Forside » Skilsmisseskøde » Viden » Bodeling uden konflikter: Hvordan griber I det an?

Bodeling uden konflikter: Hvordan griber I det an?

Boligadvokat Skøde Centret Af Skøde Centret

Bodeling uden konflikter kan ikke garanteres, men I kan mindske risikoen for fastlåste uenigheder ved at arbejde ud fra samme datoer, dokumenter og definitioner. Start med at skille spørgsmål om ejerskab, delingsregler, værdi og gennemførelse fra hinanden. Hvis et afgørende punkt mangler dokumentation, bør I afklare det, før I underskriver eller flytter penge og aktiver.

Resumé af artiklen:

Bodeling bliver mere håndterbar, når I bruger de samme datoer, dokumenter og værdiansættelser og holder uenigheder om ejerskab, delingsregler, værdi og gennemførelse adskilt. En underskrevet aftale skal følges af de nødvendige betalinger, registreringer og kreditorafklaringer.

  • Delingsformue er værdier, der skal opgøres og deles, ikke automatisk fælles ejerskab eller fælles gæld.
  • Ophørsdagen afgør som udgangspunkt, hvilke poster der indgår, mens den endelige værdi kan knytte sig til et senere tidspunkt.
  • Hvert tal bør have en dokumentkilde, dato og tydelig status som foreløbigt eller endeligt.
  • Boligens ejerændring og frigørelse fra lån skal gennemføres som separate spor.
  • Ved fastlåst uenighed kan skifteretten behandle delingen, når ansøgning om separation eller skilsmisse er indgivet.

Hvad skal I fastlåse, før I forhandler?

Delingsformue betyder ikke, at I ejer alle aktiver sammen eller automatisk hæfter for hinandens gæld. Hver ægtefælle råder som udgangspunkt over sin egen formue og hæfter for sine egne forpligtelser. Ved separation eller skilsmisse opgøres værdien af den delingsformue, som skal indgå i ligedelingen, efter reglerne i lov om ægtefællers økonomiske forhold.

Lav derfor en særskilt opgørelse for hver af jer. Begynd med de poster, I er enige om, og markér resten som uafklarede i stedet for at placere dem et vilkårligt sted. For hver post bør arbejdsoversigten vise:

  • hvem der ejer aktivet eller hæfter for gælden
  • om posten er delingsformue, særeje eller kræver nærmere afklaring
  • hvilket dokument der bærer oplysningen
  • hvilken dato og værdi der er brugt
  • hvad I konkret er enige eller uenige om

Den mere grundlæggende afgrænsning af hvad der skal indgå i bodelingen bør være på plads, før I forhandler om, hvem der skal have de enkelte aktiver.

Hvilke uenigheder skal I holde adskilt?

En sætning som ”vi er uenige om huset” er for bred til at kunne løses. Uenigheden kan ligge fire forskellige steder, og hvert sted kræver sin egen dokumentation og beslutning:

  • Faktum og ejerskab: Hvem ejer aktivet, og hvem er debitor på en gæld?
  • Juridisk klassifikation: Skal værdien indgå i delingen, eller er der eksempelvis dokumenteret særeje?
  • Værdi: Hvilken metode, dato og dokumentation skal bruges til værdiansættelsen?
  • Gennemførelse: Hvem overtager aktivet, hvad skal betales, og hvilke registreringer eller kreditoraftaler mangler?

Denne opdeling er en praktisk arbejdsmetode, ikke en lovbestemt formular. Den gør det muligt at se, om I reelt er enige om hovedløsningen, men mangler én vurdering eller én tredjepartsafklaring. Giv hvert åbent punkt en ansvarlig person, en dokumentkilde og en dato for næste beslutning. Så bliver et ubesvaret spørgsmål ikke fejlagtigt behandlet som en aftale.

Hvorfor kan to værdiopgørelser være korrekte?

Ægtefællelovens § 27 fastlægger som udgangspunkt, hvilke aktiver og passiver der skal med: Det er de poster, hver ægtefælle havde ved udgangen af det døgn, hvor Familieretshuset modtog ansøgningen om separation eller skilsmisse. I kan aftale en anden ophørsdag. Efter § 28 indgår aktiver og passiver derimod med værdien på udlægstidspunktet eller ved skiftets afslutning, hvis de ikke er udlagt tidligere.

Domstolenes oversigt over aktiver og passiver til det første møde i skifteretten beder om foreløbige værdier på ophørsdagen. Det er et arbejdsgrundlag for mødet og erstatter ikke lovens regel om den endelige værdiansættelse. Notér derfor altid både referencedato, vurderingsdato og om beløbet er foreløbigt eller endeligt. En nærmere forklaring findes i gennemgangen af ophørsdag og værdiansættelse ved bodeling.

Hvordan skaber I ét fælles dokumentgrundlag?

To regneark kan se ens ud og stadig bygge på forskellige oplysninger. Saml derfor et fælles dokumentgrundlag, og knyt hvert tal til et bestemt bilag. Det kan blandt andet omfatte kontoudtog, depotoversigter, gældsoplysninger, pensions- og forsikringsoversigter, ægtepagter samt dokumenter om arv eller gave med særejebestemmelse.

For fast ejendom bør I holde ejerforhold, handelsværdi, aktuelle låneoplysninger og løbende udgifter adskilt. En offentlig vurdering, en salgsvurdering og en restgæld oplyser ikke det samme. Hvis I bruger en vurdering, bør det fremgå, hvem der har lavet den, hvilken dato den gælder, og hvilket formål den skal bruges til.

