Hvis I fortsat ejer huset sammen efter samlivsophør, skal I aftale brug, betaling, vedligeholdelse, lån, beslutninger og en klar vej ud af samejet. Skødet ændrer sig ikke, bare fordi samlivet ophører.
Skal boligen skifte ejer?
Når ejerforholdene i en bolig skal ændres, afhænger den rette juridiske løsning af den konkrete situation. Her får du et overblik over de mest almindelige typer skøder og overdragelser:
Hvis I fortsat ejer huset sammen efter samlivsophør, bør aftalen beskrive brug, betaling, vedligeholdelse, lån og vejen ud af samejet. Skødet ændrer sig ikke, før I sælger eller overdrager en ejerandel.
- Fortsat sameje kræver klare regler for, hvem der bor i huset.
- Løbende betalinger bør dokumenteres og knyttes til en aftalt model.
- Bankens krav følger låneaftalen, ikke kun jeres interne aftale.
- Aftalen bør have en frist og proces for salg eller udkøb.
Hvad betyder det, at I fortsat ejer huset sammen?
Når I begge står på skødet efter samlivsophør, fortsætter det tinglyste ejerforhold. Det gælder, selv om den ene flytter, eller selv om I internt er enige om, at den anden skal bruge huset i en periode.
Som ugifte skal I hverken separeres eller skilles. Familieretshuset beskriver, at samlevende ved brud ikke skal gennem en formel separation eller skilsmisse, men stadig bør overveje en række praktiske forhold.
Det centrale er derfor at skelne mellem jeres brud og jeres ejerskab. Bruddet kan være sket i hverdagen, mens ejerforholdet fortsætter i Tingbogen, indtil I sælger eller overdrager en ejerandel.
Skal I lave nyt skøde med det samme?
Nej, ikke hvis ejerandelene skal fortsætte uændret. Et nyt skøde bliver relevant, når en ejerandel skal overdrages, eller når huset skal sælges til en ny ejer.
Hvis den ene senere skal overtage huset alene, kræver det en egentlig overdragelse. Artiklen om skøde ved samlivsophør forklarer, hvordan ejerskiftet adskiller sig fra jeres interne aftale.
En midlertidig aftale om, at den ene bor i huset, bør derfor ikke beskrives som om ejerforholdet allerede er ændret. Den bør i stedet forklare, at I fortsat er medejere, men aftaler en bestemt brug og betaling i en periode.
Hvem må bo i huset i overgangsperioden?
I kan aftale, at den ene bliver boende, at I begge bruger huset på bestemte tidspunkter, eller at huset står tomt frem til salg. Aftalen bør være konkret, fordi brugen af huset hænger sammen med udgifter, adgang, vedligeholdelse og ansvar.
Hvis kun den ene bor der, bør aftalen forklare, om den boende part betaler et særskilt beløb til den anden, eller om brugen indgår i den samlede økonomiske opgørelse mellem jer. Skriv ikke bare, at den ene “overtager huset midlertidigt”, hvis ejerskabet ikke ændres.
Et praktisk kontrolpunkt er nøgler og adgang. Begge ejere har fortsat en ejerinteresse, men aftalen kan fastlægge, hvordan adgang til huset håndteres, så det ikke bliver en løbende konflikt.
Hvordan fordeler I de løbende betalinger?
I bør aftale, hvem der betaler renter, afdrag, forsikring, ejerudgifter, forbrug og almindelig drift. Betalingsplanen skal passe til, hvem der bruger huset, og til om I forventer salg eller senere overtagelse.
Hvis I begge har underskrevet boliglånet, kan banken fortsat kræve betaling efter låneaftalen. En intern aftale mellem jer ændrer ikke i sig selv bankens rettigheder. Det er nærmere forklaret i artiklen om boliglånet, når ugifte går fra hinanden.
Betalinger bør dokumenteres løbende. Det gør det lettere at se, om en betaling var almindelig drift, et udlæg for den anden ejer, afdrag på fælles gæld eller en del af en senere udkøbsaftale.
Hvad skal aftalen sige om vedligeholdelse?
Vedligeholdelse bør opdeles i daglig drift og større beslutninger. Den, der bor i huset, kan ofte håndtere mindre praktiske opgaver, men større reparationer, forbedringer og ændringer bør kræve en klar aftale.
Det gælder især, hvis en udgift kan påvirke husets salgsværdi eller jeres indbyrdes afregning. Hvis den ene betaler for en større forbedring, bør I aftale, om beløbet skal refunderes, indgå i værdien eller betragtes som frivillig betaling.
Uden en aftale kan samme betaling blive opfattet forskelligt: som nødvendig drift af den ene og som privat forbedring af den anden. Det kan gøre en senere salgs- eller udkøbsaftale unødigt vanskelig.
Hvordan træffer I beslutninger om salg eller udkøb?
Aftalen bør beskrive, hvordan I beslutter, om huset skal sælges, om den ene kan købe den anden ud, og hvordan prisen i så fald fastsættes. Det er ikke nok at skrive, at I “tager stilling senere”.
- Angiv hvornår huset senest skal vurderes eller sættes til salg.
- Beskriv hvordan en udkøbspris skal fastsættes.
- Aftal frister for svar, finansiering og underskrift.
- Beskriv hvad der sker, hvis ingen kan eller vil overtage.
En samejekontrakt eller samejeaftale kan bruges til at samle den type beslutningsregler, men aftalen skal være konkret nok til jeres situation efter bruddet.
Skal I regulere forkøbsret eller udtræden?
Hvis den ene får ret til at købe den andens andel før et salg til andre, bør aftalen beskrive præcist, hvornår retten kan bruges. En forkøbsret kan ellers blive uklar, hvis huset både kan overtages internt og sælges eksternt.
Aftalen bør også have en udtrædelsesmekanisme. Den kan for eksempel sige, at hvis ingen kan finansiere overtagelse inden en bestemt frist, skal huset sættes til salg efter en aftalt proces.
Den dokumenterbare pointe er, at fortsat sameje efter bruddet ikke bør være uden slutpunkt. Et skøde kan vise, hvem der ejer huset, men det viser ikke, hvordan I kommer videre, hvis samarbejdet går i stå.
Hvordan håndterer I lån og pant?
Lån og pant bør behandles særskilt fra ejerforholdet. I kan fortsat være medejere, selv om kun den ene betaler de løbende ydelser, og I kan fortsat hæfte efter låneaftalen, selv om den ene ikke længere bor i huset.
Hvis den ene senere skal overtage hele huset, skal banken eller realkreditinstituttet tage stilling til lånet. En intern aftale om, at den ene betaler, er ikke det samme som en frigørelse af den anden.
Indtil der ligger en klar låneaftale, bør I derfor beskrive betalingerne nøgternt: hvem betaler hvad nu, og hvordan skal beløbene behandles ved salg eller udkøb?
Illustrativt eksempel: fortsat sameje i seks måneder
Illustrativt eksempel: To ugifte ejere går fra hinanden og ejer fortsat huset 50/50. Den ene bliver boende i seks måneder, mens huset gøres klar til salg. De aftaler, at den boende betaler forbrug og almindelig drift, mens de deler dokumenterede udgifter til lån og nødvendig vedligeholdelse efter ejerandel.
Aftalen siger også, at huset skal vurderes senest efter tre måneder. Hvis den boende ikke kan finansiere et køb af den andens andel inden seks måneder, sættes huset til salg.
Eksemplet viser ikke én rigtig model. Det viser, hvorfor brug, betaling og udtræden bør hænge sammen i samme aftale.
Hvordan kontrollerer I, at aftalen faktisk virker?
En aftale virker bedst, når den kan bruges uden nye forhandlinger hver måned. Gennemgå den derfor mod de situationer, der realistisk kan opstå: forsinket salg, afslag på finansiering, uenighed om reparationer eller ønske om at flytte tilbage.
Kontrollen bør også omfatte dokumenterne. Skødet viser ejerandelene. Lånedokumenterne viser hæftelsen. Jeres interne aftale viser betaling, brug og udtræden. Hvis de tre spor peger i hver sin retning, skal aftalen præciseres.
Når samejet ophører, bør I kontrollere Tingbogen efter salg eller overdragelse. Først da kan du se, om ejerforholdet faktisk er ændret som aftalt.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklen bygger på officielle kilder om samlivsophør og tinglysning samt almindelige aftale- og samejeprincipper for ugifte medejere.
- Familieretshuset: vejledning for samlevende ved brud.
- Tinglysningsretten/Domstol.dk: vejledning om skøder som dokumentation for ejendomsret.
- Tinglysning.dk som officiel digital tinglysningsplatform.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: