Skal I skilles, og er du i tvivl om, hvordan bolig, gæld og opsparing deles? Her får du en praktisk guide til nettoformue, nettobodel, særeje og gældsdeling.
Skal boligen skifte ejer?
Hvis ejerforholdene på en bolig skal ændres, afhænger den juridiske løsning helt af den konkrete livssituation. Herunder finder du en oversigt over de mest almindelige typer af skøder og overdragelser:
- Opgørelsesmetode: Hver ægtefælle opgør sine egne værdier (fx bolig, bil, indbo) minus egen gæld for at finde nettobodelen. Særeje og visse pensioner holdes udenfor.
- Økonomisk deling: Er begge bodele positive, lægges de sammen og deles ligeligt. Er en bodel negativ, beholder parten sin egen gæld, og kun den anden parts overskud deles.
- Bolig og proces: Skal den ene overtage boligen, kræver det enighed om handelsværdien, et tinglyst bodelingsskøde og bankens kreditgodkendelse.
- Vigtigt råd: Fastlæg en fælles skæringsdato og brug uvildige vurderinger til at fastsætte prisen på bolig og bil for at sikre en objektiv fordeling.
Hvad betyder nettoformue og nettobodel i praksis?
Når I har formuefællesskab (delingsformue), opgør I hver for sig det, der kaldes nettobodel: værdien af dine aktiver minus din gæld på det tidspunkt, hvor I går fra hinanden. Aktiver er alt fra hus, bil og opsparing til værdipapirer og indbo. Gæld er fx realkreditlån, banklån og forbrugslån. Pensionsordninger står som udgangspunkt udenfor og deles ikke.
Du laver altså to regnestykker – ét for dig og ét for din ægtefælle. Er begge nettobodele positive, deles de. Er kun den ene positiv, deles kun den positive. Er begge negative, deles der ikke, og I beholder hver især jeres aktiver og gæld, dog med særlige regler for, hvem der må tage hvad.
- Opgør alle aktiver til realistisk handelsværdi
- Opgør al personlig gæld, inkl. eventuel fællesgæld
- Fratræk gælden fra aktiverne – det er din nettobodel
- Sammenlign nettobodele og beregn en eventuel udligning
Forestil dig, at din bolig er 3.000.000 værd, og restgælden er 2.200.000. Du har bil til 100.000 og bank 80.000, men også forbrugslån på 60.000. Din nettobodel bliver 3.000.000 + 100.000 + 80.000 – 2.200.000 – 60.000 = 920.000. Den størrelse er udgangspunktet for, om der skal ske deling.
Hvordan deles lån og boligen, når I har fælleseje?
Udgangspunktet er, at det positive overskud skal halveres. Er begge nettobodele positive, lægger I dem sammen og deler ligeligt. Er kun den ene positiv, deles kun den. Lad os se to konkrete scenarier.
1) Begge positive: Du har 920.000 (se ovenfor). Din ægtefælle har fx 480.000 (opsparing 200.000, bil 50.000, og gæld –270.000 samlet). Til sammen 1.400.000. Halvdelen er 700.000. For at ende ens, betaler du 220.000 til din ægtefælle (920.000 – 700.000), så I begge står med 700.000.
2) Kun den ene positiv: Du har 600.000. Din ægtefælle har –100.000. Gælden på –100.000 deles ikke. Men din positive nettobodel deles, så du betaler 300.000 til din ægtefælle. Efter udligning står du med 300.000, og din ægtefælle står fortsat med sin egen gæld, men har modtaget 300.000 af din positive nettobodel.
Skal den ene beholde huset, aftales overtagelsesdato, pris og hvem der overtager lånene. Banken skal godkende, at én står med hele boliglånet alene. Læs mere om bolig og skilsmisse i vores artikel om bodeling ved skilsmisse og om selve overtagelse af hus. Overdragelsen kræver normalt et bodelingsskøde.
Hvad er forskellen på særeje og delingsformue?
Delingsformue (fælleseje) betyder, at nettobodele deles ved skilsmisse efter principperne beskrevet ovenfor. Særeje betyder derimod, at værdierne holdes udenfor deling. Særeje kan aftales i en ægtepagt, eller følge af arv eller gave med vilkår. Det kan både være hele aktiver (fx et hus) eller dele af dem.
Forestil dig, at du har arvet 1.200.000 som særeje og har et banklån på 300.000, der knytter sig til din virksomhed (også gjort til særeje). Her modregnes gælden i dit særeje – ikke i delingsformuen. Har du derimod optaget banklån til at finansiere familiens bil, vil det typisk høre til delingsformuen.
Særeje kan indrettes på flere måder, men det vigtige for dig er at forstå effekten ved skilsmisse: Hvad er inde i delingen, og hvad er udenfor? Har du fx købt huset før ægteskabet og ønsker at beholde det helt uden deling, kan en ægtepagt med særeje være en løsning. Læs mere om mulighederne for at gøre huset til særeje.
Hvis I har blandede midler (både særeje og delingsformue), kan placeringen af lån få stor betydning. Gæld, som knytter sig direkte til et særejeaktiv, bør som udgangspunkt også placeres og fratrækkes der – ellers risikerer du, at delingsformuen påvirkes unødigt.
Hvilke gældsposter kan du fratrække – og hvilke ikke?
Som hovedregel fratrækker du al personlig gæld, du hæfter for. Det afgørende er hæftelsen (hvem banken kan kræve pengene af), og hvad lånet er brugt til. Typiske fradrag i opgørelsen er:
- Realkreditlån og boliglån, inkl. kassekredit med pant i boligen
- Billån og banklån optaget til familiens aktiver
- Forbrugslån og kreditkortgæld
- Restskat og andre personlige skattekrav
Er I begge på lånet, hæfter I som regel hver for hele lånet overfor banken. Internt imellem jer kan I aftale, hvem der reelt skal bære hvad – men banken skal godkende en egentlig gældsovertagelse. Læs mere om lån og bankens rolle i hvad sker der med boliglånet ved skilsmisse? og om begrebet gældsovertagelse.
Firma- eller foreningsgæld, hvor du ikke hæfter personligt, indgår normalt ikke. Heller ikke din partners personlige gæld, som du ikke hæfter for. Er et lån knyttet til et særejeaktiv, bør det som udgangspunkt fratrækkes i særejet – ikke i delingsformuen.
Et konkret eksempel: Har du en ejerbolig på 2.500.000 med realkreditrestgæld på 1.800.000, en kassekredit på 100.000 brugt til renovering, og en bil til 120.000 med billån 70.000, ser fradraget sådan ud: 1.800.000 + 100.000 + 70.000 = 1.970.000. Det trækkes fra dine aktiver i din nettobodel.
Hvad sker der, hvis en nettobodel er negativ?
Her er det vigtigt at skelne mellem tre situationer.
1) Begge positive: Summen deles i to. Eksempel: Du har 600.000, din ægtefælle 400.000. Tilsammen 1.000.000, så I ender begge på 500.000. Du betaler 100.000 til din ægtefælle.
2) Kun den ene positiv: Kun den positive nettobodel deles. Eksempel: Du har 500.000, din ægtefælle –200.000. Din positive del halveres, så du betaler 250.000 til din ægtefælle. Din ægtefælles negative nettobodel deles ikke – gælden bliver, hvor den er.
3) Begge negative: Der sker ingen deling. I udtager hver især jeres egne aktiver og bærer egen gæld. Her kommer den såkaldte “krydsende udtagelsesret” i spil: Den betyder kort sagt, at I kan aftale, at den ene udtager et aktiv, som “ligger” hos den anden, mod at betale markedspris eller overtage gæld. Det kan fx være bilen, erhvervsredskaber eller bestemte møbler. Kan I ikke blive enige, ender aktivet som udgangspunkt hos den, der ejer det, medmindre skifteretten bestemmer andet.
Skal den ene beholde huset, men begge nettobodele er negative, kræver det typisk, at der betales en kontant pris for ejerandelen og/eller overtages hele boliggælden – og at banken godkender det.
Hvordan håndterer I uenighed om værdiansættelser?
Det vigtigste er, at I fastlægger et fælles princip for værdi: realistisk handelsværdi på skæringsdatoen. For boligen betyder det typisk markedspris ud fra nylige salg i området, eventuelt med en mægler- eller valuarvurdering. For biler kan man bruge handelspriser, ikke nypris. For indbo bruges normalt en neddroslet brugtpris.
Vi mener, at en tidlig, fælles aftale om metode (fx to uafhængige vurderinger og gennemsnittet) sparer jer både tid og konflikter.
- Aftal en fælles skæringsdato og en fælles metode for værdi
- Brug uafhængige vurderinger ved bolig, bil og virksomhed
- Dokumentér lån og saldi med kontoudtog pr. skæringsdato
- Lav en simpel opgørelse, I begge kan tjekke linje for linje
- Indskriv aftalerne i en skriftlig overdragelsesaftale
Skal én udtage huset, men I er uenige om prisen, kan I aftale en bindende vurdering eller lade en uvildig fagperson fastsætte den. Husk, at der også kan være tekniske forhold, som påvirker prisen – fx en servitut eller fejl i BBR. Læs gerne om parcelhusreglen i forbindelse med skat ved et senere salg.
Skal ejendommen overdrages ved skilsmisse?
Hvis den ene part bliver boende i huset, er det afgørende at få ændret skødet, så den fraflyttende part frigøres for gældsforpligtelserne. Et korrekt udformet skilsmisseskøde og en bodelingsoverenskomst sikrer en ren juridisk linje fremadrettet.
