Skal boet deles lige – eller kan du få skævdeling? Hvis ægteskabet har været kort og jeres økonomi kun lidt fælles, åbner ægtefællelovens § 33 for en anden fordeling. Her får du reglerne, dokumentationskravene og de praktiske konsekvenser – trin for trin.
Hvad betyder skævdeling efter ægtefællelovens § 33?
Skævdeling er en undtagelse til den almindelige ligedeling, som gælder, når et ægteskab ophører ved separation eller skilsmisse. Udgangspunktet er, at det, der er fælleseje (delingsformuen), deles lige mellem jer. § 33 siger dog, at ligedeling kan fraviges, hvis den vil være åbenbart urimelig, fordi ægteskabet har været kortvarigt, I kun har haft et begrænset økonomisk fællesskab, og den ene af jer i det væsentlige har bragt formuen ind i forholdet eller modtaget den som arv/gave undervejs.
Skal boligen skifte ejer?
I praksis arbejder retten i to trin. Først udskilles en del af nettoformuen til den ægtefælle, der i overvejende grad har bragt midlerne til bordet – typisk det, der lå der ved vielsen, eller det, der er kommet ind som arv eller gave. Dernæst deles resten ligeligt mellem jer. Det er vigtigt: Skævdeling er ikke et frit særeje i bagklogskabens lys, men en konkret rimelighedsjustering.
Skævdeling forudsætter et samlet billede, hvor flere forhold peger i samme retning: kort varighed, begrænset sammenblanding af økonomi og en klar forskel i, hvem der har indbragt værdierne. Har I derimod opbygget fællesværdier, finansieret bolig i fællesskab eller indrettet jer tydeligt som en fælles økonomi, svækkes argumentet for skævdeling. Reglen bruges med varsomhed – den skal ramme de situationer, hvor en ren halvdeling føles åbenlys skæv.
Hvornår vurderer retten, at ligedeling er åbenbart urimelig?
“Åbenbart urimelig” er en høj tærskel. Retten ser ikke kun på antallet af måneder eller år, men på, hvordan I faktisk har indrettet jer. Det taler for skævdeling, hvis hver af jer har betalt “jeres eget”, beholdt separate konti og ikke sammenlagt opsparing. Det taler imod, hvis I har indrettet jer som ét økonomisk fællesskab.
Følgende forhold får typisk vægt: Varigheden af ægteskabet og den forudgående periode, hvor I har levet som par, graden af fællesøkonomi (fælles lån, fælles budget, fælles investeringer), om I har købt bolig sammen eller renoveret den for fælles midler, om der er børn, og om én af jer har disponeret efter den andens økonomi (fx flyttet by eller gået ned i tid). Når flere af disse peger i retning af et reelt fælles økonomisk liv, er det svært at få skævdeling – også selv om ægteskabet tidsmæssigt er kort.
Har du derimod bragt hovedparten af formuen med ind – eksempelvis en høj friværdi i en bolig, en større opsparing eller værdipapirer – og har den anden i begrænset omfang bidraget til at opretholde eller forøge værdien, kan ligedeling blive urimelig. Retten ser også på, om midlerne er kommet ind som arv eller gave til dig. Sådanne midler gør ikke automatisk udfaldet, men de styrker argumentet for skævdeling, hvis de ikke er “smeltet sammen” i en fælles økonomi.
Kort sagt: Det er samspillet mellem kort varighed, ringe økonomisk fællesskab og tydelig oprindelse af formuen, der afgør, om ligedeling ville være åbenbart urimelig.
Hvor kort skal ægteskab og samliv være i praksis?
Den ofte nævnte tommelfingerregel er “under fem år”. I praksis ser domstolene på hele forløbet, ikke kun vielsesdatoen. Perioder med forudgående samliv, hvor I reelt har haft fælles økonomi, kan tælle med. Har I boet sammen længe før vielsen og delt udgifter og opsparing, bliver det vanskeligere at få skævdeling – selv om selve ægteskabet har været kort.
Er varigheden under to–tre år, og økonomien kun lidt blandet, ses skævdeling relativt hyppigt. I intervallet tre–fem år bliver helhedsbilledet vigtigt: Har I købt bolig sammen? Har I omlagt lån i fællesskab? Er der foretaget større investeringer med begge som medvirkende? Ligger varigheden over fem år, skal der normalt meget til, før skævdeling kommer i spil.
Det er også vigtigt at se på tempoet i jeres økonomi: Hvis store værdier er tilgået lige inden eller efter vielsen, og den anden ægtefælle ikke har haft egentlig medvirken, styrker det argumentet for skævdeling. Omvendt tæller fælles opbygning – selv i kort tid – tungt imod. Bliver du skilt, er du samtidig i gang med en bodeling. Her kan du læse mere om, hvad der typisk indgår i en bodeling ved skilsmisse, og hvordan processen gribes an i praksis.
Hvordan dokumenterer du, at du har indbragt størstedelen?
Dokumentation er ofte forskellen på et stærkt og et svagt krav. Start med at lave en tidslinje: Hvad ejede du ved vielsen? Hvad er kommet til som arv eller gave? Hvad er købt og betalt efter vielsen – og af hvem? Underbyg hver del med papirer.
- Skøde, købsaftale og lånedokumenter for bolig.
- Kontoudtog og depotoversigter, der viser saldo ved vielsen og større ind- og udbetalinger.
