Driver du virksomhed – og er du gift eller på vej til at blive det? Så er særeje om virksomheden ofte den mest enkle måde at beskytte din forretning, jeres privatøkonomi og familiefreden på. Her får du en praktisk guide til, hvordan særeje fungerer for en virksomhed, hvilke modeller du kan vælge, og hvordan du opretter en ægtepagt, der faktisk virker i hverdagen.
Hvad betyder særeje for en virksomhed i praksis?
Når du er gift, er udgangspunktet, at jeres formuer deles ved en skilsmisse. Det gælder som hovedregel også værdien af en virksomhed, du ejer – uanset om det er en enkeltmandsvirksomhed, anparter i et ApS eller aktier i et A/S. Med særeje kan du fravige det udgangspunkt. Det sker ved, at du og din ægtefælle laver en skriftlig aftale (en ægtepagt), hvor I bestemmer, at netop virksomheden ikke skal deles.
Skal boligen skifte ejer?
Særeje handler altså ikke om driftstilladelse eller indblanding i din bestyrelse, men om, hvem der har krav på værdien af virksomheden ved et brud. Har I særeje på virksomheden, skal du ikke “købe den fri” af bodelingen, og du undgår at skulle skaffe kontanter til at udbetale en stor andel til din ægtefælle. Det kan være afgørende for, at virksomheden overlever – særligt hvis værdien i høj grad ligger i goodwill, kunder og dig som person.
Det er afgørende, at særejet er præcist: Hvad omfatter det? Selve virksomheden? Aktier/anparter? Også afkast og udbytte? Og hvad hvis virksomheden ændrer form – fx fra enkeltmandsvirksomhed til selskab? Jo mere klart I beskriver det, desto mindre er risikoen for tvivl senere. Her kan du med fordel læse en oversigt over, hvad en ægtepagt er, og hvilke typer der findes: hvad er en ægtepagt – og hvilke typer findes der?.
Hvilke særejeformer giver bedst mening for erhvervsdrivende?
Der er flere måder at indrette særeje på, og valget afhænger af både virksomhedens karakter og jeres familieliv.
Skilsmissesæreje er den enkle løsning: Virksomheden deles ikke ved skilsmisse, men ved dødsfald bliver værdien taget med i opgørelsen mellem længstlevende ægtefælle og dødsboet. Den model passer til mange, fordi den beskytter virksomheden ved brud – men samtidig tager hensyn til arvesituationen.
Fuldstændigt særeje går et skridt længere. Her holdes virksomheden uden for deling både ved skilsmisse og død. Det kan være relevant, hvis du fx har medejere eller investorer, hvor stabilt ejerforhold er vigtigt, eller hvis du ønsker, at virksomheden altid skal forblive på dine hænder.
Kombinationssæreje er en mellemvej. Typisk aftales, at virksomheden er særeje ved skilsmisse, men at længstlevende ægtefælle stilles særligt gunstigt ved død. Det kan mindske risikoen for, at virksomheden skal realiseres i en sårbar periode, samtidig med at længstlevende ikke bliver økonomisk presset.
Én ting er principper – noget andet er hverdagen. Vores klare faglige vurdering er, at kombinationssæreje ofte er det mest afbalancerede valg for virksomhedsejere, fordi det beskytter både drift og familie i de scenarier, der oftest opstår. Ønsker du en nuanceret gennemgang, kan du dykke ned i vores artikel om hvilke typer af særeje der passer bedst.
Hvordan opretter du en ægtepagt om virksomheden trin for trin?
En ægtepagt er den juridiske ramme om særejet. Den skal være skriftlig, underskrevet af jer begge og registreres digitalt for at være gyldig. Sådan griber du processen an i praksis:
- Beskriv præcist, hvad særejet omfatter (fx “samtlige nuværende og fremtidige anparter i [selskab] CVR-nr. …”).
- Tag stilling til afkast: Skal udbytte, forøgelse af værdi og salgssum også være særeje?
- Beskyt mod formskifte: Skriv, at særejet følger med, hvis virksomheden laves om til et andet selskab eller sælges og erstattes af en ny.
- Aftal håndtering af indskud og blandede midler, fx hvis fælles opsparing bruges i virksomheden.
- Registrer (tinglys) ægtepagten digitalt og betal den faste afgift – ellers er aftalen ikke gyldig.
