Når der er børn, er spørgsmålet om, hvad din ægtefælle arver, ikke kun et spørgsmål om procenter – det handler også om jeres formueordning, huset, gælden og om I vil bruge testamente eller uskiftet bo. Her får du det fulde overblik i et sprog, der er til at forstå.
Hvad betyder fælleseje, særeje og skilsmissesæreje i praksis?
Når du er gift i Danmark, er udgangspunktet, at I har fælleseje (delingsformue). Det betyder ikke, at alt ejes 50/50 i hverdagen – men at nettoformuen deles ved skilsmisse eller død. Ved død sker der først en deling af fællesejet (boslod). Halvdelen bliver længstlevendes, og den anden halvdel udgør dødsboet, som så fordeles som arv.
Skal boligen skifte ejer?
Særeje er en aftale om, at noget ikke skal deles. Har du for eksempel arvet et sommerhus som særeje, indgår det ikke i delingen ved skilsmisse, og ved død går hele værdien i afdødes dødsbo, hvorfra længstlevende kan arve (alt efter testamente og reglerne om tvangsarv). Du kan gøre konkrete aktiver – som huset – til særeje via ægtepagt. Læs mere om mulighederne for at gøre dit hus til særeje.
Skilsmissesæreje betyder, at der er særeje ved skilsmisse, men fælleseje ved død. Det er nyttigt, hvis I vil sikre hinanden bedst muligt ved dødsfald, men samtidig undgå deling ved skilsmisse. En udbredt løsning er kombinationssæreje, hvor længstlevendes del bliver stærkere ved død (typisk som fuldstændigt særeje for længstlevende), mens der stadig er særeje ved skilsmisse.
Pointen er: Jeres formueordning bestemmer, hvad der overhovedet skal deles, før man taler om arv. Først deler man boet efter formueordningen. Derefter fordeles selve arven efter loven eller jeres testamente.
Hvor meget arver din ægtefælle, når der er børn?
Uden testamente arver ægtefællen halvdelen af afdødes dødsbo, og børnene deler den anden halvdel. Har I fælleseje, bliver regnestykket typisk sådan: Længstlevende beholder først sin egen halvdel som boslod. Den anden halvdel er afdødes dødsbo, hvoraf længstlevende arver 50 %. I praksis ender længstlevende derfor med tre fjerdedele af fællesejet, mens børnene deler den sidste fjerdedel.
Har afdøde særeje, går hele særejeværdien i dødsboet. Her arver længstlevende som udgangspunkt halvdelen, mens børnene deler resten. Det kan betyde, at børnene får en større andel samlet set, hvis store værdier er gjort til afdødes særeje. Omvendt kan særeje også bruges til at beskytte længstlevendes del – det afhænger af, hvordan ægtepagten er indrettet.
Hvis der er særbørn (børn, som ikke er fælles), kan længstlevende ikke altid sidde i uskiftet bo, og det påvirker både timing og fordeling. I den situation er testamente ofte ekstra vigtigt for at styre, hvem der får hvad.
Til sammenligning med mange andre lande får ægtefællen i Danmark typisk ejerskab til dele af formuen og ikke kun en brugsret (for eksempel til boligen). Det giver ofte større handlefrihed for længstlevende i forhold til at blive boende, omlægge lån eller sælge, hvis det er bedst for økonomien.
Kan du sikre mere til din ægtefælle med testamente og ægtepagt?
Ja. Med et gensidigt testamente kan I bruge den del af arven, der er fri (75 %), til at favorisere længstlevende. Børnene er tvangsarvinger til sammen med ægtefællen, og tvangsarven udgør 25 % af arven. I kan derfor ofte skrue fordelingen sådan sammen, at længstlevende får langt hovedparten nu, mens børnene får mest ved længstlevendes død.
Det bliver stærkere, hvis I samtidig vælger en klog formueordning. Skilsmissesæreje eller kombinationssæreje betyder, at I ikke skal dele ved skilsmisse, mens længstlevende står stærkere ved død. Kombinationen af ægtepagt og testamente kan i praksis løfte længstlevendes andel meget højt – i nogle opsætninger ser man, at længstlevende ender med op mod 15/16 eller mere, afhængigt af børneflokken og jeres ønsker.
