Skal jeg indsætte begunstiget på forsikring og pension?

Af Skøde Centret

Begunstigelse på livsforsikringer og pensioner kan lyde teknisk, men det er hverdagsjura med stor betydning for din familie. Her får du overblikket over regler, faldgruber og smarte valg – forklaret enkelt og med fokus på, hvad der virker i praksis.

Hvad betyder en begunstigelse, og hvorfor er den vigtig?

En begunstigelse er dit skriftlige valg af, hvem der skal have udbetalingen fra din forsikring eller pension, når du dør. Det gælder fx livsforsikringer, gruppeliv, ratepensioner, livrenter og aldersopsparinger. Pointen er enkel: Med en begunstigelse styrer du, hvem der får pengene – og hvor hurtigt de udbetales.

Uden en begunstigelse udbetales beløbet typisk til dit dødsbo. Det betyder, at pengene først frigives, når boet er gjort op, og at boets kreditorer kan få del i midlerne, hvis der er gæld. Det kan forsinke arveudbetalingen og i værste fald udhule værdien til dine efterladte.

En begunstigelse ligger ved siden af arveloven. Det betyder, at udbetalingen normalt ikke følger testamentet eller den almindelige arvefordeling. Vil du sikre en samlever, hjælper det ikke at skrive det i et testamente, hvis forsikringen peger et andet sted hen. Det er en af grundene til, at vi ofte anbefaler ugifte at kombinere begunstigelse med klare aftaler om bolig og økonomi.

En anden fordel er tempo: Udbetaling til begunstiget sker typisk hurtigt efter indsendelse af få dokumenter. For efterladte kan det betyde ro i økonomien, mens dødsboet behandles. Kort sagt: En opdateret begunstigelse er en lille indsats, der ofte gør en stor forskel.

Hvordan opretter du en gyldig begunstigelse efter reglerne?

Begunstigelse skal oprettes hos pensions- eller forsikringsselskabet. Det er ikke nok at skrive det i et testamente. Reglerne fremgår af forsikrings- og pensionsaftalerne samt relevant lovgivning, som du kan finde på retsinformation. I praksis foregår det i dag næsten altid digitalt via selskabets selvbetjening.

Du kan vælge en navngiven person, dit dødsbo eller “nærmeste pårørende”. Vælger du “nærmeste pårørende”, følger tolkningen selskabets standardvilkår. Rækkefølgen er normalt: ægtefælle/registreret partner, dernæst samlever (hvis I opfylder betingelser som fælles bopæl i en vis periode eller fælles barn), derefter livsarvinger (børn, børnebørn) og til sidst arvinger efter loven. Definitionen kan variere i små detaljer – læs selskabets ordlyd.

Når du opretter begunstigelsen, er datoen afgørende. Selskabet følger den sidst registrerede og gyldige begunstigelse. I særlige situationer kan begunstigelsen være “uigenkaldelig” (fx ved pantsætning til bank). Det kræver en udtrykkelig aftale og betyder, at du ikke kan ændre den senere uden samtykke.

I hverdagen er processen enkel, men det er værd at dobbelttjekke, at: navne og CPR-numre er korrekte, der ikke ligger gamle, modstridende erklæringer på andre ordninger, og at du får kvittering fra selskabet.

• Log ind hos selskabet og find “begunstigelse”.
• Vælg navngiven person, boet eller “nærmeste pårørende”.
• Gem kvittering/oversigt i dine papirer.
• Opdater ved livsændringer (ægteskab, skilsmisse, børn, boligkøb).
• Tjek ordlyden for hver ordning – regler kan afvige.

Hvem kan stå som begunstiget på dine ordninger?

Det afhænger af typen af ordning. På private livsforsikringer uden skattefradrag er der som udgangspunkt stor frihed: Du kan indsætte næsten enhver person eller dit bo. På pensionsordninger med fradrag (fx ratepension og livrente) er kredsen snævrere. Her kan du typisk kun vælge: ægtefælle/registreret partner, samlever, livsarvinger og boet. Enkelte ordninger tillader også stedbørn eller samlevers børn – se vilkårene.

Et par praktiske eksempler gør forskellen tydelig:

Samlever gennem kort tid: Har I boet sammen i få måneder uden fælles barn, opfylder I ofte ikke selskabets betingelser for “nærmeste pårørende”. Vil du sikre din samlever, bør du vælge navngiven begunstigelse på hver ordning – ellers går udbetalingen typisk til børn eller boet.

Børn fra tidligere forhold: Ønsker du, at udbetalingen fordeles ligeligt til alle børn, kan “nærmeste pårørende” være tilstrækkelig. Har du derimod et konkret ønske (fx at et barn får mere eller mindre), skal det ske via navngivne begunstigede eller via boet og et testamente.

Skilsmisse på vej: Under separation er I stadig ægtefæller. Vælger du “nærmeste pårørende”, står din (snart forhenværende) ægtefælle forrest, indtil skilsmissen er gennemført – eller du ændrer begunstigelsen.

Vil du forstå samspillet mellem begunstigelse og ægtefællers arveret, har vi en guide om hvad din ægtefælle arver, som sætter rammen for, hvem der ellers kan få del i værdierne.

Hvad sker der, hvis begunstiget dør før dig eller I går fra hinanden?

Er en navngiven begunstiget død, når du selv dør, ser selskabet på, hvad der står som alternativ. Har du angivet flere, fordeles beløbet typisk mellem de resterende. Har du kun én, og er vedkommende død, falder udbetalingen normalt tilbage på “nærmeste pårørende” eller dit bo – alt efter ordlyden.

