Tinglysningsafgift på skøde er den offentlige afgift, der betales, når et ejerskifte registreres i Tingbogen. I en almindelig bolighandel er det normalt købsaftalen, der afgør, hvem der bærer udgiften mellem køber og sælger.
Skal boligen skifte ejer?
Når ejerforholdene i en bolig skal ændres, afhænger den rette juridiske løsning af den konkrete situation. Her får du et overblik over de mest almindelige typer skøder og overdragelser:
Tinglysningsafgiften på skødet betales som offentlig afgift ved registrering af ejerskiftet, men den interne fordeling mellem køber og sælger følger aftalen i handlen. I en almindelig bolighandel betaler køber som regel skødeafgiften, medmindre parterne har aftalt noget andet.
- Skødeafgiften er knyttet til registrering af ejerændringen i Tingbogen.
- I 2026 beregnes den almindelige skødeafgift som 0,6 procent af ejerskiftesummen plus 1.850 kr.
- Den procentuelle del rundes op til nærmeste hele 100 kr., før det faste beløb lægges til.
- Panteafgift, berigtigelsesudgifter og refusionsposter er separate omkostningsspor.
- Kontrollér købsaftalen, afgiftsgrundlaget og den efterfølgende registrering i Tingbogen.
Hvem betaler normalt tinglysningsafgiften på skødet?
I en almindelig handel betaler køber som regel tinglysningsafgiften på skødet, fordi skødet registrerer købers ejendomsret. Det er dog ikke tinglysningssystemet, der fordeler udgiften mellem parterne. Fordelingen følger den aftale, du har indgået i købsaftalen eller i et senere skriftligt tillæg.
Det praktiske svar er derfor todelt: Staten opkræver afgiften, når skødet anmeldes til tinglysning, mens køber og sælger selv aftaler, hvem der økonomisk skal bære beløbet. Hvis aftalen siger, at køber betaler tinglysningsafgiften, bør beløbet indgå i købers samlede købsbudget sammen med øvrige handelsomkostninger.
Hvad er tinglysningsafgift på et skøde?
Tinglysningsafgift er en afgift til staten for at få et dokument registreret i et offentligt register. Ved et skøde handler dokumentet om ejerskifte til fast ejendom, og tinglysningen gør ejerændringen synlig i Tingbogen.
Tinglysningsafgiftslovens § 4 er den centrale regel for afgift ved tinglysning af et ejerskiftedokument. Reglen betyder i almindeligt dansk, at der ved et skøde som udgangspunkt betales både et fast beløb og en procentdel af ejerskiftesummen.
Hvad betyder det, at køber og sælger kan aftale fordelingen?
Betalingsfordelingen er en del af handlens økonomi. Hvis du køber bolig, skal du derfor læse den del af købsaftalen, der beskriver handelsomkostninger, berigtigelse og tinglysningsafgift. Her bør det fremgå, om køber betaler hele skødeafgiften, om udgiften deles, eller om der er aftalt en anden løsning.
En anden fordeling end den sædvanlige bør stå klart i aftalen. Ellers kan der opstå usikkerhed om, hvor udgiften hører hjemme, især hvis parterne også har aftalt særskilte betalinger for berigtigelse, refusioner eller låneforhold.
Hvordan beregnes tinglysningsafgiften i 2026?
Den officielle satsoversigt for tinglysningsafgiftsloven viser, at tinglysning af et ejerskiftedokument i 2026 udløser 0,6 procent af ejerskiftesummen plus 1.850 kr. Den procentuelle del rundes op til nærmeste hele 100 kr., før det faste beløb lægges til.
Du kan kontrollere de aktuelle satser i den officielle satsoversigt. Brug altid den aktuelle sats, hvis du beregner beløbet tæt på underskrift eller tinglysning.
Illustrativt eksempel: Hvis en bolig købes for 2.015.000 kr., er 0,6 procent 12.090 kr. Det beløb rundes op til 12.100 kr. Når det faste beløb på 1.850 kr. lægges til, bliver skødeafgiften 13.950 kr. Eksemplet er forenklet og bygger kun på den angivne købesum og den almindelige 2026-sats.
Er tinglysningsafgift det samme som panteafgift?
Nej. Skødeafgiften og panteafgiften er to forskellige udgifter. Skødeafgiften knytter sig til ejerskiftet, mens panteafgiften knytter sig til tinglysning af pant, for eksempel når du optager eller ændrer lån med sikkerhed i ejendommen.
Den officielle satsoversigt viser, at pant i fast ejendom i 2026 har sin egen faste afgift og procentuelle sats. Den udgift bør ikke blandes sammen med skødets tinglysningsafgift, fordi den følger låne- og pantforholdet og ikke selve ejerregistreringen.
Hvilke andre omkostninger kan ligne tinglysningsafgift?
I en handel kan flere betalinger ligge tæt på hinanden, selv om de dækker forskellige ting. Hvis du samler dem under én overskrift, bliver det sværere at kontrollere, om køber og sælger betaler de rigtige poster.
- Skødeafgift ved registrering af ejerskiftet.
- Panteafgift ved nye eller ændrede lån med pant i ejendommen.
- Udgifter til berigtigelse, dokumentudarbejdelse eller anden ekspedition, hvis de er aftalt.
- Sælgers egne omkostninger til indfrielse eller aflysning af eksisterende lån.
- Refusionsposter, som vedrører løbende udgifter mellem overtagelsesdagen og den faktiske betaling.
