Når ægteskabet slutter, er udgangspunktet ligedeling. Men der er vigtige undtagelser. Her får du et overblik over særeje, pensioner, personlige rettigheder, erstatninger, forlodsudtagelser og børns aktiver – med eksempler, pejlemærker for beløb og råd om dokumentation.
Hvad betyder særeje i praksis, og hvordan sikrer du det?
Særeje betyder, at en værdi ikke skal deles, når ægteskabet ophører. Det kan være bestemt i en gave eller et testamente – eller ved en ægtepagt, som I selv opretter og får tinglyst. Særeje kan være fuldstændigt (aldrig til deling), skilsmissesæreje (ikke deling ved skilsmisse, men deling ved død) eller kombinationssæreje (en blanding, der ofte beskytter den længstlevende).
Skal boligen skifte ejer?
I praksis handler særeje om to ting: at få aftalen på plads – og at holde den ren. Har du modtaget en arv som særeje og bruger den på jeres fælles bolig, kan sporingen glide. Den del, der blandes ind i fællesøkonomien, kan miste sin særstatus. Det er derfor klogt at gemme kontoudtog og købsaftaler, så du kan vise, hvor midlerne stammer fra.
Et hus kan også gøres til særeje, typisk via ægtepagt, hvis det giver mening i jeres situation. Læs mere om mulighederne for at gøre et hus til særeje her: kan jeg gøre mit hus til særeje?. Vilkårene fastlægges i en aftale, der skal være skriftlig og tinglyses for at være gyldig. Forskellige typer særeje har forskellige konsekvenser for både daglig økonomi og arven – du kan få overblik over typerne her: ægtepagt og hvilke typer der findes.
Kort sagt: Særeje virker kun, hvis det er aftalt eller bestemt – og dokumenteret. Har du en virksomhed eller høj risiko i økonomien, kan særeje ofte være en fornuftig sikkerhedsløsning for jer begge.
Hvad hvis din nettoformue er negativ, skal den deles?
Deling handler om at opgøre hver ægtefælles nettoformue på skæringsdagen (typisk den dag, I indgiver ansøgning om separation/skilsmisse). Er din nettoformue negativ, skal din ægtefælle ikke dække din gæld. Negativ nettoformue deles ikke. Du deler kun, hvis du har et positivt overskud.
Boliglån skaber ofte forvirring. Står I begge på lånet, hæfter I typisk begge over for banken – også efter samlivsophør – indtil gælden er omlagt eller betalt ud. Det er noget andet end bodelingen mellem jer. Få et hurtigt overblik over, hvordan bank og lån håndteres her: hvad sker der med boliglånet ved skilsmisse?.
Når boligen skal overdrages til den ene, løses det i praksis med en aftale og et nyt skøde. Læs, hvordan overdragelsen gennemføres trin for trin i vores guide: bodeling ved skilsmisse og om den konkrete aftale her: overdragelsesaftale ved skilsmisse.
Hvornår er pensionsrettigheder rimelige – og hvornår skal der udlignes?
Udgangspunktet er, at “rimelige” pensionsrettigheder bliver hos den, der har dem. Det gælder typisk almindelige arbejdsmarkedspensioner, tjenestemandspension og ATP. Men hvornår er en pension “rimelig”? Domstole og praksis ser især på:
- Typen af pension (arbejdsmarkedspension vs. privat opsparing),
- Indbetalingernes størrelse i forhold til løn og branche,
- Ægteskabets længde og fordelingen af arbejde/omsorg,
- Om der er tale om ekstraordinære/”opkørte” indbetalinger kort før bruddet,
- Alder og tid til pension.
Er pensionen normal for jobbet og ægteskabet har været af almindelig længde, beholder du den som udgangspunkt selv. Har du derimod foretaget usædvanligt store private indbetalinger ud over det normale – eller konverteret delingsformue til pension kort op til bruddet – kan der blive tale om udligning eller kompensation. Det kan ske som en engangssum fra delingsformuen og er ofte aktuelt ved markant skævhed i pensionsniveauet.
Eksempler: En sygeplejerskes overenskomstpension anses normalt som rimelig. En selvstændig, der på få år inden bruddet har indbetalt store beløb på en privat ratepension for at flytte midler ud af deling, vil lettere udløse kompensation. Vi mener, at det sjældent er klogt at forfølge deling af almindelige arbejdsmarkedspensioner; fokus bør være på tydelige skævheder eller åbenlyst usædvanlige indbetalinger.
Tip: Gem pensionsoversigter år for år. De viser udviklingen og gør det lettere at vurdere, om noget er “rimeligt”.
Hvilke personlige og uoverdragelige rettigheder holdes uden for bodelingen?
Nogle rettigheder er knyttet så tæt til personen, at de ikke deles. Det gælder bl.a. ophavsret til dine egne værker, personligt udpegede stipendier eller legater, medlemskaber og særlige personlige tilladelser, der ikke kan overdrages. Det handler om rettigheder, som man ikke realistisk kan sælge eller give videre – og hvor værdien i høj grad er din personlige indsats eller status.