Skilsmisse og samlivsophør kræver, at du aktivt opdaterer begunstigelsen. Vælger du “nærmeste pårørende”, forsvinder en ægtefælle automatisk ud af rækkefølgen, når I ikke længere er gift. Men hvis din tidligere ægtefælle står som navngiven begunstiget, gælder indsættelsen som udgangspunkt, indtil du ændrer den. Det er derfor klogt at gennemgå alle ordninger, så snart I går fra hinanden.

For samlevende afgør betingelserne, om din partner overhovedet er omfattet af “nærmeste pårørende”. Opfylder I ikke kravene, skal din samlever stå som navngiven – ellers går beløbet til børn eller bo. Overvej også, om længstlevende skal kunne sidde i uskiftet bo; det kræver samtykke fra særbørn og giver særlige rettigheder, som vi beskriver i vores viden om uskiftet bo.

Husk, at pensions- og forsikringsselskaber udbetaler til den, der er registreret, uanset hvad der står i et eventuelt testamente. Skal boet bruge midler, kommer de ikke fra begunstigelserne, medmindre boet er indsat.

Hvordan ændrer eller tilbagekalder du en begunstigelse korrekt?

Du ændrer begunstigelsen ved at give selskabet besked – digitalt eller på en underskrevet formular. En ændring i et testamente virker ikke i sig selv. Det er datoen for den nye registrering hos selskabet, der tæller. Har du flere ordninger i forskellige selskaber, skal du ændre dem alle. Mange bliver overrasket over, hvor gamle erklæringer der ligger – især fra tidligere jobs.

Tjek samtidig, om begunstigelsen er gjort “uigenkaldelig” (fx hvis banken har krævet sikkerhed). Er den det, kan den ikke ændres uden den anden parts samtykke. Har du ingen bindinger, kan du frit ændre eller tilbagekalde – også selv om den begunstigede ikke bliver orienteret.

Som tommelfingerregel bør du gennemgå begunstigelser ved store livsbegivenheder: nyt forhold, ægteskab, børn, boligkøb, samlivsophør og sygdom. Når en person bliver afhængig af at kunne blive boende i jeres fælles bolig, bør det indgå i helheden sammen med aftaler om ejerskab og testamente.

• Log ind hos alle pensions-/forsikringsselskaber.
• Ret begunstigelse og få kvittering.
• Tjek for evt. uigenkaldelige bindinger.
• Opdatér ved skilsmisse/separation straks – ikke “senere”.
• Gem oversigter sammen med evt. testamente og policer.

Hvilke skattemæssige konsekvenser bør du kende til?

Skat afhænger af ordningstypen og din relation til modtageren. Nogle udbetalinger beskattes som personlig indkomst (fx fra løbende pensionsordninger). Andre udløser en afgift ved udbetaling, hvis det er en ældre kapitalordning. Aldersopsparing udbetales normalt uden indkomstskat, men reglerne kan variere for dødsfaldsudbetalinger. Livsforsikringer uden fradrag er typisk skattefri som personlig indkomst for modtageren, men der kan komme boafgift på, afhængigt af hvem der modtager pengene.

Boafgift afhænger af relationen. Ægtefæller betaler ikke boafgift. Børn og andre nære slægtninge kan være omfattet af en lavere sats, mens fjernere relationer kan udløse en højere samlet afgift. Begunstigelsesbeløb kan i nogle tilfælde blive regnet med i afgiftsgrundlaget, selv om de ikke indgår i selve dødsboet. Derfor er relationen – og ordlyden i begunstigelsen – vigtig.

Vil du have de aktuelle satser og undtagelser, er det bedst at slå op hos Skat. Her kan du se, hvordan forskellige ordninger beskattes ved død, og om din begunstigelse giver den ønskede effekt. Husk også, at udbetalingen ofte sker hurtigt, mens boet stadig er under behandling; derfor kan der skulle afregnes skat eller afgift separat i forbindelse med udbetalingen.

Planlægger du, at længstlevende skal blive i boligen, kan det være klogt at tænke likviditet via forsikringer ind sammen med overvejelserne om arveforhold og evt. hvem der arver, hvis der ikke er børn.

Hvilke faldgruber ser vi oftest omkring begunstigelser og bolig?

Gennem årene har vi ofte set, at folk tror, at “nærmeste pårørende” altid er kæresten – også efter få måneders samliv. Det er sjældent rigtigt. Resultatet kan blive, at udbetalingen går uden om den person, som faktisk skal bruge pengene til at blive boende i hjemmet, og i stedet ender hos børn eller i boet.

En anden klassiker er den navngivne eks-ægtefælle, som ikke bliver slettet. Mange opdager først problemet, når udbetalingen allerede er på vej det forkerte sted hen. Derfor er det en god vane at gennemgå begunstigelser samtidig med, at du opdaterer aftaler om boligen.

For ugifte samlevende er misforståelsen størst: Her er der ingen automatisk arveret – og begunstigelser er ikke det samme som ejerskab eller ret til at blive boende. Vi anbefaler ofte, at man kombinerer navngiven begunstigelse med klare aftaler om ejerandele og fordeling ved brud.

Når dødsfaldet indtræffer, er der også praktiske trin, som mange ikke kender, fx behovet for skifteretsattest, før man kan ændre tinglysning på boligen. Det gennemgår vi i vores artikler om håndtering af boet og dokumenterne, så efterladte kan handle rigtigt fra start.