Hvis du arbejder med et samlet købsbudget, kan du med fordel adskille disse poster. En post kan være offentlig afgift, mens en anden er en aftalt privat udgift eller en bankomkostning.
Hvad skal du kontrollere i købsaftalen?
Købsaftalen bør give dig svaret på, hvem der bærer skødeafgiften. Se især efter formuleringer om tinglysningsafgift, skøde, berigtigelse og handelsomkostninger.
Kontrollen bør også omfatte, om der står noget om pant, låneoptagelse eller sælgers indfrielse af lån. De poster kan optræde i samme økonomiske overblik, men de har ikke samme juridiske funktion som skødeafgiften.
Hvordan hænger afgiften sammen med berigtigelsen?
Berigtigelse er den praktiske gennemførelse af handlen efter købsaftalen. Den kan blandt andet omfatte skøde, tinglysning, betaling, refusionsopgørelse og kontrol af, at betingelser i handlen bliver opfyldt.
Når du læser om berigtigelse af skøde, skal du skelne mellem selve opgaven og den offentlige afgift. Afgiften er en betaling til staten, mens berigtigelsen er den proces, der får handlen gennemført.
Hvad sker der, hvis skødet ikke bliver tinglyst korrekt?
Tinglysningsloven § 1 udtrykker hovedreglen om, at rettigheder over fast ejendom skal tinglyses for at få beskyttelse mod senere aftaler og retsforfølgning. Forklaret enkelt betyder det, at tinglysningen er den offentlige registrering, der beskytter købers ejerret udadtil.
Hvis skødet ikke bliver tinglyst korrekt, kan købers adkomst mangle den registrering, som handlen forudsætter. Det er derfor en anden og mere alvorlig problemstilling end spørgsmålet om, hvem der internt skal betale afgiften.
Hvilke stop- og kontrolpunkter bør du kende?
Nogle forhold kan stoppe eller forsinke processen, selv om parterne er enige om betalingen. De bør afklares, før du betragter tinglysningen som en ren ekspedition.
- Hvis købsaftalen ikke klart fordeler handelsomkostningerne, bør fordelingen af skødeafgiften afklares skriftligt.
- Hvis købesummen eller afgiftsgrundlaget er forkert angivet, kan afgiftsberegningen blive forkert.
- Hvis skødeafgift og panteafgift blandes sammen, kan købers budget undervurdere de samlede offentlige afgifter.
- Hvis skødet ikke anmeldes eller underskrives korrekt, bliver ejerændringen ikke registreret som forudsat.
Disse punkter er ikke alle lovkrav. Nogle er aftale- og dokumentkontrol, mens andre følger den digitale tinglysningsproces.
Hvordan ser processen ud fra aftale til betalt afgift?
Når afgiften skal håndteres sikkert, er rækkefølgen lige så vigtig som beløbet. Afgiften hører til tinglysningsprocessen, og der skal være styr på betaling eller opkrævning, når skødet anmeldes digitalt. En praktisk proces kan se sådan ud:
- Kontrollér i købsaftalen, hvem der skal bære skødeafgiften.
- Fastlæg afgiftsgrundlaget, normalt ejerskiftesummen ved almindelig handel.
- Beregn skødeafgiften med den aktuelle sats og oprundingsregel.
- Adskil skødeafgift fra panteafgift, berigtigelsesudgifter og refusionsposter.
- Sørg for, at betaling eller opkrævning kan gennemføres i forbindelse med tinglysningen.
- Kontrollér bagefter, at skødet er registreret i Tingbogen.
Hvis du også skal have nye lån tinglyst, bør pantsporet kontrolleres særskilt. Det kan give en væsentlig ekstra afgift, men det ændrer ikke skødeafgiftens beregning.
Hvilke alternativer findes der til, at køber betaler alene?
Parterne kan aftale en anden fordeling, hvis det passer til handlen. En sælger kan for eksempel acceptere at betale en del af udgiften som led i den samlede prisforhandling, eller parterne kan aftale, at bestemte omkostninger fordeles på en bestemt måde.
En alternativ fordeling ændrer ikke den offentlige afgift. Den ændrer kun, hvem der økonomisk bærer beløbet mellem køber og sælger. Derfor bør aftalen være klar, så den ikke bliver forvekslet med beregningen af selve afgiften.
Hvad bør du gøre, hvis beløbet eller ansvaret er uklart?
Hvis du er i tvivl, bør du først finde den konkrete aftaletekst og derefter beregne afgiften ud fra de aktuelle officielle satser. Brug ikke et gammelt budgettal uden at kontrollere, om satsen og afgiftsgrundlaget stadig passer.
Hvis uklarheden handler om skøde, pant eller digital tinglysning, kan det også være relevant at sammenholde aftalen med de oplysninger, der bruges ved udarbejdelse af skødet. Det afgørende kontrolpunkt er, at både betalingsfordelingen og den tekniske tinglysning er på plads.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklen bygger på de officielle regler og myndighedskilder, der regulerer tinglysning og tinglysningsafgift.
- Den officielle satsoversigt for tinglysningsafgiftsloven, herunder satser for 2026.
- Den officielle afgiftsvejledning om tinglysningsafgift ved ejerrettigheder og pantrettigheder.
- Retsinformation: tinglysningsafgiftsloven og tinglysningsloven.
- Tinglysning.dk og Domstolenes oplysninger om den digitale tinglysningsproces.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: