Når du gifter dig, får I delingsformue. Det betyder ikke fælles bankkonto og fælles ejerskab fra dag ét. Det betyder, at jeres nettoformuer deles lige ved skilsmisse eller død – medmindre I har aftalt særeje. Hver af jer ejer fortsat jeres egne ting under ægteskabet, men ved brud lægges plusser og minusser sammen og deles.
Tidspunktet er også vigtigt. Skæringsdagen (den dag I går fra hinanden) afgrænser, hvad der skal deles. Værdistigninger og opsparing efter den dag indgår normalt ikke. Har du fx solgt din bolig kort efter bruddet og afdraget 100.000 kr. ekstra på lån, tæller de 100.000 kr. typisk ikke med i delingen.
Skal boligen skifte ejer?
Der kan ske skævdeling ved meget kortvarige ægteskaber, fx under cirka fem år, hvis en ligedeling virker urimelig. Det kan være tilfældet, hvis den ene part har bragt næsten alle værdier ind i ægteskabet, og den anden ikke har bidraget økonomisk. Læs mere om praksis ved korte ægteskaber i guiden om skævdeling ved kort ægteskab.
Vil du undgå, at din bolig bliver omfattet af delingen, kan du overveje at gøre huset til særeje – helt eller delvist. Det kræver en ægtepagt.
Hvem hæfter for gæld i ægteskabet – og hvornår bliver den fælles?
Som udgangspunkt hæfter du kun for din egen gæld, også selvom I er gift. Din ægtefælles forbrugslån, studiegæld eller skat gælder ikke automatisk dig. Gælden bliver først “fælles”, når I sammen har skrevet under som meddebitorer, eller hvis du har kautioneret for din ægtefælle.
Ved fælles boliglån hæfter I typisk solidarisk. Det betyder, at banken kan kræve hele restgælden betalt af den ene, hvis den anden ikke kan. I kan internt have aftalt en 50/50-fordeling, men banken er ikke bundet af jeres indbyrdes aftale. Derfor er det klogt at få skrevet en klar fordeling af både ejerandele og løbende udgifter, hvis I køber bolig sammen.
Vær opmærksom på uskiftet bo ved død. Vælger længstlevende at sidde i uskiftet bo, overtager længstlevende også afdødes gæld i boet. Det kan være en fordel, hvis aktiverne er store, men en risiko, hvis der er væsentlig gæld. Læs om, hvem kan vælge uskiftet bo, og hvornår det giver mening.
Hvad er særeje og ægtepagt – og hvordan beskytter du boligen?
Særeje betyder, at bestemte værdier ikke skal deles ved skilsmisse og/eller død. Du laver særeje ved at indgå en ægtepagt. Den kan oprettes både før og efter vielsen. Du kan lave særeje på alt, på udvalgte værdier (fx huset), på en procentdel eller på et bestemt beløb.
De mest brugte typer er: skilsmissesæreje (udelukkes fra deling ved skilsmisse, men ikke ved død), fuldstændigt særeje (udelukkes ved både skilsmisse og død) og kombinationssæreje (typisk skilsmissesæreje i levende live, men særejefordele for længstlevende ved død). Du kan også lave sumsæreje, hvor fx de første 500.000 kr. af friværdien er særeje, og resten er delingsformue.
Skal ægtepagten beskytte din bolig, er det vigtigt at beskrive ejendommen præcist: adresse, matrikel, ejerandel og hvordan værdistigninger, forbedringer og afdrag håndteres. Har din ægtefælle renoveret for 300.000 kr., kan en aftale om vederlag eller forlodsret forebygge tvister.
En ægtepagt skal tinglyses og udløser en fast afgift. Den får først virkning, når registreringen er på plads. I praksis giver det ro at kombinere særeje med klare aftaler om udgifter, lån og ejerskab. Læs mere om, hvordan en ægtepagt kan give jer økonomisk tryghed.
Vi mener, at kombinationssæreje ofte passer bedst for boligejere, fordi det beskytter ved skilsmisse og samtidig styrker længstlevende ved død – uden at afskære jer fra at planlægge arven.
Hvordan arver ægtefæller hinanden – og hvad med uskiftet bo?
Er I gift og har børn, arver længstlevende halvdelen og børnene deler den anden halvdel. Har I ingen børn, men forældre eller søskende, arver længstlevende som udgangspunkt tre fjerdedele, mens den resterende fjerdedel går til familien. Med et testamente kan I hæve ægtefællens arv, men børnenes tvangsarv kan ikke fjernes helt.
Uskiftet bo betyder, at længstlevende udskyder arven til børnene og fortsætter med hele boet. Det kræver samtykke fra særbørn. Fordelen er ro i økonomien og i boligen, fx at huset ikke skal sælges straks. Ulempen er, at længstlevende også hæfter for afdødes gæld i boet, og at forbrug og gaver kan give konflikter med børnene senere. Bliver længstlevende gift igen, skal der skiftes først.
Ved mindre boer kan længstlevende udtage alt ved ægtefælleudlæg, hvis boet samlet ligger under en årlig grænse (beløbet reguleres løbende). Det kan sikre, at fx bilen, indbo og en mindre opsparing ikke skal deles med børnene.
Den praktiske nøgle er dokumenterne. Du skal bruge en skifteretsattest til ægtefælle for at skifte eller få ændret skøde og konti. Overvej også testamente, hvis I har sammenbragt familie, stor friværdi i boligen eller ønsker særlige fordelingstal. Læs mere om valg og faldgruber ved uskiftet bo.
Hvilke forsikringer og pensioner bør du justere, når du gifter dig?
Ægteskabet flytter ikke automatisk dine forsikringer og pensioner. Du bør selv tilpasse dem. Start med at tjekke begunstigelser på livsforsikringer og pensionsordninger. Står en tidligere kæreste som begunstiget, går udbetalingen dertil – også selv om du er blevet gift. Opdater derfor begunstigelserne, så din ægtefælle får det, I ønsker.
Pension ved skilsmisse deles ikke automatisk. Rimelige arbejdsmarkedspensioner holdes normalt uden for bodelingen, men store skævheder kan udløse kompensation. Har du fx livsvarig pension og din ægtefælle næsten ingen ordning, kan der i særlige tilfælde tilkendes et beløb. Det kræver dog konkret vurdering af alder, indbetalinger og ægteskabets længde.
Tjek også jeres forsikringsdækninger i hjemmet: indbo, ulykkesforsikring og eventuel livsforsikring, der kan indfri boliglån ved dødsfald. Har I købt hus, så koordinér beløb, karens og selvrisiko, så I ikke betaler dobbelt – eller står uden tilstrækkelig dækning. Gennemgå vilkårene i jeres forsikringspolice, så dækninger og beløb stemmer med jeres behov.
- Opdater begunstigelser på pension og livsforsikring
- Gennemgå indbo-, ulykke- og evt. livsforsikring
- Vurdér behov for kritisk sygdom og invalidedækning
- Koordinér dækning ift. boliglån og budget
- Gem dokumentation samme sted som ægtepagt/testamente
