Når den ene part i et ægteskab arver penge eller værdier, opstår der ofte tvivl om ejerskabet. Bliver arven automatisk fælleseje, og har den anden ægtefælle noget at skulle have sagt? Her får du svaret på, hvordan reglerne påvirker jeres økonomi og fælles bolig.
Hvem ejer arven i et ægteskab med fælleseje?
Det er en udbredt misforståelse, at alt bliver fælles, så snart man er gift. I Danmark har vi ganske vist formuefællesskab som udgangspunkt, men det betyder ikke, at I ejer alt i forening, mens ægteskabet består.
Skal boligen skifte ejer?
Hvis ejerforholdene på en bolig skal ændres, afhænger den juridiske løsning helt af den konkrete livssituation. Herunder finder du en oversigt over de mest almindelige typer af skøder og overdragelser:
Når din ægtefælle modtager en arv, tilhører pengene eller genstandene udelukkende din ægtefælle. Det er modtageren, der har den fulde råderet over arven. Du har som udgangspunkt ikke ret til at bestemme, hvordan pengene skal investeres eller bruges.
Det betyder, at din ægtefælle frit kan vælge at sætte pengene ind på en separat konto, købe en ny bil i sit eget navn eller investere i aktier. Du kan ikke juridisk kræve at få del i beslutningerne, blot fordi I er gift. Hvis arven ikke er gjort til særeje, har du som ægtefælle dog mulighed for at rejse misbrugskrav, hvis din ægtefælle fx forærer en stor del af arven væk.
Situationen ændrer sig dog, hvis I en dag skal skilles eller ved død. Her indgår arven i den samlede formue, der skal deles ligeligt mellem jer, medmindre arven er gjort til særeje. Det er her, forskellen på råderet og deling bliver tydelig.
Vi oplever ofte, at ægtepar bliver overraskede over denne distinktion. Mange tror fejlagtigt, at de har medbestemmelse over arven, fordi den potentielt skal deles senere, men i hverdagen er det modtageren, der bestemmer.
Kan arvelader bestemme over vores fælles økonomi?
Den person, der efterlader arven, har en meget stor indflydelse på, om du får nogen som helst berøring med pengene. Arvelader kan nemlig i sit testamente have bestemt, at arven skal være særeje for modtageren.
Hvis arven er klausuleret som særeje, holdes den helt uden for jeres fælles formue. Det betyder, at du hverken har medbestemmelse nu eller ret til at få del i værdierne ved en eventuel skilsmisse.
Det er en meget almindelig måde for forældre at sikre deres børn på. Ved at gøre arven til særeje sikrer de, at pengene bliver hos deres eget barn, uanset hvordan barnets ægteskab måtte udvikle sig.
Hvis du vil vide mere om, hvordan man sikrer arv til sine egne børn uden om svigerbørnene, kan du læse om, hvorvidt skal arven være særeje når du arver fra dine forældre. Det giver et godt indblik i mekanismerne bag.
Er der ikke oprettet testamente med særejeklausul, falder arven ind under jeres almindelige formuefællesskab. Men husk igen, at det kun er ved skifte, altså skilsmisse eller død, at værdien deles. Råderetten forbliver hos modtageren.
Hvad sker der hvis arven bruges i vores fælles bolig?
Det er her, det ofte bliver kompliceret for boligejere. Hvis din ægtefælle vælger at bruge sin arv til at betale af på jeres fælles boliglån eller til at bygge en tilbygning, blandes økonomien sammen.
Når arven først er brugt på et fælles aktiv som fast ejendom, kan det være svært at skille ad igen. Hvis pengene går ind i murstenene, bliver de en del af den fælles friværdi, medmindre I laver papirer på andet.
Det er vores erfaring, at mange glemmer at sikre sig i denne situation. Hvis din ægtefælle indskyder 500.000 kr. fra en arv i jeres fælles hus, og I senere bliver skilt, vil værdien af huset typisk blive delt 50/50, hvis I ikke har aftalt andet.
Dermed har din ægtefælle reelt foræret dig halvdelen af sin arv. Hvis I ønsker, at arven skal holdes separat, selvom den investeres i boligen, skal I oprette en ægtepagt eller et gældsbrev.
