Lever I som samlevende uden at være gift, arver I ikke hinanden automatisk. Et gensidigt testamente er den mest direkte måde at sikre, at længstlevende kan blive boende og undgå et tvunget salg af boligen. Her får du en praktisk og letforståelig guide til, hvordan I bruger et almindeligt gensidigt testamente eller et udvidet samlevertestamente – hvad forskellen er, hvilke krav der gælder, hvad det koster, og hvordan processen foregår i praksis.
Hvad er et gensidigt testamente – og hvornår giver det mening?
Et gensidigt testamente er et fælles dokument, hvor I hver især skriver, at den anden skal arve jer, hvis en af jer dør først. Uden testamente arver samlevende ikke hinanden. Det betyder i praksis, at børn – eller hvis der ingen børn er, forældre og søskende – arver alt. For en mangeårig samlever kan det ende med, at boligen må sælges for at udbetale arv. Det kan et gensidigt testamente forebygge.
Skal boligen skifte ejer?
Har I børn, skal børnenes tvangsarv respekteres. Tvangsarv betyder, at 25 % af arven ikke kan testamenteres væk. De resterende 75 % kan I frit fordele. I kan derfor med et almindeligt gensidigt testamente begunstige længstlevende med op til 75 % af jeres formue, mens børnene tilsammen får mindst 25 %. Har I ingen børn, kan I frit indsætte hinanden til at arve det hele.
Et testamente er især relevant, hvis I ejer bolig sammen, hvis der er stor forskel på jeres indkomster, eller hvis der er særbørn. Særbørn (børn, der ikke er fælles) kan normalt kræve deres arv udbetalt med det samme. I kan i testamentet samtidig give længstlevende ret til at blive boende, mens en del af arven først udbetales ved salg eller ved længstlevendes død. Tvangsarven skal dog altid udbetales.
Overvejer I samtidig jeres samleversituation bredere, kan du læse om regler og faldgruber ved papirløst samliv.
Skal vi vælge vidnetestamente eller notartestamente – hvad er forskellen?
Et vidnetestamente underskrives foran to vidner på samme tid. Vidnerne skal være over 18 år og uden egeninteresse i testamentet. Fordelen er, at det kan laves hurtigt og uden møde hos en myndighed. Ulempen er, at bevisværdien er lavere: Er vidnerne i tvivl, svære at finde eller ikke gyldige, kan testamentet blive anfægtet. Læs mere om fordele og ulemper ved vidnetestamente.
Et notartestamente underskrives derimod hos notar ved byretten. Notaren kontrollerer din identitet og mental tilstand på underskriftstidspunktet, og testamentet bliver registreret og opbevaret sikkert. Det gør det nemt at finde efter dødsfald og svært at anfægte. Selve notarmødet tager typisk 10–20 minutter. Retsafgiften ligger normalt i den lave ende (ofte nogle få hundrede kroner pr. underskrift), mens udgifter til udarbejdelse afhænger af indholdets kompleksitet.
Hos Skøde Centret mener vi, at et notartestamente næsten altid er den klogeste løsning for ugifte samlevere, fordi der ikke må være tvivl om, at længstlevende er sikret – især når der er bolig, børn eller større værdier involveret.
Vælger I vidnetestamente, så vær omhyggelige med at bruge egnede vidner, som kan findes igen. Vælger I notartestamente, får I højere sikkerhed og mindre risiko for konflikter i skifteretten. I begge tilfælde er det en god idé at gennemgå tekst og scenarier grundigt, så testamentet passer til netop jeres familie og bolig.
Hvad er et udvidet samlevertestamente – og hvilke krav gælder?
Et udvidet samlevertestamente er en særlig type gensidigt testamente for samlevende, hvor I giver hinanden en arveret, der ligner den, ægtefæller har. I sin enkleste form kan I bestemme, at længstlevende skal arve samme andel som en ægtefælle – typisk 50 % hvis der er børn, og 100 % hvis der ikke er børn. Børnenes tvangsarv på 25 % skal stadig respekteres, men resten kan I fordele efter ønske.
For at bruge et udvidet samlevertestamente gælder normalt disse betingelser: I må ikke være gift med andre, I skal have boet sammen i mindst to år – eller vente/have fælles barn – og I må ikke sidde i uskiftet bo med en tidligere ægtefælles børn. Der kan desuden være krav om tilknytning til Danmark (fx bopæl), som gør det praktisk muligt at få testamentet brugt her i landet. Er én af jer fx bosat fast i udlandet, bør I få en konkret vurdering.
Et udvidet samlevertestamente giver ikke automatisk alle ægtefællerettigheder. I får ikke ret til uskiftet bo, kan ikke arve pensioner efter ægtefælleregler, og særlige skattefordele for ægtefæller gælder ikke. Men I kan skrive praktiske rettigheder ind, fx at længstlevende må blive boende i boligen på livstid eller i en årrække, og at indbo og personlige ting kan udtages først. Det er også muligt at aftale, at udbetaling af en del af arven udskydes, så længstlevende kan blive boende. Tvangsarven til børn skal dog udbetales.
- I må ikke være gift med andre
- Mindst to års samliv eller fælles barn
- Ikke uskiftet bo fra tidligere ægteskab
- Praktisk tilknytning til Danmark
- Tvangsarv til børn respekteres altid
Hvordan påvirker valget jeres bolig og økonomi i praksis?
Forestil jer en ejerbolig til 3.000.000 kr. med lån på 2.200.000 kr. Nettoværdien er 800.000 kr. I har to fælles børn.
Uden testamente arver længstlevende (ugifte) ingenting. Børnene arver 800.000 kr., og der kan opstå pres for at sælge, hvis længstlevende ikke kan udbetale arven eller overtage hele lånet alene.
Med et almindeligt gensidigt testamente kan I give længstlevende op til 75 %. Det giver 600.000 kr. til længstlevende og 200.000 kr. til børnene (tvangsarv). I kan samtidig give længstlevende ret til at blive boende og skrive, at børnenes frie arv udbetales senere (tvangsarven udbetales nu). Børnenes arv kan sikres med pant i boligen.
Med et udvidet samlevertestamente kan I vælge ægtefællelignende arvelod – typisk 50 % til længstlevende og 50 % til børn. Det er mindre end 75 %, men kan være en fordel, hvis I ønsker en robust, velafprøvet model med klare rammer og faste procentsatser. I kan stadig aftale brugsret til boligen og udskydelse af den del af arven, der ikke er tvangsarv.
Har I særbørn, er planlægning ekstra vigtig. Særbørn kan kræve deres arv udbetalt ved dødsfaldet. Her kan en kombination af gensidigt testamente, brugsret til boligen og klare betalingsvilkår give ro. Overvej samtidig en samejekontrakt om, hvem der betaler hvad, og hvordan I fordeler friværdien ved brud eller dødsfald – så hænger testamentet og hverdagsøkonomien sammen.
Hvad koster et testamente – og hvordan foregår processen trin for trin?
Omkostninger består typisk af to dele: udarbejdelsen af selve dokumentet og selve underskriften hos notar (hvis I vælger notartestamente). Notarens retsafgift er normalt beskeden (ofte nogle hundrede kroner pr. underskrift). Prisen for at få udarbejdet testamentet afhænger af, hvor enkelt eller omfattende jeres situation er – fx om der er særbørn, brugsret til bolig, livsforsikringer og særlige ønsker om udskudt arv. Mange lander i et prisleje fra nogle tusinde kroner til et højere niveau ved komplekse løsninger.
- Afklar jeres ønsker: Hvem skal arve hvad, og skal længstlevende blive boende?
- Få udkast: Gennemgå tvangsarv, fordeling, brugsret og eventuelt børnetestamente.
- Underskriv: Vælg notar (høj sikkerhed) eller vidner (hurtigt, men mindre sikkert).
- Opbevaring: Notartestamente bliver registreret og gjort søgbart ved dødsfald.
- Opdatering: Gennemgå hvert 3.–5. år og ved livsændringer (barn, bolig, skilsmisse).
- Udarbejdelse af testamente: fra et par tusinde kr. og op, afhængigt af kompleksitet
- Notarafgift: typisk et lavt beløb pr. underskrift
- Eventuelle tilvalg: brugsret, udskudt arv, særlige legater mv.
- Samspil med forsikringer: begunstigelser bør tjekkes og tilpasses
- Løbende vedligehold: mindre omkostning ved opdateringer
Tidsmæssigt kan I ofte nå fra første udkast til notarbesøg på 1–3 uger. Selve notarbesøget tager sjældent mere end 10–20 minutter. Vælg gerne et tidspunkt, hvor I kan gennemgå udkastet i ro og mag, så testamentet passer præcist til jeres familie, bolig og økonomi.
Kan vi tilføje et børnetestamente – og hvordan formuleres det?
Ja. Et børnetestamente bruges til at skrive, hvem I ønsker som værge for jeres børn, hvis I begge dør, eller hvis den tilbageværende forælder ikke kan have forældremyndigheden. Juridisk er det en anbefaling til myndighederne, men den tillægges stor vægt, når den er gennemtænkt og realistisk.
Det bør stå klart og enkelt: hvem I peger på, hvorfor personen passer godt til barnet, og om der er en ”reserve”, hvis førstevalg ikke kan. I kan også knytte ønsker til barnets hverdag og økonomi, fx at arv skal forvaltes forsigtigt, og at barnet så vidt muligt kan blive i nærmiljø, skole og fritidsliv.
I praksis indarbejdes børnetestamentet i jeres gensidige testamente. I kan f.eks. skrive: ”Hvis vi dør samtidigt eller næsten samtidigt, ønsker vi, at X og Y udpeges som værger for vores børn. Vi vægter stabil hverdag, nærhed til skole og familie samt barnets egne relationer.” I kan også beskrive, hvordan arven skal bruges til barnets bedste, fx til bolig, uddannelse og almindelige udgifter, med fornuftige rammer for større køb.
Har I særbørn, bør teksten afspejle den konkrete situation, så alle børn behandles fair og tydeligt. Et børnetestamente er ikke svært at lave, men det kræver, at I tænker i praksis: Hvem kan løfte opgaven, hvordan ser hverdagen ud, og er økonomien til at bære det? Når det er på plads, skaber det ro – for jer og for jeres børn.
