Særejekompensation kan være nøglen til en mere rimelig deling, når jeres veje skilles. Her får du en praktisk guide til, hvornår du kan kræve godtgørelse, hvordan du dokumenterer dit krav, og hvordan en sag føres i praksis.
Hvad er særejekompensation efter ægtefælleloven § 41 og § 42?
Særejekompensation er en godtgørelse, der kan tilkendes den ægtefælle, som ikke ejer særejet. Reglerne står i ægtefællelovens § 41 og § 42 og gælder både ved separation og skilsmisse. Tanken er enkel: Har du bidraget til at bevare eller øge din ægtefælles særeje – eller står du til at ende urimeligt dårligt økonomisk – kan du have krav på penge.
Skal boligen skifte ejer?
Der er to spor: Efter § 41 kan du få kompensation, hvis din indsats har medvirket til, at særejeformuen blev bevaret eller voksede. Det kan være alt fra at have betalt faste udgifter, så der blev plads til afdrag på særejelån, til at have lagt kræfter i en renovering af din ægtefælles særejehus. Efter § 42 kan du få kompensation for at undgå en klart urimelig økonomisk situation, når I deler boet. Det er en slags “ventil”, når regnestykket ender skævt.
Kompensation gives ikke automatisk. Retten ser bl.a. på ægteskabets længde, forskellen i jeres formuer og indtægter, og hvor tydelig din medvirken har været. I praksis ser man ofte ægteskaber på omkring fem år eller mere, en markant formueforskel og håndfast dokumentation. Beløbene varierer, men i mindre sager ses godtgørelser omkring 25.000–50.000 kr., mens større sager kan ligge væsentligt højere. Godtgørelsen er skattefri for modtageren.
Hvornår får du kompensation – og hvornår gør du ikke?
Du får typisk medhold i et krav efter § 41, hvis du kan pege på konkrete handlinger, som har løftet eller bevaret særejeværdier. Det kan være, at du har betalt en større andel af husholdning og børneudgifter, så din ægtefælle kunne afdrage lån på sit særeje eller spare op. Det kan også være, at din arbejdsindsats (praktisk eller økonomisk) har øget værdien af et særejehus. For § 42 handler det om helheden: Hvor ender du, hvis lovens almindelige regler følges? Hvis resultatet virker urimeligt skævt, kan en kompensation rette op.
Du får typisk ikke kompensation, hvis ægteskabet har været kort, hvis din egen økonomi er stærk, eller hvis din indsats har været sporadisk og uden målbar effekt. Retten afviser også krav, hvis pengestrømmene ikke kan dokumenteres, eller hvis der mest er tale om almindelig daglig hjælp i hjemmet uden særlig betydning for særejet. Små gaver og lejlighedsvise betalinger tæller sjældent nok. Har I detaljerede aftaler i en ægtepagt, der tydeligt placerer værdier og risiko, kan det også begrænse muligheden for kompensation.
Beløbet bliver sjældent en stor del af særejeværdien. I praksis ligger kompensation ofte under 10 procent af særejets værdi, og domstolene passer på ikke at “udvande” særejet. Har du derimod ydet en særlig og tydeligt dokumenteret indsats over flere år, og er forskellen i jeres økonomier stor, kan beløbet blive markant højere.
Kort sagt: Du skal kunne vise en rød tråd fra din indsats til særejeforøgelsen eller til, at du ellers ville stå urimeligt ringe.
Hvilken dokumentation skal du bruge for at bevise dit krav?
Dokumentation er afgørende. Domstolene lægger vægt på beviser, der gør pengestrømme og indsats målbare. Tænk i regnskab, tidslinje og beviser, der kan kontrolleres. Det er godt at samle bilag allerede mens indsatsen sker – ikke først, når skilsmissen er en realitet. Følgende hjælper typisk:
- Kontoudtog og kvitteringer, som viser dine betalinger af faste udgifter, afdrag eller renoveringsudgifter.
- Håndværkerfakturaer, materialekvitteringer og billeder før/efter ved værdiforøgende arbejder på særejeejendom.
- Lønsedler og budgetter, der viser, at du bar husholdningen, mens din ægtefælle afviklede særejelån eller sparede op.
- E-mails, beskeder og aftaler om, hvem der betaler hvad, samt tidsforbrug på konkrete projekter.
- Vurderingsrapporter, tilstandsrapporter og mæglerudtalelser, der knytter din indsats til en dokumenteret værdistigning.
Til § 42-krav hjælper et realistisk budget for livet efter skilsmisse, boligudgifter, forsørgelsespligt, og hvilke midler du faktisk står tilbage med. Jo tydeligere forskellen i jeres økonomier og muligheder er, desto stærkere står du.
Husk, at bevisbyrden er din: Du skal vise, at din indsats havde reel betydning for særejet – eller at enderesultatet ellers bliver urimeligt. Et samlet bilagsmateriale, der kan sættes ind i en tidslinje, gør det meget lettere for en bobehandler eller dommer at følge dit krav.
Hvordan starter du en sag om særejekompensation i praksis?
Første skridt er at fremsætte dit krav skriftligt i forbindelse med bodelingen. Beskriv, hvad du kræver (beløb), hvilket retsgrundlag du bygger på (§ 41 eller § 42), og vedlæg din dokumentation. Ofte kan I forhandle jer frem til en løsning som led i den samlede bodeling – særligt hvis tallene er klare.
Bliver I ikke enige, kan sagen behandles i skifteretten som et ægtefælleskifte. Her udpeges typisk en advokat, der hjælper med at afklare tvisten. Forvent et depositum til advokatens arbejde og løbende salær efter timepris. Som tommelfingerregel bør du regne med et depositum i størrelsesordenen 5.000–15.000 kr., afhængigt af sagens kompleksitet. Egen advokat kan være en god idé i sager med større krav.
