Når to mennesker bliver gift, opstår der automatisk formuefællesskab. Det betyder, at I som udgangspunkt deler en eventuel formue ligeligt, hvis ægteskabet opløses. Mange tror, at valget står mellem at beholde denne ordning eller hoppe helt over i en klassisk ægtepagt med fuldstændigt særeje. Siden lovændringen i 1990 er paletten dog blevet langt bredere, og du kan nu sammensætte aftaler, der passer præcist til jeres økonomi, fremtidsplaner og tryghedsbehov.
Det er værd at overveje særeje, hvis jeres indtægter er meget forskellige, hvis den ene driver risikofyldt virksomhed, eller hvis I ønsker at sikre visse arvinger særligt. Overvej også, at der kan være forskel på, hvordan man ønsker at dele ved skilsmisse, og hvordan man ønsker at fordele værdier ved død. Nogle former for særeje fungerer som et sikkerhedsnet ved skilsmisse, mens andre først for alvor viser deres effekt, når boet skal gøres op efter et dødsfald.
Skal boligen skifte ejer?
Hvis du vil vide mere om, hvad en ægtepagt egentlig er, finder du her en grundig forklaring på begrebet. I denne artikel går vi et skridt videre og ser på de mest anvendte typer af særeje, deres praktiske betydning – og hvilke faldgruber du bør være opmærksom på.
Skilsmissesæreje: frihed ved brud, ro ved dødsfald
Skilsmissesæreje blev indført med det formål at beskytte den enkelte ægtefælles formue, hvis ægteskabet ender i skilsmisse. Aftalen betyder, at hver part beholder sin egen formue, hvis I går fra hinanden, mens værdierne igen smelter sammen til fælleseje, når den ene ægtefælle dør. Den overlevende kan dermed normalt sidde i uskiftet bo med børnene, medmindre særlige forhold forhindrer det.
For mange virker ordningen lige til, og den kan være en enkel måde at undgå ubehagelige økonomiske overraskelser ved en skilsmisse. Men der følger også en ulempe: Dør du først, bliver dit særeje automatisk fælleseje, og halvdelen kan derfor ende hos børn eller andre arvinger, som du måske havde ønsket at begunstige på en anden måde.
Det er værd at undersøge, hvordan huset indgår i aftalen. Hvis boligen er dit største aktiv, vil du måske gerne vide hvad der sker med huset ved skilsmisse. Overvej også, hvordan friværdien fordeles, hvis skilsmissen falder sammen med et tidspunkt, hvor priserne har ændret sig markant.
Et par typiske overvejelser kan være:
- Ønsker du at bevare muligheden for uskiftet bo?
- Har I fælles eller separate boliglån?
- Er der store pensionsmidler, der bør behandles særskilt?
Generelt er rent skilsmissesæreje ikke anbefalelsesværdigt.
Fuldstændigt særeje: total økonomisk adskillelse
Fuldstændigt særeje adskiller sig fra skilsmissesæreje ved, at formuen forbliver adskilt både ved skilsmisse og ved død. Ordningen giver maksimal kontrol over dine egne værdier; du bestemmer, hvem der i sidste ende arver din del, uanset hvem der dør først.
Fuldstændigt særeje kan være relevant, hvis du driver virksomhed og ønsker at beskytte dine private midler mod kreditorer, eller hvis du har børn fra tidligere forhold, som du gerne vil sikre særskilt. Det kan også give ro i maven, hvis I har meget ulige formuer, og den ene part har bidraget med hovedparten af aktiverne ved ægteskabets indgåelse.
Der er dog en bagside. Hvis jeres økonomi i praksis allerede er tæt sammenfiltret – fælles boliglån, fælles investeringer, fælles økonomisk planlægning – kan en total opsplitning føles unødigt kompliceret i hverdagen. Skal I optage nye lån sammen, vil banken ofte efterspørge sikkerhed i begge parters aktiver, og så må I alligevel stille hinanden en form for garanti.
Vi mener, at fuldstændigt særeje først for alvor giver mening, når ønsket om maksimal økonomisk selvstændighed klart overstiger det praktiske besvær, der følger med adskilte formuer.
Kombinationssæreje
Kombinationssæreje er en ægtepagt-ordning, hvor man kobler skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje for at tilgodese den længstlevende ægtefælle.
- Ved separation eller skilsmisse
Hver ægtefælle beholder sin egen formue; der sker ingen ligedeling (det fungerer som almindeligt skilsmissesæreje). - Ved den første ægtefælles død
- Længstlevendes formue bliver fuldstændigt særeje og indgår derfor ikke i dødsboet.
- Førstafdødes formue skifter karakter til delingsformue, så længstlevende modtager sin boslod-halvdel og kan derudover arve af afdødes rest, evt. sidde i uskiftet bo.
Resultatet er, at længstlevende samlet set får den størst mulige andel, mens arven til fælles eller særbørn reduceres.
