Når to personer går fra hinanden efter et ægteskab eller et længere forhold, står de ofte med fælles banklån som eksempelvis boliglån eller forbrugslån. Disse lån forbliver fælles, indtil banken godkender en ændring.
Banken kræver typisk, at begge parter fortsat hæfter for lånet, også efter separation eller skilsmisse. Der skal laves en særskilt aftale med banken, hvis kun én part skal overtage gælden.
Vigtige punkter i forbindelse med fælles lån:
- Begge hæfter fuldt ud, medmindre andet er aftalt med banken.
- Banken vurderer økonomi, før den fjerner den ene part fra lånet.
- Manglende betaling fra én part kan have konsekvenser for begge.
Det kan betyde omlægning af lån eller ændringer i lånebetingelserne, hvis én ønsker at overtage boligen. Banken ser på indkomst og økonomisk situation, før en ændring kan godkendes.
Brug for hjælp til skødeskrivning?
En deling af fælles gæld kan føre til, at lån må indfries eller at ejendomme sælges, hvis ingen part kan overtage den fælles gæld alene. Dette gælder både boliglån og forbrugslån.
Ved skilsmisse er det derfor vigtigt at have et klart overblik over, hvem der fremover står som ansvarlig for banklånene. Gældsansvar kan ikke uden videre overføres uden bankens samtykke.
Hvem hæfter efter en skilsmisse?
Efter en skilsmisse hæfter begge parter som udgangspunkt fortsat for fælles banklån, hvis de begge har skrevet under på lånet. Dette gælder også, selvom kun den ene person bliver boende i boligen. Banken ser ofte begge parter som solidarisk ansvarlige debitorer.
Gældsforpligtelsen stopper ikke automatisk, når ægteskabet ophører. Den hæftende part risikerer stadig at skulle betale hele lånet, hvis den anden ikke kan eller vil betale sin andel. Det kan derfor have stor betydning for økonomien og risikoen for at ende med større gældsbyrde.
Banken vil typisk kræve, at lånet indfries eller omlægges, hvis kun én skal stå som ejer fremadrettet. I denne proces bliver det væsentligt at fordele evt. friværdi samt tage højde for eksisterende gæld og renter.
Hvis det samlede lån overstiger husets værdi, påvirker det ikke kun økonomi og muligheder for friværdi, men kan også have betydning for topskat ved tab eller gevinster ved et salg. Måden gælden fordeles på får derfor konsekvenser, både i forhold til den daglige økonomi og den længerevarende økonomiske risiko.
Kan man blive fri for hæftelse?
Når to personer har taget et banklån sammen og bliver skilt, hæfter de som udgangspunkt solidarisk over for banken. Det betyder, at banken kan kræve hele lånet betalt af den ene part, uanset hvordan gælden deles mellem parterne privat.
Det er ikke tilstrækkeligt med en privat aftale eller en ægtepagt for at blive fri for hæftelsen over for banken. Selvom der i forbindelse med bodeling laves en aftale om, hvem der overtager lånet, skal banken acceptere denne ændring, før den anden part kan blive frigivet.
Banken vurderer som regel økonomi og betalingsevne, før den frigiver en af debitorerne. Det kræver at den ene part kan overtage hele gælden alene. Bankens godkendelse er afgørende, og uden denne vil begge parter fortsat hæfte for lånet.
Det er vigtigt at skelne mellem den interne aftale mellem de tidligere ægtefæller og den juridiske forpligtelse over for banken. Ægtepagter og andre private aftaler har ingen betydning for bankens vurdering, men kan have betydning for senere økonomiske krav mellem parterne selv.
Hvad gør banken ved bodeling mellem ægtefæller?
Ved separation eller skilsmisse skal eksisterende banklån vurderes. Banken ser på, om begge parter fortsat ønsker eller kan stå som medskyldnere. Hvis den ene part ønsker at overtage gælden alene, kræver det ofte en kreditvurdering.
Formue, såsom opsparing, børneopsparing eller indskud i banken, deles som hovedregel ligeligt, medmindre der er tale om særeje eller anden særskilt aftale. Dette gælder også for arv og ejendom, der ikke er omfattet af særeje.
Pensioner og forsikringer indgår ikke altid i bodelingen, men banken kan have oplysninger om pensionskonti, som skal tages med i overvejelserne.
Ejendom, herunder fælles bolig eller ejerlejlighed, bliver vurderet, og det afgøres, hvem der overtager ejerskabet og tilhørende lån. Ejendomsskat og eventuelle prioritetslån skal fordeles, typisk med 50 % til hver, medmindre andet er aftalt.