Det kan også være nødvendigt at ændre på skødet, så ejerfordelingen afspejler det økonomiske indskud. Det kræver en overdragelse af fast ejendom til ægtefælle, hvor I justerer brøken for ejerskabet.
Vælger I at ændre skødet, skal I være opmærksomme på tinglysningsafgiften. Ved overdragelse mellem ægtefæller betales 1.850 kr. i grundafgift plus 0,6% af den del af den offentlige vurdering (minus 20%), der overdrages.
Hvordan sikrer vi klare linjer om arven?
Hvis I vil undgå tvivl og potentielle konflikter om arven, er det en god idé at tale åbent om det, før pengene bliver brugt. Det er ikke mistillid, men sund fornuft at få papir på store beløb.
I kan vælge at oprette en ægtepagt, hvor I specifikt aftaler, at arven skal være særeje. Det giver modtageren sikkerhed for at beholde pengene ved en skilsmisse, og det giver klarhed for jer begge.
En ægtepagt skal tinglyses for at være gyldig. Det er en formel proces, men den skaber tryghed. I kan læse mere om processen, og hvordan opretter vi en ægtepagt, så I sikrer, at jeres aftaler holder juridisk.
Alternativt kan I lave et gældsbrev, hvis arven lånes ud til den fælles husholdning. Det betyder, at beløbet skal betales tilbage til arvemodtageren, før resten af formuen deles ved en eventuel skilsmisse.
Uden disse dokumenter gælder lovens almindelige regler. Det betyder, at selvom du ikke har medbestemmelse over din ægtefælles arv i hverdagen, kan du ende med at få del i den ved en skilsmisse, hvis den ikke er klausuleret som særeje.
Hvad gælder hvis vi har fælles økonomi i banken?
Mange ægtepar har en fælleskonto, hvor begge lønninger går ind. Hvis arven bliver sat ind på denne konto, bliver pengene blandet sammen med jeres fælles midler.
Juridisk set kan det skabe bevisproblemer. Hvis arven var tænkt som særeje eller separat formue, er det vigtigt at kunne identificere pengene. Når de blandes med daglig økonomi, mister man nemt sporet.
Derfor anbefaler vi altid, at større arvebeløb holdes på en separat konto i modtagerens navn. Det gør det tydeligt, hvem der har hvem råder over hvad i ægteskabet når alt er fælleseje, og sikrer, at pengene ikke ved en fejl bliver brugt til fælles forbrug, hvis det ikke var hensigten.
Hvis din ægtefælle bruger arven til at købe ting til sig selv, er det også vigtigt at kunne dokumentere, at pengene kom fra arven, hvis der senere opstår spørgsmål om ejerskabet ved en bodeling.
Du kan læse mere om de generelle regler for arv og ejendomsret hos Danmarks Domstole, som administrerer skifteretten og reglerne for arv.
Skal arven deles hvis vi bliver skilt?
Det helt store spørgsmål for mange er, hvad der sker, hvis kærligheden brister. Her er hovedreglen klar: Hvis arven ikke er særeje, skal den deles.
Det betyder, at selvom din ægtefælle har haft fuld råderet over pengene under ægteskabet, så har du krav på halvdelen af værdien ved skilsmisse.
Det er derfor, det er så vigtigt at forstå forskellen på at eje noget og at skulle dele værdien af det. Du bestemmer ikke over arven, mens I er gift, men du får glæde af den, når boet gøres op, medmindre arvelader eller en ægtepagt har bestemt andet.
Hvis du står i en situation, hvor I skal skilles, og der er arv involveret, er det vigtigt at få styr på tallene. Du kan finde mere information om hvem får hvad ved bodeling ved skilsmisse for at få et overblik over jeres specifikke situation.
Skal ægtefælle være medejer af ejendommen?
Når I er gift og ønsker fælles ejerskab over boligen, sker det ikke automatisk. For at sikre begge parter juridisk og formelt, skal der tinglyses et nyt skøde, der afspejler de reelle ejerforhold. Dette kaldes et ægtefælleskøde.