Vi mener, at kombinationssæreje er den mest fleksible løsning for de fleste boligejere, fordi den både beskytter ved skilsmisse og samtidig maksimerer sikkerheden for længstlevende ved dødsfald.
Rent praktisk opretter I testamentet enten som notartestamente (underskrevet hos notaren, som registrerer det) eller som vidnetestamente. Notartestamente giver som udgangspunkt færre tvivlsspørgsmål senere. En ægtepagt skal underskrives digitalt og tinglyses, før den gælder – læs om, hvordan I opretter vi en ægtepagt. Det er værd at overveje også at gøre børns arv til særeje, så arven er bedre beskyttet, når de senere gifter sig.
Hvad er uskiftet bo, og hvornår giver det mening?
Uskiftet bo betyder, at længstlevende udskyder udbetalingen af børnenes arv. Det kan være en stor fordel, hvis du vil blive boende i huset og undgå at udbetale større beløb til børn lige nu. Har I kun fællesbørn, har længstlevende som udgangspunkt ret til uskiftet bo. Er der særbørn, kræver det altid samtykke fra særbørnene. Særeje kan som udgangspunkt ikke indgå i uskiftet bo, medmindre I har aftalt det i testamente eller ægtepagt, eller arveladeren har bestemt det ved særejebestemmelse.
Vælger du uskiftet bo, overtager du også afdødes forpligtelser. Det gælder lån, skat og andre krav. Du må ikke give usædvanligt store gaver, og gifter du dig igen, skal der skiftes. For et hus betyder det, at du fortsætter med at betale ydelserne og kan omlægge lån, men du bærer ansvaret for begge.
Du kan læse en generel gennemgang af uskiftet bo. Før du beslutter dig, kan det være klogt at få overblik over:
- om boet er solvent (aktiver er større end gæld),
- om huset kan bæres på én indkomst,
- om der er særbørn, og hvad de ønsker,
- om særeje står i vejen for uskiftet bo,
- hvilken skat og afgift der udløses nu og senere.
Hvordan påvirker tvangsarv og ægtefælleudlæg jeres muligheder?
Tvangsarv er den del af arven, du ikke kan råde over i testamente. For ægtefælle og børn udgør tvangsarven samlet 25 % af dødsboet. Med et testamente kan I derfor som regel sikre, at længstlevende får størstedelen af de resterende 75 %, mens børnene får deres tvangsarv nu og resten senere.
Ægtefælleudlæg er en særlig regel, der giver længstlevende ret til at overtage hele boet, hvis boets samlede værdi er under en lovbestemt beløbsgrænse. Beløbet reguleres årligt. Hvis jeres økonomi ligger omkring denne grænse, kan det være afgørende for, om længstlevende kan beholde alt – for eksempel huset – uden at udbetale arv til børn nu. Er boet tæt på grænsen, kan små valg gøre en stor forskel (for eksempel indfrielse af et mindre lån før tid eller valg af begravelsesudgifter).
Bemærk, at ægtefælleudlæg ikke kan bruges, hvis boet er insolvent (gælden er større end aktiverne). Og selv om længstlevende kan overtage hele boet efter denne regel, gælder almindelige hensyn til kreditorer stadig – regninger og lån skal betales, før der er tale om arv.
Et testamente og en gennemtænkt ægtepagt kan i mange tilfælde lægge sig smidigt oven på tvangsarvsreglerne og gøre forskellen mellem at skulle udbetale store beløb nu eller kunne vente, til længstlevende en dag går bort.
Hvad med huset, gælden og skødet i praksis?
Forestil dig, at I ejer et hus til 3.000.000 kr. med et realkreditlån på 2.200.000 kr. og et banklån på 100.000 kr. Nettoværdien er 700.000 kr. I har fælleseje og to fællesbørn. Når den ene dør, deles fællesejet først. Længstlevende får 350.000 kr. som boslod. Dødsboet er 350.000 kr. Af boet arver længstlevende 50 % = 175.000 kr., mens børnene deler 175.000 kr. Længstlevende står derfor med 525.000 kr. ud af de 700.000 kr. (tre fjerdedele), og børnene deler resten.
