En ægtepagt er langt fra den eneste måde at beskytte din personlige formue på. Når du og din partner indgår ægteskab, opstår der automatisk formuefællesskab, men dette fællesskab kan begrænses eller helt fraviges, hvis I tager stilling i tide. Her får du et samlet, nuanceret overblik over, hvordan du kan etablere særeje – og hvorfor det kan være en klog investering i tryghed for både dig selv og din familie.
Hvorfor overveje særeje?
Særeje handler grundlæggende om at adskille din private økonomi fra ægteskabets formuefællesskab. Det kan være særligt relevant, hvis du:
Skal boligen skifte ejer?
- ejer en virksomhed, som ikke må risikere at blive solgt ved en senere skilsmisse
- har modtaget arv eller større gaver, som du ønsker at beholde intakt
- går ind i ægteskabet med væsentligt større værdier end din partner
Når formuerne er delt, er der mindre risiko for, at en senere bodeling skaber konflikter om, hvem der ejer hvad. Samtidig kan du skabe ro om fremtidige investeringer, fordi långivere ofte ser stabilitet i klare juridiske aftaler.
Et andet vigtigt argument er, at børn fra tidligere forhold kan være bedre beskyttet. Hvis du eksempelvis giver din bolig videre til børnene på særlige vilkår, kan et velovervejet særeje forhindre, at værdien reduceres ved en skilsmisse. Vil du dykke mere ned i ejerskabsmodeller mellem familiemedlemmer, kan du læse vores artikel om at overdrage dit hus som gave.
Tre hovedveje til særeje – vælg den model, der passer dig
Der findes i praksis tre indgange til at etablere særeje. Hver metode bygger på de samme grundprincipper, men adskiller sig i både timing og involverede personer:
- Ægtepagt
Oprettes mellem jer to som ægtefæller. I kan frit vælge mellem fuldstændigt særeje, skilsmissesæreje eller kombinationssæreje. Typisk vælges kombinationssæreje, da det både beskytter ved skilsmisse og stiller længstlevende stærkt. - Gavebrev eller arveforskud
En gavegiver – ofte forældre eller bedsteforældre – kan bestemme, at gaven er modtagerens særeje. Beslutningen skal fremgå skriftligt samtidig med gaveløftet. Dermed undgår barnet selv at tage initiativ til en ægtepagt i sit ægteskab. - Testamente
Du kan også fastlægge særeje i et testamente. Her er det muligt at gøre både tvangsarv og friarv til særeje, så arven ikke deles i en senere skilsmisse. Testamentet kan samtidig sikre, at længstlevende ægtefælle får tryghed til at blive boende.
Disse tre veje udelukker ikke hinanden. Mange mennesker kombinerer faktisk metoderne, så for eksempel både ægtepagt og testamente arbejder sammen. Det giver et mere finmasket sikkerhedsnet. Vil du vide, hvad der sker med boligen, hvis ægteskabet opløses, kan du få indblik her: hvad sker der med huset ved skilsmisse.
Ægtepagt: fleksibel, men kræver aktiv handling
En ægtepagt kan oprettes både før og efter vielsen, og den er særlig fleksibel, fordi I to selv fastlægger spillereglerne. I kan eksempelvis vælge, at kun din virksomhed holdes uden for deling, mens resten indgår i fællesejet. Alternativt kan I beslutte, at al opsparing er særeje, men forbrugsaktiver som biler og møbler deles.
Processen er relativt enkel: I opretter ægtepagten, underskriver med MitID og betaler tinglysningsafgiften. Når aftalen er registeret, har den samme status som alle andre formueordninger i ægteskabelovgivningen. Har I senere brug for tilpasninger – måske fordi jeres økonomi ændrer sig – kan I altid lave en ny ægtepagt eller et tillæg.
Vi anbefaler dog altid, at I drøfter scenarier som pension, gæld og fremtidige arvemidler grundigt, før I underskriver. På den måde undgår I ubehagelige overraskelser og sikrer jer, at ægtepagten stadig giver mening om fem eller ti år.
Gavebrev og arveforskud: den stille løsning
Et gavebrev er en enkel måde for forældre at hjælpe deres børn økonomisk, samtidig med at midlerne forbliver personlige. Giver du eksempelvis et kontantbeløb til din datter, kan du i selve gavebrevet tilføje, at beløbet er hendes særeje.
Metoden bruges ofte ved overdragelse af fast ejendom. Forestil dig, at forældre vil støtte et boligkøb med 200.000 kroner; her er et gavebrev med særejeklausul en diskret og effektiv måde at sikre, at beløbet ikke går ind i bodelingen.
En særlig fordel er, at svigerbørn slet ikke behøver at kende klausulen. Den kommer først frem, hvis ægteskabet opløses. På den måde undgår man potentielt akavede samtaler om økonomisk (mis)tillid i familien.
Testamente: tænk længere frem end skilsmissen
Et testamente kan indeholde en særejeklausul, som rækker ud over skilsmissescenariet. Mange forældre ønsker, at børnene både er beskyttet mod skilsmisse og får maksimal frihed som længstlevende.
Selv et mindre beløb kan være vigtigt at holde uden for fællesboet. Overvej derfor en samlet strategi, hvor både testamenter, gaver og ægtepagt spiller sammen. Så står du stærkt, uanset om livet bringer skilsmisse, død – eller blot ændrede økonomiske prioriteringer.
