Sidder du med en bodelingsaftale, der ikke føles rigtig? Det kan være muligt at få den genoptaget eller ændret. Her får du overblik over regler, frister, proces, omkostninger og eksempler fra praksis – så du kan vurdere dine chancer, før du tager næste skridt.
Hvornår kan en afsluttet bodeling tages op igen?
Udgangspunktet er, at en underskrevet bodelingsoverenskomst står ved magt. Men den kan genoptages eller ændres, hvis væsentlige forudsætninger svigtede, eller der skete fejl, som får resultatet til at skride. I praksis ser vi især fire typer situationer.
Skal boligen skifte ejer?
For det første udeladte aktiver eller gæld. Det kan være opsparinger, livsforsikringer med depot, udbetalte feriepenge, depositum, virksomhedsværdier, restskat eller store forbrugslån, som ved en fejl ikke indgik i delingen. Var udeladelsen væsentlig, kan der ske efterdeling af netop det aktiv eller den gæld – uden at hele aftalen rives op.
For det andet uforudsete gældsforpligtelser, som vedrører tiden før skæringsdagen, men som først kom frem senere. Klassikeren er restskat, tilbagebetaling af ydelser eller et garantiansvar, der materialiserer sig efter underskriften.
For det tredje urimelighed på aftaletidspunktet. Hvis fordelingen var klart skæv og ikke stod mål med jeres samlede økonomi, kan aftalen helt eller delvist tilsidesættes som urimelig.
For det fjerde ugyldighedsgrunde: Hvis du blev presset til at skrive under, blev vildledt, eller var i en tilstand, hvor du ikke overskuede konsekvenserne, kan aftalen tilsidesættes.
Har bodelingen betydning for bolig og skøde, kan en genoptagelse også kræve ny tinglysning. Læs mere om overdragelse ved brud i vores guide om overdragelse af fast ejendom ved skilsmisse og om den generelle proces for bodeling efter separation.
- Typiske udeladelser: pensionsdepoter, livsforsikring, virksomhedsaktiver, private lån, restskat.
- Skæringsdag: den dag, hvor I afgrænser, hvad der skal deles.
- Efterdeling: senere deling af specifikke værdier, ikke nødvendigvis hele boet.
Hvilke frister gælder for krav om genoptagelse?
Der findes ikke én samlet frist for alle bodelingssager. I stedet bruger domstolene en kombination af “rimelig tid” og forældelsesreglerne. Hovedreglen i Forældelsesloven er 3 års frist fra det tidspunkt, hvor du vidste eller burde vide, at du havde et krav (Forældelsesloven § 3, stk. 1). Dertil kommer en absolut frist på 10 år (Forældelsesloven § 3, stk. 3).
Ved udeladte aktiver løber fristen normalt fra opdagelsen. Oplever du svig eller grov vildledning, begynder fristen typisk at løbe fra det tidspunkt, hvor det med rimelighed kunne opdages. Hvis der er tale om ren urimelighed, uden at modparten har gjort noget forkert, vurderer retten også, om du reagerede hurtigt efter, at urimeligheden stod klart.
“Rimelig tid” betyder i praksis, at du skal handle straks, når du bliver opmærksom på problemet: Saml dokumentation, gør kravet skriftligt gældende over for din tidligere ægtefælle, og afbryd forældelsen, hvis forhandlinger trækker ud. En skriftlig anerkendelse fra modparten eller en stævning afbryder fristen.
Vi mener, at det er klogt at rejse kravet inden for få måneder efter opdagelsen, med mindre der er særlige grunde til at vente. Det styrker din bevisposition og mindsker risikoen for, at retten vurderer, at du har “sovet i timen”.
Skal skødet ændres som følge af genoptagelsen, kan tinglysning og finansiering også have deres egne frister og praktiske stopklodser. Få overblik over de trin i vores artikel om tinglysning af skilsmisseskoede.
Hvilke lovregler kan du støtte dig på?
En bodelingsoverenskomst er i sin kerne en aftale mellem jer. Derfor vurderes den efter de almindelige aftaleregler – og kan tilsidesættes, hvis visse betingelser er opfyldt.
Urimelighed: Aftaleloven § 36 giver mulighed for at ændre eller tilsidesætte en aftale helt eller delvist, hvis resultatet var urimeligt på det tidspunkt, den blev indgået. Retten ser på helheden: jeres økonomi, gældsfordeling, informationerne på bordet og presset i situationen.
Svig, vildledning, udnyttelse eller tvang: Aftaleloven §§ 28–31 kan bringes i spil, hvis du blev presset, vildledt eller udnyttet. Her kan hele aftalen kendes ugyldig, eller de urigtige forudsætninger kan korrigeres.
Udeladte aktiver og efterdeling: Der er ikke én enkelt paragraf, som samler reglerne. Praksis lægger vægt på, om udeladelsen var væsentlig, om den kan afgrænses, og om det er rimeligt at korrigere med en målrettet efterdeling frem for at rive hele aftalen op.
