Boligafgift – Hvad er boligafgiften?

Af Skøde Centret

Boligafgiften er den månedlige ydelse, du betaler til andelsboligforeningen for at bo i din andelsbolig. Den dækker foreningens fællesudgifter til drift, vedligeholdelse og gældsafvikling. Det er afgørende at forstå sammensætningen af denne ydelse, da den har direkte indflydelse på din privatøkonomi og boligens værdi.

Hvad dækker boligafgiften helt præcist over?

Mange forveksler boligafgiften med husleje, men der er en væsentlig forskel. Når du betaler husleje, betaler du for brugsretten til en bolig, som en anden ejer. Når du betaler boligafgift, dækker du din andel af foreningens fælles udgifter. Du er medejer af foreningen, og dermed er du med til at betale for hele ejendommens drift.

Boligafgiften går typisk til at dække de faste omkostninger, som foreningen har. Det inkluderer blandt andet ejendomsskatter, renovation, vand og el på fællesarealer. Derudover dækker den forsikringer på ejendommen og løn til eventuel vicevært eller trappevask.

En meget stor post i boligafgiften er ofte renter og afdrag på foreningens fælles lån. Hvis foreningen har optaget lån til at købe ejendommen eller til større renoveringer som nyt tag eller vinduer, betales disse via boligafgiften. Det er her, vi ofte ser, at købere skal være ekstra opmærksomme.

Vi oplever desværre ofte, at købere kun kigger på den nuværende boligafgift uden at undersøge foreningens underliggende gæld. Hvis foreningen har lån med variabel rente eller afdragsfrihed, kan boligafgiften stige markant i fremtiden. Det er derfor vigtigt at se på foreningens regnskaber.

Hvordan bliver din andel af udgifterne beregnet?

Det er ikke tilfældigt, hvad du skal betale i boligafgift. Beløbet fastsættes ud fra en fordelingsnøgle, som er beskrevet i foreningens vedtægter. Denne nøgle afgør, hvor stor en brøkdel af de samlede udgifter, den enkelte andelshaver skal dække.

Ofte beregnes fordelingstallet ud fra boligens areal i kvadratmeter. Det betyder, at en større lejlighed betaler en højere andel af fællesudgifterne end en mindre lejlighed. I nogle foreninger baseres fordelingstallet dog på det oprindelige indskud eller en vurdering af lejlighedens værdi ved foreningens stiftelse.

Du kan typisk finde information om fordelingstallet i foreningens vedtægter eller i salgsopstillingen. Det er en god idé at tjekke dette, så du ved, om du betaler en rimelig andel sammenlignet med dine naboer. Du kan læse mere om generelle regler for andelsboliger hos Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation.

Når foreningen lægger budget for det kommende år, kigger bestyrelsen på de forventede udgifter. Herefter fordeles det samlede beløb ud på andelshaverne baseret på fordelingstallet. Hvis udgifterne stiger, vil din boligafgift også stige tilsvarende.

Kan boligafgiften stige uden varsel?

Boligafgiften er ikke fastlåst for evigt. Den kan ændres, hvis foreningens økonomi kræver det. Det sker typisk på den årlige generalforsamling, hvor budgettet for det kommende år skal godkendes af andelshaverne. Her har du som andelshaver stemmeret og kan få indflydelse på beslutningerne.

Stigninger kan skyldes almindelige prisstigninger på energi, renovation eller forsikringer. Hvis prisen på fjernvarme eller el stiger voldsomt, er foreningen nødt til at opkræve mere for at få regnskabet til at balancere.

En anden væsentlig årsag til stigninger er renoveringsprojekter. Hvis foreningen beslutter at udskifte taget eller renovere faldstammer, skal dette finansieres. Det sker ofte ved at optage nye fælleslån, hvilket øger renteudgifterne og dermed boligafgiften.

Vi råder altid til at læse referaterne fra de seneste generalforsamlinger, inden du køber. Her kan du ofte se, om der er store projekter i støbeskeen, som kan medføre huslejestigninger. Du kan finde gode råd om vedligeholdelse og økonomi hos Bolius.

Hvad sker der, hvis du ikke betaler din boligafgift?

Det har alvorlige konsekvenser ikke at betale sin boligafgift til tiden. I en andelsboligforening er reglerne ofte strammere end i en ejerforening. Hvis du kommer i restance, kan det i yderste konsekvens betyde, at du bliver ekskluderet fra foreningen.

Eksklusion betyder, at du mister brugsretten til din bolig og bliver tvunget til at fraflytte. Foreningen kan herefter sælge din andelsbolig, eventuelt på tvangsauktion, for at få dækket deres tilgodehavende. Det er en meget indgribende proces, som kan koste dig din bolig og din opsparing.

Hvis du har svært ved at betale, er det vigtigt at handle hurtigt. Kontakt bestyrelsen eller administrator for at høre om muligheden for en afdragsordning, selvom de ikke er forpligtet til at indgå en sådan.

Processen omkring tvangsauktioner og udsættelse af lejere kører via fogedretten. Du kan læse mere om rettens rolle i sådanne sager hos Danmarks Domstole. Det er dog altid bedst at undgå, at sagen når så langt.

Hvad skal du være opmærksom på ved familieoverdragelse?

Når vi hjælper med familieoverdragelse af andelsboliger, er boligafgiften et centralt punkt. Selvom man overdrager en andel til sit barn billigt, skal barnet stadig kunne betale den månedlige boligafgift.

Forældre kan ikke uden videre betale boligafgiften for deres børn, uden at det kan udløse gaveafgift. Det er vigtigt, at barnets økonomi kan bære den faste månedlige udgift, selvom selve købesummen for andelen måske er lav eller givet som gave.

Det er også væsentligt at tjekke, om foreningen har regler mod forældrekøb eller fremleje, hvis tanken er, at forældrene køber andelen, og barnet lejer sig ind. Her vil boligafgiften være en udgift for forældrene, som skal dækkes ind via den husleje, barnet betaler.

Ved skilsmisse eller samlivsophør er det også vigtigt at få afklaret, hvem der hæfter for boligafgiften, indtil boligen er solgt eller overdraget til den ene part. Begge parter hæfter typisk solidarisk, så længe begge navne står på andelsbeviset.