Skal du separeres eller skilles, er det Familieretshuset, der håndterer sagen – ikke domstolene, medmindre I beder om det. Her får du et overblik over processen, vilkår, tidslinjer, internationale forhold og dine muligheder for økonomisk og juridisk hjælp.
Hvad er forskellen på separation og skilsmisse – og hvornår kan du blive skilt nu?
Separation og skilsmisse er to forskellige skridt. Separation betyder, at I fortsat er gift på papiret, men I lever hver for sig og kan begynde at dele økonomi og bolig. Skilsmisse er det endelige brud på ægteskabet.
Skal boligen skifte ejer?
Du kan normalt blive skilt med det samme, hvis I begge er enige og kan aftale vilkårene. Kan I ikke blive enige, kan du kræve separation. Efter seks måneders separation kan hver af jer – også uden enighed – forlange skilsmisse. Der findes også grunde til øjeblikkelig skilsmisse (for eksempel grov vold eller utroskab), men de kræver typisk dokumentation. Familieretshuset vejleder om, hvad der kan godkendes.
Vilkårene, I skal tage stilling til, handler især om ægtefællebidrag (om den ene skal betale et beløb til den anden og i hvor lang tid), hvem der kan blive boende midlertidigt i boligen, og navnespørgsmål. Spørgsmål om børn kører i et separat spor (bopæl, samvær og forældremyndighed) og blandes ikke sammen med selve separationen/skilsmissen.
Det afgørende for, om du kan blive skilt nu, er altså, om I er enige, eller om du opfylder en af de særlige grunde til øjeblikkelig skilsmisse. Ellers er vejen typisk separation først – og derefter skilsmisse efter seks måneder, hvis en af jer stadig ønsker det.
Hvordan søger du hos Familieretshuset – trin for trin, digitalt og hvad koster det?
Ansøgningen foregår digitalt hos Familieretshuset. Du logger ind med MitID og udfylder den relevante formular: separation eller skilsmisse. Er du fritaget for Digital Post, kan der bruges papirblanket, men udgangspunktet er digital selvbetjening.
Ved fælles ansøgning underskriver I begge. Søger du alene, sender Familieretshuset sagen videre til din ægtefælle for at høre, om vedkommende er enig, og om der er indsigelser til vilkårene. Når I er enige om vilkårene, kan Familieretshuset udstede bevilling relativt hurtigt. Hvis der er uenighed, kaldes I til vilkårsforhandling.
Gør det lettere for dig selv ved at have overblik over økonomi og bolig, før du ansøger: Hvad er din indtægt og dine faste udgifter? Hvad koster boligen hver måned? Har I lån sammen? Overvej, hvad der er realistisk at aftale – både på kort og lidt længere sigt. Det giver et bedre udgangspunkt for en hurtig afgørelse.
Hvad sker der, hvis I er uenige om vilkårene – og hvordan vurderes de?
Er I uenige om vilkårene, indkalder Familieretshuset til en vilkårsforhandling. Det er et møde (fysisk eller digitalt), hvor en jurist hjælper med at afklare og forhandle de punkter, I ikke er enige om. Typisk drejer uenigheder sig om ægtefællebidrag og midlertidig brugsret til boligen. Efter mødet kan Familieretshuset udstede bevilling med de fastsatte vilkår. Du kan bede om, at domstolene prøver vilkårene, hvis du er uenig i resultatet.
Vilkårene skal være “rimelige”. Det betyder i praksis, at Familieretshuset ser på behov og betalingsevne (ved ægtefællebidrag), og på hvem der har størst behov for boligen her og nu. Om børn bor fast hos den ene, kan indgå ved vurderingen af midlertidig brugsret til boligen. Husleje, panteudgifter og jeres økonomiske råderum spiller også ind.
Vores oplevelse er, at en tidlig, rolig forhandling med et realistisk budget næsten altid er billigere og mere skånsom end en retssag. Sæt jer derfor – hver for sig eller sammen – ind i tallene, før I møder op.
Husk, at bodelingen – den endelige deling af værdier og gæld – normalt ligger uden for selve vilkårene. Bodelingen løses mellem jer (evt. med rådgivere). Vilkårene handler om rammerne for selve bevillingen og den første tid efter bruddet.
Hvilke kriterier bruger Familieretshuset og domstolene for “rimelige” vilkår?
Ved ægtefællebidrag vurderes to ting: Har modtageren et reelt behov i en overgangsperiode, og har betaler økonomisk mulighed? Varighed og længden af ægteskabet kan få betydning, ligesom alder, helbred og udsigter til job. Et kort ægteskab taler som udgangspunkt for kortere eller intet bidrag, mens et langt ægteskab kan tale for længere tid.
Om boligen ser Familieretshuset på midlertidig brugsret. I ejerboliger ændrer vilkårene ikke på, hvem der ejer; de bestemmer kun, hvem der må blive boende midlertidigt. Den endelige løsning kommer via bodeling og skødeændring. I lejeboliger kan den, der har størst behov, ofte få ret til at fortsætte lejemålet. Det følger af almindelige principper og af lejeloven om, hvem der kan fortsætte lejemålet ved samlivsophør.
- Ægtefællebidrag: behov, betalingsevne, ægteskabets varighed, alder/helbred, jobmuligheder.
- Bolig: børnenes hverdag, afstand til skole/arbejde, økonomi og husleje/lån.
- Lejemål: den med størst behov kan ofte fortsætte lejemålet.
- Ejerbolig: midlertidig brugsret nu – endelig løsning via bodeling og skøde.
Vil du dykke ned i selve delingen af værdierne, kan du læse om bodeling efter separation og om, hvad der typisk tæller med på hver side af regnestykket.
Hvordan håndteres bolig, lån og bodeling – og hvornår kommer skødet i spil?
Selve separationen eller skilsmissen afgør ikke, hvem der ender med at eje boligen. Det afklares i bodelingen. Ofte indgår I en skriftlig overdragelsesaftale om, at den ene overtager huset, betaler en købesum (eller modregner i bodelingen) og overtager lånene – forudsat at banken godkender det.
Når banken har sagt ja, laves et skilsmisseskøde, så den nye ejer står alene på tinglyst skøde. Skødet skal tinglyses digitalt, og der betales tinglysningsafgift. Du kan læse mere om tinglysning af skilsmisseskoede og de praktiske trin, der følger med.
Har I fælles lån, er det vigtigt at få en skriftlig aftale med banken om, at den, der fraflytter, bliver frigjort fra gælden. Ellers hæfter du fortsat over for banken, selvom I internt har aftalt noget andet. Det er et punkt, mange overser – og som kan give ubehagelige overraskelser.
Er boligen et lejemål, handler det om, hvem der kan fortsætte lejemålet. Her ser man på “størst behov” og praktiske forhold i hverdagen. Få et overblik over de boligvalg, der typisk opstår ved brud, i artiklen Hvad sker der med huset, når ægtefæller skilles?
Hvor lang tid tager processen – fra ansøgning til endelig afgørelse?
Tidslinjen afhænger af, om I er enige, og af Familieretshusets aktuelle ventetider. Ved enighed kan det gå forholdsvis hurtigt. Ved uenighed tager vilkårsforhandling og eventuel domstolsbehandling længere tid. Et realistisk, men selvfølgelig vejledende, forløb ser ofte sådan ud:
- Ansøgning indsendes digitalt: kvittering med det samme.
- Enig sag: bevilling kan ofte udstedes inden for 2–4 uger.
- Uenighed: vilkårsforhandling planlægges typisk inden for 2–8 uger.
- Afgørelse efter forhandling: ofte 2–4 uger efter mødet.
- Domstolsprøvelse: 3–12 måneder afhængigt af sagens omfang og bevis.
Skal du fra separation til skilsmisse uden enighed, kan du normalt forlange skilsmisse efter seks måneders separation. I den periode kan I godt få vilkår på plads og arbejde på bodelingen. Har du brug for at ændre på vilkår undervejs (for eksempel ægtefællebidrag), kan det som regel ske, hvis økonomien har ændret sig væsentligt.
Husk, at bodeling og tinglysning af nyt skøde er en separat proces. Når I er enige om, hvem der overtager, afhænger tempoet af bankens godkendelse, udarbejdelse af skøde og tinglysningsprocessen. Her er det realistisk at afsætte nogle uger til aftalerne og yderligere tid til tinglysning.
Hvilke muligheder har du for rådgivning, økonomisk hjælp og klage/ændring af vilkår?
Du har flere veje til hjælp – både juridisk og økonomisk. Mange indboforsikringer indeholder retshjælp, som kan dække noget af udgiften til advokat. Fagforeninger og a-kasser tilbyder ofte gratis førstegangsrådgivning. I de fleste byer findes en advokatvagt, hvor du kan få kort, gratis juridisk rådgivning. Ved lav indkomst kan du søge fri proces i retssager; opfylder du betingelserne, dækker staten sagsomkostninger ved domstolene. Familieretshuset har ikke fri proces, men lave faste gebyrer.
Skal din økonomi hænge sammen i overgangsfasen, er et realistisk budget en god start. Brug gerne en enkel skabelon til at få overblik over indtægter, boligudgifter og lån. Her kan en budgetsideskabelon være nyttig – du finder en gratis budgetskabelon, som du kan tilpasse din situation.
- Retshjælpsforsikring via din indboforsikring.
- Gratis rådgivning hos advokatvagten og nogle NGO’er.
- Fagforening/a-kasse: ofte telefonisk juridisk sparring.
- Fri proces ved domstolene, hvis du opfylder indkomstkravene.
- Kommunal gældsrådgivning, hvis betalingerne er pressede.
Er du uenig i Familieretshusets vilkårsafgørelse, kan du som udgangspunkt bede om domstolsprøvelse inden for en kort frist (typisk 4 uger fra afgørelsen). Domme fra byretten kan som udgangspunkt ankes til landsretten inden for 4 uger. Ændrer økonomien sig væsentligt, kan du også bede om at få bidrag eller brugsret justeret. Vil du læse mere om de konkrete boligskridt efter bruddet, kan du dykke ned i hus og skilsmisse og de praktiske trin ved overdragelse af fast ejendom ved skilsmisse.