- Arve- eller gavebreve, der viser, at midlerne er tilfaldet dig personligt.
- Værdiansættelser pr. vielsesdato og pr. ophørsdato (boligvurdering, bil, virksomhed).
- Korrespondance og kvitteringer, der viser, hvem der faktisk betalte udgifter og afdrag.
For ejendom er det en fordel at få belyst friværdien ved vielsen (markedsværdi minus gæld) og vise, at efterfølgende stigninger skyldes markedsudvikling eller dine egne indbetalinger – ikke fælles tilskud. For opsparing og værdipapirer tæller det, hvis du kan vise, at konti ikke blev “fælles”, og at indbetalinger efter vielsen primært kom fra dig. Jo mere præcis og kronologisk din dokumentation er, jo lettere er det for retten at se, at en ligedeling ville skævvride resultatet.
Hvad betyder skævdeling for pensioner og skat?
Pensioner behandles som udgangspunkt særskilt i dansk ret. Almindelige arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensionsordninger deles ikke – hver beholder sin egen. Der kan i særlige tilfælde komme en kompensation på tale, men den kræver typisk et længere ægteskab eller en markant skævhed skabt af familiehensyn. I sager om kortvarige ægteskaber er pensionskompensation derfor sjældent aktuel, og skævdeling efter § 33 påvirker normalt ikke pensionerne.
Skattemæssigt udløser selve bodelingen som udgangspunkt ikke beskatning mellem ægtefæller i forbindelse med separation og skilsmisse. Overdrager den ene boligandelen til den anden som led i bodelingen, kan overdragelsen som regel ske uden avancebeskatning, og tinglysningen gennemføres typisk mod den faste afgift via et bodelingsskøde. Læs mere om de praktiske trin ved tinglysning af bodelingsskøde. Skal huset i stedet sælges, er det værd at afklare, om parcelhusreglen kan gøre avancer skattefri.
- Særlige aktiver (fx virksomhed eller værdipapirer) kan medføre skat, hvis de ikke kan overdrages med succession.
- Skattepositioner følger ofte aktivet – den, der overtager, “arver” dermed latent skat.
- Boliglån og garantier bør justeres samtidig, så hæftelsen svarer til fordelingen.
- Udlodning i kontanter kan ændre balancen – pas på utilsigtet gavebeskatning uden for bodeling.
- Sørg for korrekt værdiansættelse – en for lav eller for høj værdi kan få skattemæssige eftervirkninger.
Hvordan fastsættes selve fordelingen i en skævdelingssag?
Retten regner på nettoværdier: aktiver minus gæld. Først vurderes, hvor stor en del af den samlede nettoformue der i overvejende grad kan henføres til dig – typisk hvad du havde ved vielsen, samt arv/gaver. Dette beløb tildeles dig “forlods”. Resten af nettoformuen deles dernæst lige mellem jer.
Et forsimplet eksempel: Ved vielsen har du 1.000.000 kr. i friværdi og opsparing. Under ægteskabet stiger jeres samlede nettoformue til 2.000.000 kr. uden væsentlige fælles indbetalinger. Skævdeling kan da være, at du først får 1.000.000 kr. udskilt. Den resterende 1.000.000 kr. deles 50/50, så du ender med 1.500.000 kr., og din ægtefælle med 500.000 kr. Er der derimod foretaget betydelige fælles indbetalinger, eller er værdierne blandet i fælles aktiver (fx fælles renovering finansieret af jer begge), kan “forlods”-delen blive mindre – eller skævdeling helt falde bort.
Vær opmærksom på timing: Skæringsdagen er normalt separationstidspunktet, og det er værdier og gæld her, der tæller. Aktiver skal værdiansættes realistisk – bolig efter markedsværdi, værdipapirer efter børskurser og løsøre efter brugsværdi. Gæld fratrækkes, herunder også latent skat, hvis den er aktuel og sandsynlig. Har I bolig, som den ene overtager, vil der ofte skulle laves nyt skøde og tinglysning, i forlængelse af den samlede bodelingsaftale.
Er en ægtepagt en bedre løsning end at satse på § 33?
Skævdeling er en “nødudgang”, når ægteskabet slutter tidligt. Men hvis du allerede ved, at du har væsentlige værdier – bolig, virksomhed, arv – er en ægtepagt den klareste måde at sætte spillereglerne på fra starten. Med en ægtepagt kan I lave særeje på udvalgte værdier eller på alt, helt eller delvist, og dermed undgå usikkerheden ved en efterfølgende rimelighedsvurdering.
Vil du forstå mulighederne, så begynd med overblikket: Hvad er en ægtepagt? Har du især fokus på boligen, kan du læse, hvordan du kan gøre huset til særeje, også selv om I allerede er gift. Står I derimod foran et brud og skal ændre ejerforhold, er det relevant at kende rammerne for en overdragelsesaftale ved skilsmisse.
Efter vores faglige vurdering er en gennemtænkt ægtepagt næsten altid mere forudsigelig og konfliktdæmpende end at håbe på skævdeling efter § 33. Skævdeling kan være en fair løsning i de rigtige sager, men den kræver bevis og efterlader plads til uenighed. En ægtepagt reducerer tvivlen – og gør det lettere at træffe klare beslutninger, hvis livet ændrer sig.