Det er klogt at holde aftalen forståelig og tæt på jeres virkelighed. Undgå luftige formuleringer og få med, hvordan I håndterer løbende ændringer i virksomheden – nye kapitalklasser, kapitaludvidelser, holdingselskab m.v. Overvej også, hvordan særejet spiller sammen med jeres boligkøb og lån. Mange par oplever, at en kort samtale om ægtepagten faktisk giver ro: I ved, hvad der gælder, hvis livet ændrer sig. Her får I en let indgang til temaet: ægtepagt og økonomisk tryghed når I skal giftes.
Hvad med løn, udbytte og opsparing – er det også særeje?
Det korte svar er: Det kommer an på, hvad I skriver. Selve virksomheden kan gøres til særeje. Men de penge, du løbende tager ud af virksomheden, kan have forskellig karakter.
Udbytte fra selskabet er som udgangspunkt afkast af virksomheden. Hvis ægtepagten siger, at både virksomheden og dens afkast er særeje, vil udbytte typisk også være særeje. Det gælder også, hvis overskuddet i stedet bliver stående i selskabet og hæver værdien af dine anparter – det er stadig “inde i” særejet.
Løn er anderledes. Udbetaler du løn til dig selv, bliver det personlig indkomst, der normalt går ind i jeres almindelige økonomi. Den deling, der kan ske ved skilsmisse, vil derfor normalt omfatte den opsparing, der er tilbage af din løn – medmindre I også har aftalt særeje på bestemte konti eller beløb. Det er derfor værd at overveje, hvordan du strukturerer dine udbetalinger: En klar linje i ægtepagten minimerer konflikter.
Endelig er der pensionsopsparing. Pensionsmidler har deres egne regler og deles sjældent på samme måde som anden formue. Alligevel er det vigtigt at tænke pension med i helheden, så ingen af jer utilsigtet står for sårbart i tilfælde af brud.
Hvad sker der, hvis I blander økonomier – og kan det løses?
Det er almindeligt, at fælles penge flyder ind i virksomheden: Et privat lån til en ny maskine, fælles opsparing til stiftelse af et selskab, eller ægtefællen, der kortvarigt går ned i tid for at hjælpe i starten. Sådanne situationer kan skabe forventninger om “tilbagebetaling” eller en ekstra andel af værdien.
Det behøver ikke give problemer, hvis I aftaler spillereglerne på forhånd. I ægtepagten kan I beskrive, hvordan udlæg, lån og hjælp håndteres økonomisk. Når det står klart, undgår I diskussioner om, hvad der er givet som støtte, og hvad der er et reelt lån mellem jer.
Gode løsninger kan være:
- Et fast beløb, der skal betales tilbage, hvis I går fra hinanden, fordi fællesmidler er brugt i virksomheden.
- En procentdel af værdistigningen, hvis stigningen kan knyttes til en konkret fællesindsats eller et dokumenteret indskud.
- Et privat lånedokument med enkel afdragsplan og rente, så der ikke er tvivl.
- En klar aftale om, at visse indskud er en gave – og dermed ikke udløser krav senere.
Vil du undgå, at private lån til virksomheden skaber usikkerhed i banken eller mellem jer, er en kort skriftlig aftale guld værd. Overvej i samme ombæring, hvordan I ønsker at håndtere gaver mellem ægtefæller – læs fx om rammerne for gaver mellem ægtefæller.
Hvordan påvirker særeje jeres bolig, lån og sikkerhedsstillelser?
Mange virksomhedsejere stiller sikkerhed for virksomhedens lån – nogle gange også med privat bolig som pant eller med medunderskrift fra ægtefællen. Her spiller særeje en vigtig rolle, men det løser ikke alt. Særeje bestemmer, hvordan værdier skal deles, hvis I går fra hinanden. Det ændrer ikke i sig selv, hvem der hæfter for et lån.
Har din ægtefælle skrevet under på et erhvervslån eller kaution, kan banken stadig kræve betaling – uanset særeje. Derfor er det klogt at få overblik over jeres hæftelser. Læs mere om, hvem der hæfter for gælden, når I låner sammen.
Tre gode vaner, hvis virksomheden og privatøkonomien hænger sammen:
- Hold privat og virksomhed adskilt med klare overførsler og bilag.
- Brug ægtepagten aktivt – opdater ved store ændringer (nyt selskab, kapitaludvidelse, nye lån).
- Tænk bolig og hæftelser ind i samme plan som særejet – så hænger det hele sammen.