Tidsforløbet varierer, men mange sager afklares på 6–18 måneder. Jo bedre din sag er forberedt med bilag og en overskuelig opgørelse, desto hurtigere går det. Husk også, at kompensation påvirker den samlede kabale, herunder hvem der overtager boligen. Læs mere om de overordnede rammer i vores guide til bodeling ved skilsmisse og om boligens fremtid i artiklen hvad sker der med huset, når ægtefæller skilles?
Hvordan bliver godtgørelsen fastsat – og hvor meget får man?
Domstolene bruger ikke en fast formel. De ser på helheden: Hvor meget voksede særejet? Hvor længe varede ægteskabet? Hvor tydelig var din indsats? Og hvor stor forskel er der på jeres økonomi, når boet deles? Ofte lægges vægt på, om din indsats kan “prissættes” – for eksempel via fakturaer, materialer, ekstra løntimer eller dokumenterede betalinger, som frigjorde midler til særejet.
Som pejlemærker viser praksis, at mindre sager ofte ender i lejet omkring 25.000–50.000 kr., mens sager med markant værdistigning og langvarig indsats kan nå langt højere beløb. Det samlede beløb ligger dog typisk under 10 procent af særejets værdi. Der tilkendes også “runde” beløb som skønsmæssig godtgørelse, når retten mener, at du tydeligt har bidraget, men præcist regnestykke er svært.
Ved § 42-krav (urimelighed) er fokus mindre på din konkrete indsats og mere på enderesultatet. Hvis du står til at ende væsentligt dårligere end din ægtefælle – for eksempel uden mulighed for at beholde en passende bolig, mens din ægtefælle fortsat bevarer betydelige særejeværdier – kan retten skønne et beløb, der retter op.
Bemærk, at godtgørelsen er skattefri for modtageren. Den, der betaler, får ikke fradrag. Godtgørelsen kan aftales som kontantbeløb eller indgå i en samlet løsning, hvor beløbet “modregnes” i en bolighandel mellem jer.
Hvad viser nyere praksis, og varierer skifteretternes linje?
Siden 2018 har retterne trukket en klar linje: Der skal være substans bag kravet. Ren mavefornemmelse og generelle udsagn om “vi gjorde det hele sammen” rækker sjældent. Mange afgørelser fremhæver, at bevis for konkrete betalinger, tydelige budgetter og dokumenteret værdistigning vejer tungt – især ved særejeejendomme, hvor værdiforøgelse kan måles.
Flere nyere sager understreger også, at ægteskabets længde og jeres samlede økonomiske forskel er vigtige. Tommelfingerreglen om omkring fem års ægteskab går igen, men er ikke absolut. Har du ydet en stærk, dokumenteret indsats over kortere tid, kan du stadig få medhold. Omvendt kan længere ægteskaber uden klar dokumentation falde.
Er der regionale forskelle? Der er ikke forskellige regler, men praksis kan opleves lidt forskellig fra skifteret til skifteret – især i, hvor meget dokumentation der kræves, før bobehandler anbefaler forlig. I større kredse med flere sager ser man ofte en strammere linje for bevis. Det vigtige er at forberede sagen ens – uanset hvor du bor.
Efter vores faglige vurdering bør domstolene vedblive at vægte dokumenterede, målbare bidrag højest og kun i særlige tilfælde give større § 42-godtgørelser uden robust dokumentation for en urimelig skævhed.
Hvordan påvirker bolig, pension og skat dit krav om kompensation?
Boligen er ofte nøglen. Har din ægtefælle et særejehus, og har du gennem årene betalt en stor del af husholdningen, så der kunne afdrages særejelån eller renoveres, taler det for kompensation efter § 41. Kan din indsats kobles direkte til en målbar værdistigning – dokumenteret med fakturaer, billeder og evt. vurdering – står du stærkere.
Pensioner spiller også ind. Visse pensioner deles ikke ved skilsmisse. Hvis den ene af jer sidder tilbage med store pensionsrettigheder, og den anden ikke har, kan det i nogle sager trække i retning af § 42-godtgørelse, hvis helheden ellers bliver urimelig. Det kræver dog, at den samlede økonomi viser en tydelig skævhed.
Hvordan forebygger du tvister – og hvad kan I aftale på forhånd?
Den bedste sag om kompensation er ofte den, der aldrig opstår. I kan forebygge mange konflikter ved at aftale spillereglerne, mens I er gode venner. En ægtepagt kan skræddersy særeje, beskrive hvordan afdrag og renovering håndteres, og om der skal ydes en kompensation ved samlivsophør. Læs hvordan I opretter en ægtepagt – og overvej, om bolig skal gøres til særeje eller delvist særeje, se vores guide om at gøre huset til særeje.
- Nøje beskrive, hvem der betaler hvilke udgifter, og hvordan det afspejler sig ved et brud.
- Aftale, hvordan værdistigning på særejehus håndteres, hvis den skyldes fælles indsats.
- Aftale en standardkompensation ved renoveringsprojekter over en vis størrelse.
- Skrive, at dokumentation løbende samles (bilag, fotos, budgetter) ved større projekter.
- Aftale proceduren, hvis I bliver uenige: mæglingsforsøg før skifte, tidsfrister og opgørelser.
Jo mere konkret, desto færre gråzoner. En klar aftale gør det lettere at leve et trygt hverdagsliv – og kan, hvis det ender der, gøre en senere bodeling hurtigere og billigere.