Mangler en væsentlig oplysning, kan I godt fortsætte med de øvrige poster, men I bør ikke udfylde hullet med et gæt. Markér i stedet, hvilken dokumentation der mangler, hvem der indhenter den, og hvilken senere beslutning der afhænger af den.

Hvad skal den skriftlige aftale lukke?

Er I enige, kan I selv dele formuerne uden en myndigheds godkendelse. Danmarks Domstole anbefaler, at aftalen om delingen bliver skrevet ned og underskrevet af jer begge. En præcis bodelingsaftale giver jer et fælles referencepunkt, men dens indhold skal passe til jeres konkrete aktiver, gæld og eventuelle betingelser.

En praktisk aftale bør identificere de poster og værdier, I har lagt til grund, hvem der overtager hvad, en eventuel udligningsbetaling samt betalingsmåde og frist. Den bør også beskrive betingelser, løbende udgifter i en overgangsperiode og præcis hvilke spørgsmål der eventuelt står åbne. Hvis gennemførelsen afhænger af en vurdering, en betaling eller en kreditors accept, bør det fremgå, hvad der sker, hvis betingelsen ikke bliver opfyldt.

Underskriften er ikke den sidste kontrol. Aftalen er først praktisk gennemført, når de aftalte betalinger, overførsler, registreringer og tredjepartsafklaringer faktisk er på plads.

Hvorfor løser aftalen ikke bolig og lån?

Hvis den ene skal overtage en fælles bolig, skal I holde tre spor adskilt. Bodelingsaftalen fordeler værdien mellem jer. Et skilsmisseskøde eller dokumenttypen Bodeling registrerer ejerændringen i Tingbogen. Frigørelse fra boliglånet afgøres efter låneforholdet og de gældende regler om gældsovertagelse.

Tinglysningsrettens vejledning om Bodeling beskriver dokumenttypen til overdragelse af fast ejendom ved separation eller skilsmisse. Hvis overdragelsen først skal gennemføres, når en aftalt betingelse er opfyldt, kan dokumenttypen Bodeling Betinget være relevant.

En intern aftale om, at den ene overtager gælden, frigør ikke i alle tilfælde den anden over for kreditor. Tinglysningslovens § 39 har et betinget spor for visse pantegældsforhold. Er betingelserne ikke opfyldt, får gældsovertagelsen først virkning for panthaveren ved en aftale med den nye ejer. Kontrollér derfor gældsansvaret ved bodelingen særskilt.

Illustrativt eksempel: I aftaler, at den ene overtager huset og betaler et udligningsbeløb. Det løser den interne fordeling. Hvis den anden stadig står som debitor, kan vedkommende fortsat være bundet af låneforholdet. Aftalen bør derfor ikke beskrive gældsfrigørelsen som gennemført, før dens faktiske og retlige grundlag er dokumenteret.

Hvornår bør I bruge skifteretten?

En materiel uenighed bliver ikke mindre ved at blive formuleret uklart. Hvis I ikke kan blive enige om delingen, kan hver af jer bede skifteretten om hjælp, når mindst én af jer har indgivet ansøgning om separation eller skilsmisse til Familieretshuset. Danmarks Domstole beskriver forløbet fra anmodning til første møde.

Før mødet skal begge indsende en oversigt over aktiver og passiver med bilag. Skifteretten gennemgår, hvad I er uenige om, og forsøger at hjælpe jer frem til en aftale. Hvis sagen ikke løses, kan den efter anmodning gå videre til en bobehandler og eventuelt en civil tvist om et bestemt spørgsmål.

Et objektivt stoppunkt kan være, at ejerskab eller særeje ikke kan dokumenteres, at I ikke kan vælge en fælles vurderingsmetode, eller at en aftalt boligovertagelse mangler en realistisk gælds- og tinglysningsløsning. Skifteretsbehandling medfører retsafgifter og kan desuden medføre udgifter til vurderinger og bobehandler. Det er omkostningstyper, ikke et argument for at underskrive en usikker aftale.

Hvordan kontrollerer I, at delingen er gennemført?

Lav en afsluttende kontrol mod den underskrevne aftale. Formålet er at opdage forskellen mellem det, I besluttede, og det, der faktisk blev gennemført.

  1. Kontrollér betalinger, overførsler og udlevering af aktiver mod aftalens beløb og frister.
  2. Indhent aktuelle kreditoroplysninger og skriftlig dokumentation for en eventuel frigørelse fra fælles gæld.
  3. Kontrollér Tingbogen og tinglysningssvaret, hvis fast ejendom har skiftet ejer.
  4. Arkivér den underskrevne aftale og dokumentationen for gennemførelsen, og angiv udtrykkeligt eventuelle resterende spørgsmål.

Først når hvert aftalepunkt enten er gennemført eller tydeligt står som uafsluttet, har I et pålideligt slutbillede af bodelingen.

Fagligt grundlag og kilder

Artiklen bygger på gældende lovgivning og aktuelle officielle vejledninger om formuedeling, skifteret og tinglysning.

Rådgiver hos Skøde Centret

Skal vi hjælpe med skødet?

Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen

Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.

Se skødepakke →

Ansvarsfraskrivelse:
Indholdet på denne side er alene udtryk for generel information og kan ikke betragtes som juridisk rådgivning. Skøde Centret bestræber sig på at sikre, at oplysningerne er korrekte og opdaterede, men vi tager udtrykkeligt forbehold for eventuelle fejl, mangler samt forældet indhold, da lovgivning og praksis løbende ændres.

Skøde Centret påtager sig intet ansvar for direkte eller indirekte tab som følge af dispositioner truffet på baggrund af hjemmesidens indhold. Har du spørgsmål til din konkrete situation, anbefaler vi, at du søger individuel rådgivning.

Scroll to Top