Vil længstlevende blive boende, skal ydelserne på lånene fortsat betales. I praksis vil banken og realkreditinstituttet ofte kræve, at lånedokumenter opdateres, og at skødet ændres. Overdragelsen ved arv kræver en skifteretsattest og tinglysning af nyt ejerskab. Se, hvordan tinglysning af skøde ved dødsfald foregår i praksis.
Hvis huset var afdødes særeje med en nettoværdi på 1.000.000 kr., ville hele millionen være i dødsboet. Længstlevende ville så – uden testamente – arve 500.000 kr., og børnene dele 500.000 kr. Det kan presse økonomien, hvis børnene skal have deres del udbetalt nu. Her kan testamente (og eventuelt kombinationssæreje) være nøglen til, at længstlevende kan beholde huset uden at belåne det hårdt.
Er boet insolvent, er uskiftet bo ikke muligt, og længstlevende bør overveje at give arven afkald for ikke at hæfte for gæld ud over egen del.
Hvilke skatte- og afgiftsregler skal du kende som ægtefælle?
Arv til ægtefælle er fritaget for boafgift. Børn betaler boafgift af den arv, de modtager, men afgiften udløses først, når de faktisk arver. Vælger længstlevende at sidde i uskiftet bo, udskydes afgiften til det senere skifte.
Ved overtagelse af huset i arv skal der tinglyses nyt skøde. Her betales typisk den faste tinglysningsafgift. Hvis der i forbindelse med overtagelsen ydes et vederlag til boet, eller længstlevende køber sig op i ejerandel, kan der komme en variabel afgift på 0,6 % oveni. Derfor er det vigtigt at få afklaret, om overtagelsen sker som ren arv, eller om der reelt er tale om et køb af en andel.
Sælger længstlevende senere huset, kan avancen være skattefri efter parcelhusreglen, hvis boligen har tjent som sædvanlig helårsbolig. Har I investerings- eller udlejningsboliger, kan reglerne være anderledes.
Husk også praktiske udgifter i dødsboet: begravelse, rydning, forsikringer og løbende boligudgifter. De påvirker den endelige opgørelse af boets værdi og dermed, hvor meget der er til fordeling mellem ægtefælle og børn – og hvorvidt ægtefælleudlæg kan bruges.
Hvis du overtager lånene alene, vurderer banken normalt din betalingsevne på ny. I nogle situationer kan det være nødvendigt at omlægge lån eller ændre afdragsprofilen for at gøre budgettet robust på én indkomst.
Hvordan planlægger du klogt – trin for trin fra i dag?
Det bedste værn mod økonomisk uro er at planlægge på et roligt tidspunkt, hvor I kan træffe nøgterne beslutninger. Start med at kortlægge, hvad I ejer, hvad I skylder – og hvordan det hænger sammen med huset.
- Lav en fælles liste over aktiver og gæld, herunder friværdi i boligen.
- Vælg formueordning: fælleseje, skilsmissesæreje eller kombinationssæreje via ægtepagt.
- Skriv et gensidigt testamente, der udnytter friarven og respekterer tvangsarv.
- Tag stilling til uskiftet bo i testamentet og eventuelt særeje på børns arv.
- Sikr det praktiske: forsikringer, fuldmagter og opdaterede begunstigelser.
Tænk også over, hvem der reelt kan blive boende, hvis den ene dør. Et budget på én indkomst og en snak med banken i fredstid giver et mere realistisk billede. Overvej at beskrive i testamentet, hvordan I ønsker, at børnenes arv håndteres, hvis huset skal bevares – for eksempel ved, at børn accepterer at få arv senere mod en vis kompensation.
Får du styr på ægtepagt, testamente og jeres boligøkonomi i samme ombæring, står længstlevende som regel stærkere – uanset om løsningen bliver uskiftet bo, ægtefælleudlæg eller et almindeligt skifte.