Forældelse: De fleste krav følger Forældelsesloven § 3 (3 år fra viden, 10 år absolut). Fristen kan blive “stillet i bero” i særlige situationer, fx ved utilregnelig uvidenhed, og den kan afbrydes ved stævning eller skriftlig anerkendelse.
Processen kan køre som forhandling mellem jer, som sag ved skifteretten, hvis der fortsat er et åbent skifte, eller ved byretten som en almindelig civil sag om ugyldighed/efterbetaling. Den konkrete vej afhænger af, om boet er afsluttet, og hvad der skal ændres.
Hvordan foregår processen – trin for trin?
Start med at få et overblik. Find bodelingsoverenskomsten, skæringsdag, årsopgørelser, kontoudtog, forsikringsoplysninger, lånedokumenter og korrespondance. Sammenhold det, der blev delt, med det, der faktisk fandtes. Notér datoer for, hvornår du opdagede forholdet – det er vigtigt for forældelsen.
Næste skridt er at fremsætte kravet skriftligt over for din tidligere ægtefælle. Beskriv, hvad der er udeladt eller urigtigt, hvorfor det vedrører bodelingen, og hvad du kræver: efterdeling af et aktiv, fordeling af restskat, betaling af en udligningssum eller tilsidesættelse af hele aftalen.
Forsøg forlig. Mange sager kan løses med en præcis efterregulering og en betalingsordning. Skal skødet justeres, bør I samtidig aftale hvordan, og hvem der håndterer tinglysningen. Læs om de praktiske trin i artiklen om overdragelsesaftaler ved skilsmisse.
Fører forhandlinger ingen vegne, må kravet anlægges. Er boet stadig under behandling, kan skifteretten genoptage og efterbehandle det relevante punkt. Er boet afsluttet, kører sagen typisk ved byretten som en aftaleretlig tvist. Her skal du lægge dokumentation frem og forklare forløbet.
- Gennemgå aftalen og dokumenter
- Fremsæt krav skriftligt og konkret
- Forligsforhandling og evt. mægling
- Retssag ved skifteret/byret
- Udfør ændringer: betaling, tinglysning, lån
Bliver ejerskab ændret, skal skødet tinglyses igen. Se hvordan i vores guide om overdragelse af skøde ved skilsmisse.
Hvad koster det, og hvem bærer risikoen?
Omkostningerne afhænger af sagens omfang og om I kan finde en løsning i mindelighed. I en ren efterdelingssag er de største poster typisk rådgivning, eventuelle vurderinger (fx af bolig, virksomhed eller pensionsordning) og udgifter til korrektioner i skøde og lån.
Kommer sagen i retten, betaler du en retsafgift for at anlægge sagen. Afgiften afhænger af, hvad du kræver – typisk værdien af det, der skal efterdeles eller den sum, du kræver betalt. Taber du, kan retten pålægge dig at betale en del af modpartens sagsomkostninger. Vinder du helt eller delvist, kan modparten tilsvarende blive pålagt at betale en del af dine.
Skal ejerskabet til boligen ændres, følger udgifter til tinglysning. Der er både en fast afgift og i nogle tilfælde en procentdel af købesummen eller overtagelsesværdien. Få et overblik i artiklen om hvad tinglysning af skøde koster.
Endelig bør du regne med tidsforbrug. Selv en enkel efterdeling kan tage uger til måneder – og en retssag kan tage betydeligt længere. En realistisk tidsplan og en stram styring af beviser og korrespondance kan gøre en stor forskel for både omkostninger og resultat.
Hvilke eksempler viser, hvad domstolene accepterer?
Praksis peger i samme retning på tværs af sager: Jo mere afgrænset og dokumenterbart problemet er, desto større er chancen for efterregulering.
Udeladt livsforsikring/kapitalpension: Når policen fandtes ved skæringsdagen, men ikke indgik i bodelingen, har domstolene accepteret efterdeling af netop den værdi. Er der uenighed om, om den var særeje eller fælleseje, vil policens vilkår og eventuelle ægtepagter være afgørende.
Restskat: Krav om efterregulering af en restskat, der vedrører indtjeningen før skæringsdagen, bliver ofte imødekommet. Retten fordeler skatten efter samme principper, som gjaldt ved bodelingen.
Undervurderet bolig: Hvis en bolig blot blev vurderet konservativt, er det sjældent nok til at få aftalen ændret. Der skal typisk mere til – fx at vurderingen byggede på forkerte oplysninger eller at en part bevidst tilbageholdt afgørende forhold om ejendommen.
Urimelig aftale: Er resultatet markant skævt, og kan det knyttes til pressede forhandlinger, mangelfuld rådgivning eller manglende overblik, har retten i flere sager korrigeret ved at forhøje en udligningssum eller ved at tilsidesætte enkelte vilkår. Total omstødelse ses sjældnere og kræver grovere forhold.
Ugyldighed: Hvor en part var udsat for pres eller vildledning, har retten tilsidesat aftalen. Beviset hviler her på mails, sms’er, vidner og lægeoplysninger, hvis helbredet spillede ind.
