Forside » Ægtefælle med på skødet » Viden » Ejendele som særeje: Hvordan gør du?

Ejendele som særeje: Hvordan gør du?

Boligadvokat Skøde Centret Af Skøde Centret

Du kan gøre en eller flere bestemte ejendele til særeje ved at oprette en ægtepagt. I skal både vælge, hvilken virkning særejet skal have, beskrive de omfattede aktiver præcist og få ægtepagten tinglyst i Personbogen. En privat aftale mellem jer er ikke nok.

Det første valg handler ikke om, hvem der ejer tingene. Under ægteskabet råder hver ægtefælle som udgangspunkt over sin egen formue og hæfter for sin egen gæld. Særeje bestemmer først og fremmest, om værdien af et aktiv skal indgå i en senere formuedeling.

Resumé af artiklen:

Du kan gøre en eller flere bestemte ejendele til særeje med en ægtepagt. Aftalen skal beskrive både særejets virkning og de omfattede aktiver præcist, og den bliver først gyldig, når begge har underskrevet, og den er tinglyst.

  • Virkning: Særeje ændrer formuedelingen, men overfører ikke ejerskab eller gæld.
  • Valg: Skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje virker forskelligt ved dødsfald.
  • Identifikation: Udvalgte ejendele skal kunne skelnes sikkert fra andre aktiver.
  • Proces: Begge underskriver, dokumentet anmeldes, og den endelige tinglysning kontrolleres.
  • Omkostning: Den aktuelle offentlige tinglysningsafgift er 1.850 kr.

Hvad ændrer særeje ved dine ejendele?

Uden en gyldig særejeordning er udgangspunktet delingsformue, ofte kaldet fælleseje. Det betyder ikke, at I automatisk ejer alle ting sammen. Ved en separation eller skilsmisse bliver hver ægtefælles positive nettoformue derimod som udgangspunkt gjort op og delt efter reglerne om delingsformue.

Er en genstand særeje, holdes dens værdi uden for den deling i det omfang, som ægtepagten bestemmer. Det kan eksempelvis være en bil, en værdipapirbeholdning, et indbo eller en fast ejendom. Ægtefællelovens § 12 giver mulighed for at begrænse særejet til et eller flere aktiver. Denne form kaldes genstandssæreje.

Særejet overfører ikke ejerskab til den anden ægtefælle og frigør heller ikke nogen fra et lån. Ejerskab, gæld og formueordning er tre forskellige spørgsmål. Det skel er også centralt, når delingsformue og særeje skal opgøres ved skilsmisse.

Skal særejet også gælde ved dødsfald?

Før I beskriver de enkelte ejendele, skal I vælge særejets virkning. Skilsmissesæreje holder den omfattede værdi uden for delingen ved separation og skilsmisse, men ikke på samme måde ved dødsfald. Fuldstændigt særeje gælder både ved separation, skilsmisse og dødsfald. Kombinationssæreje kan give forskellig virkning afhængigt af, hvem der dør først.

Valget kan derfor påvirke både en mulig skilsmisse og det senere dødsbo. Det rigtige valg afhænger blandt andet af, hvem der ejer de pågældende aktiver, jeres øvrige formue, gæld og ønsker ved dødsfald. En gennemgang af de forskellige typer særeje kan afklare, hvilken virkning I faktisk vil aftale.

Hvis en gavegiver eller arvelader allerede har bestemt, at et aktiv skal være særeje, er udgangspunktet et andet. I kan kun ændre et sådant særeje i det omfang, som giverens eller arveladerens bestemmelse tillader. Find derfor gavebrevet eller testamentet frem, før I forsøger at ændre ordningen.

Hvordan beskriver I de omfattede ejendele?

En ægtepagt om bestemte ejendele skal gøre det muligt at afgøre, præcis hvilke aktiver der er særeje. En løs formulering som “mine værdifulde ting” skaber tvivl om rækkevidden. Beskriv i stedet hver genstand med de oplysninger, der adskiller den fra andre: eksempelvis mærke, model, serienummer, registreringsnummer, kontonummer, depotnummer eller matrikelnummer, alt efter aktivets art.

Lovforarbejderne skelner mellem en aftale om alle en ægtefælles aktiver og en aftale om enkelte aktiver. Omfatter aftalen alle aktiver, behøver hvert aktiv ikke stå på en særskilt liste. Omfatter den kun udvalgte ejendele, skal beskrivelsen være så præcis, at den ene ægtefælle ikke ensidigt kan udvide særejet med nye aktiver. En utilstrækkelig identifikation kan føre til, at ægtepagten helt eller delvist bliver afvist fra tinglysning.