Men der er grænsetilfælde. Indtægter fra en personlig rettighed, der allerede er forfaldne på skæringsdagen, tæller med i din formue. Fremtidige indtægter gør ikke. Skriver du bøger, kan ophavsretten være personlig, men et tilgodehavende honorar, der allerede er optjent, indgår i delingen.
Goodwill er et særligt punkt. “Personlig goodwill” – din arbejdsevne, dit navn og dit netværk – deles ikke. Men goodwill i en virksomhed, der kan sælges, indgår typisk i virksomhedens værdi og dermed i delingsformuen. Driver du for eksempel en praksis med en kundekreds, som kan overdrages, er værdien i reglen delingsformue, selvom den er “knappet” til dig i det daglige.
Andre eksempler på uoverdragelige rettigheder uden for bodelingen er brugsretten til en tjenestebolig knyttet til dit ansættelsesforhold eller en eksamensret/uddannelsesret. Kort sagt: Kan det ikke sælges eller gives videre, er det som udgangspunkt ikke noget, I deler.
Hvilke erstatninger ved personskade beholder du selv – og hvilke ikke?
Erstatninger og godtgørelser ved personskade er ofte undtaget fra deling, men det afhænger af, hvad udbetalingen dækker. Méngodtgørelse og godtgørelse for svie og smerte er personlige og bliver som udgangspunkt hos dig. Det samme gælder erstatning, der dækker fremtidigt tab af erhvervsevne – altså en varig forringelse af din mulighed for at tjene penge fremadrettet.
Derimod kan erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, der dækker en periode før skæringsdagen, indgå i delingen, fordi beløbet reelt træder i stedet for løn i en tid, hvor I stadig havde fælles økonomi. Også rent praktiske erstatningsposter – fx udgifter til behandling, transport eller hjælpemidler – vurderes i forhold til, om de er “forbrugte” eller stadig står som en formuepost.
I praksis skeler man til, om udbetalingen vedrører fortid eller fremtid. Dækker den fremtiden, er den typisk din og din alene. Et eksempel: En samlet kapitalerstatning for varigt mén og fremtidigt erhvervsevnetab holdes uden for deling, mens en efterregulering af tabt løn for månederne op til separation normalt indgår.
Det er værd at overveje at dele erstatningen op på poster i aftaler og domme, så det tydeligt fremgår, hvad der vedrører fremtiden. Det gør bodelingen enklere og mindsker risikoen for tvist.
Hvad kan du tage ud forlods af personlige ting, og hvor går grænsen?
Forlodsudtagelse betyder, at du kan tage personlige ejendele ud, før I deler resten. Det gælder typisk tøj, smykker, briller, redskaber og udstyr til personlig brug, instrumenter og genstande med særlig personlig tilknytning – fx vielsesringe eller mindegaver. Men der er en grænse: Genstande, der står i åbenbart misforhold til jeres økonomi, kan ikke tages ud forlods uden videre.
Der findes ingen officiel beløbsgrænse. I praksis ser man på helheden: jeres samlede formue, genstandens karakter og pris samt hvordan I har indrettet jeres økonomi. Som pejlemærker oplever vi, at personlige genstande med en handelsværdi under 10.000–20.000 kr. sjældent giver konflikt. Meget dyre ure, smykker eller samlerobjekter – fx et ur til 120.000 kr. – vil oftere blive betragtet som en formuegenstand, der skal indgå i delingen, helt eller delvist.
Formålet spiller også ind: Sportscyklen, du bruger privat, kan normalt tages forlods, mens kunst købt som investering typisk skal deles. Dokumentation hjælper altid: kvitteringer, vurderinger og billeder af brugen. Er I i tvivl, kan I aftale en værdi og modregne andre steder i bodelingen, så fordelingen føles rimelig for jer begge. Skal boligen samtidig overdrages, giver det ofte mening at samle aftalerne.
Hvad gælder for børns opsparinger og aktiver – og hvordan dokumenterer du det?
Aktiver, der tilhører jeres børn, indgår ikke i bodelingen. En klassisk børneopsparing i bank, oprettet i barnets navn og med binding, er barnets. Det samme gælder et aktiedepot registreret på barnets CPR-nummer eller et legat, som udtrykkeligt er tildelt barnet. Her råder I som forældre kun som værger, men midlerne er ikke jeres.
Faldgruben er “konto i mors/fars navn – men til barnet”. Står kontoen i dit navn, er pengene dine i bodelingen, uanset jeres interne forståelse. Vil du sikre, at midlerne reelt er barnets, skal ejerskabet være korrekt fra start, eller der skal laves en skriftlig gave med klare vilkår (evt. med båndlæggelse), og pengene flyttes til en konto i barnets navn.
Sådan dokumenterer du, at aktivet er barnets:
- Kontoudtog/depotoversigt med barnets navn og CPR-nummer,
- Kontoaftale, der viser binding og ejerforhold,
- Gavebrev (ved større gaver) og eventuel gaveanmeldelse til Skattestyrelsen,
- Legatbreve eller fondsbevillinger udstedt til barnet,
- Korrespondance med banken om oprettelsen og vilkår.
