Når I går fra hinanden og stadig ejer en bolig sammen, kan det være svært at gennemskue, hvem der egentlig står med regningen i tiden, før boligen bliver overdraget eller solgt. Der er mange udgifter forbundet med en ejerbolig, og når én bliver boende og den anden flytter ud, opstår der hurtigt ubalance – både følelsesmæssigt og økonomisk. Her får du et overblik over, hvordan udgifterne kan fordeles, og hvad du skal være særligt opmærksom på i perioden, hvor bodelingen endnu ikke er afsluttet.
Fælles udgifter stopper ikke, bare fordi I flytter hver til sit
Så længe I begge ejer huset, hæfter I også fortsat for udgifterne. Det gælder både faste omkostninger som realkreditlån, ejendomsskat, forsikringer og varme – og mere uforudsete udgifter som vedligeholdelse. Det er en klassisk situation, at den ene flytter ud og får dobbelt boligudgift, mens den anden bliver boende uden at betale mere.
Skal boligen skifte ejer?
Det kan virke uretfærdigt, men reglen er klar: så længe I ejer sammen, hæfter I også sammen. Hvis den ene ikke kan betale sin del, kan den anden blive tvunget til at dække hele beløbet – og modregne det senere i boopgørelsen. Det er en løsning, men ikke nødvendigvis en holdbar en. For mange bliver det en belastning, især hvis der går lang tid, før huset bliver overdraget eller solgt.
Det er derfor værd at overveje, om I i fællesskab kan lave en midlertidig aftale om, hvordan udgifterne fordeles. Det giver ro på begge sider og mindsker risikoen for konflikt. Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvordan udgifter til ejendommen bliver behandlet skattemæssigt – for eksempel hvem der har fradragsret for renteudgifterne.
Den ene bor – den anden betaler? Fiktiv husleje kan skabe balance
Hvis én af jer bliver boende i huset, mens den anden flytter ud, opstår der ofte en økonomisk skævhed. Den boende part får glæde af huset – men begge hæfter for udgifterne. For at skabe en form for balance, kan der være tale om fiktiv husleje. Det betyder, at den boende betaler et beløb svarende til markedsleje, som så modregnes i bodelingen.
Fiktiv husleje er ikke noget, man nødvendigvis skal betale måned for måned. Det kan i stedet indgå som en regulering i den endelige økonomiske opgørelse. På den måde undgår den fraflyttede at stå alene med to huslejer og ingen indtægt fra den bolig, man stadig ejer.
En mulighed er, at I laver en skriftlig aftale, hvor det tydeligt fremgår, hvem der bor i boligen og i hvor lang tid. I samme aftale kan I fastsætte den fiktive husleje og bestemme, hvordan den skal indgå i opgørelsen. Hvis I er i tvivl om niveauet, kan det være en idé at tage udgangspunkt i lokal markedsleje for tilsvarende boliger.
Du kan læse mere om, hvordan du håndterer ejerskab ved overtagelse af hus efter skilsmisse, hvor du også finder inspiration til overdragelsesaftaler.
Sådan undgår I konflikter: Lav klare aftaler om det praktiske
De fleste konflikter under skilsmisse opstår, fordi noget er uklart. Når det gælder jeres fælles bolig, kan det hurtigt blive dyrt – både økonomisk og følelsesmæssigt. Derfor kan det være en stor fordel at lave en fælles skriftlig aftale om de praktiske forhold.
I kan fx overveje at indgå aftale om:
Hvem betaler hvilke udgifter og hvornår Hvad den boende betaler i fiktiv husleje og hvordan det modregnes Hvordan I håndterer større udgifter som reparationer eller forbedringer Hvornår og hvordan huset skal sælges eller overtages Hvad der sker, hvis den ene part fortryder eller ikke overholder aftalen
Det giver jer begge noget at støtte jer til – og det kan også være en hjælp, hvis I senere får brug for at dokumentere jeres aftale i forbindelse med en bodelingsoverenskomst.
I vores optik er det en klar fordel at tage hul på de svære samtaler tidligt. Det skaber gennemsigtighed og minimerer risikoen for, at praktiske spørgsmål udvikler sig til juridiske slagsmål. Det vigtigste er ikke, hvem der får ret – men at begge parter føler sig hørt og respekteret.
Hvad betyder det, hvis I ikke kan blive enige?
Hvis I ikke kan finde fælles fodslag, er der risiko for, at boligspørgsmålet trækker ud. Og jo længere tid det tager, jo dyrere bliver det typisk for jer begge. Det kan betyde dobbelt husleje, tabte renteudgifter og øget risiko for misligholdelse.
I værste fald kan det ende i en offentlig bodeling, hvor en tredje part skal fordele værdierne. Det koster både tid og penge – og det fratager jer selv kontrollen. Derfor er det en god idé at tage snakken i god tid og sikre, at der er en plan, begge kan se sig selv i.
Hvis huset skal sælges, bør I også overveje, hvordan I håndterer prisfastsættelse, ejendomsmægler og udgifter til klargøring.
Ved at tage styringen tidligt i processen, undgår I at blive fanget i et økonomisk dødvande. Det handler ikke kun om jura – det handler også om at skabe klarhed i en svær tid.