Gem samtidig dokumentation for ejerskabet og aktivets identitet, for eksempel købsaftale, kontoudtog, registreringsattest, fotos eller kvittering. Dokumentationen skaber ikke særejet, men kan senere gøre det lettere at bevise, at netop det aktiv, som ægtepagten beskriver, tilhørte den pågældende ægtefælle.

Hvad sker der ved salg eller udskiftning?

Et særeje forsvinder ikke nødvendigvis, fordi den oprindelige genstand bliver solgt. Efter ægtefællelovens § 25 er det, der træder i stedet for særeje, som udgangspunkt også særeje. Det samme gælder indtægter af særejet, medmindre ægtepagten eller en gyldig bestemmelse fra en gavegiver eller arvelader siger noget andet.

Sporbarheden bliver derfor praktisk vigtig. Gem salgsbilag og kontobevægelser, og dokumentér forbindelsen mellem den solgte genstand, salgsprovenuet og et eventuelt nyt aktiv. Hvis særejemidler bliver blandet med delingsformue ved købet af en ny genstand, kan resultatet blive, at det nye aktiv består af forskellige formuearter i bestemte andele.

Illustrativt eksempel: En bil er beskrevet som dit fuldstændige særeje. Du sælger bilen og bruger hele det dokumenterede salgsbeløb på en anden bil. Den nye bil vil som udgangspunkt følge særejet. Hvis du i stedet betaler den nye bil dels med salgsbeløbet og dels med midler fra din delingsformue, kan den få en blandet status. Derfor ændrer finansieringen af erstatningsaktivet den senere opgørelse.

Sådan bliver ægtepagten gyldig

I kan oprette ægtepagten før eller under ægteskabet. Processen bør gennemføres i denne rækkefølge:

  1. Fastlæg, hvilke ejendele aftalen skal omfatte, og hvem der ejer dem.
  2. Vælg, om særejet skal være skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje eller en relevant kombination.
  3. Beskriv aktiverne og aftalens virkning entydigt, og underskriv begge ægtepagten.
  4. Anmeld ægtepagten digitalt til tinglysning i Personbogen, og kontrollér den endelige tinglysningsmeddelelse.

Efter ægtefællelovens § 20 er ægtepagten kun gyldig, når begge har underskrevet den, og den er tinglyst i Personbogen. Tinglysningsafgiften for en ægtepagt er aktuelt 1.850 kr. Der kan desuden være udgifter til at få dokumentet udformet, men de afhænger af den valgte hjælp og er ikke en offentlig afgift.

Tinglysningsretten kan afvise dokumentet, hvis form eller indhold ikke opfylder kravene. Kontrollér derfor, at status er endeligt tinglyst og ikke blot anmeldt. Den nærmere forskel mellem underskrift, anmeldelse og registrering er forklaret i artiklen om, hvornår en ægtepagt er gyldig.

Hvornår skal aftalen genbesøges?

En tinglyst ægtepagt kan kun ændres eller ophæves ved en ny ægtepagt. Gennemgå derfor aftalen, hvis et beskrevet aktiv bliver solgt, hvis I vil ændre særejet ved dødsfald, eller hvis ejer- og finansieringsforholdene ændrer sig. En senere ændring skal igen underskrives og tinglyses. Det gælder også, hvis I vil ophæve eller ændre et eksisterende særeje.

Vent ikke til en separation er sat i gang. Højesteret har underkendt en ægtepagt, der først blev tinglyst, efter at anmodningen om separation var indgivet, og formuefællesskabet var ophørt. At parterne havde underskrevet tidligere, reddede ikke aftalen. Den praktiske slutkontrol er derfor både, at teksten svarer til jeres aftale, og at tinglysningen er gennemført, mens formueordningen stadig kan ændres.

Hvis en ejendel samtidig er belånt eller ejet sammen med andre, skal de forhold afklares særskilt. Særeje ændrer ikke automatisk navnene på et skøde, en registreret ejerandel eller bankens krav mod en meddebitor.

Fagligt grundlag og kilder

Rådgiver hos Skøde Centret

Skal vi hjælpe med skødet?

Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen

Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.

Se skødepakke →

Ansvarsfraskrivelse:
Indholdet på denne side er alene udtryk for generel information og kan ikke betragtes som juridisk rådgivning. Skøde Centret bestræber sig på at sikre, at oplysningerne er korrekte og opdaterede, men vi tager udtrykkeligt forbehold for eventuelle fejl, mangler samt forældet indhold, da lovgivning og praksis løbende ændres.

Skøde Centret påtager sig intet ansvar for direkte eller indirekte tab som følge af dispositioner truffet på baggrund af hjemmesidens indhold. Har du spørgsmål til din konkrete situation, anbefaler vi, at du søger individuel rådgivning.

Scroll to Top