Når et menneske dør, skal der ikke kun tages afsked – der skal også tages stilling. Er boet skattefrit eller skattepligtigt? Og hvad kan du selv gøre for at lande på den rigtige side af reglerne?
Hvad afgør, om et dødsbo er skattefrit i 2024/2025?
Et dødsbo kan blive skattefrit, hvis to betingelser er opfyldt på skæringsdagen – den dato, hvor boet opgøres endeligt. Både boets bruttoaktiver (alle værdier før gæld) og boets nettoformue (værdier minus gæld) skal hver især være under beløbsgrænsen. Grænsen er 3.399.600 kr. i 2025. Du kan selv vælge skæringsdag, typisk på dødsdagen eller en dato op til 12 måneder efter. Det valg får stor betydning, fordi værdier og gæld kan ændre sig i perioden.
Skal boligen skifte ejer?
Bruttoaktiverne er et sikkerhedsnet i reglerne: Har du store aktiver og stor gæld, kan du ikke gøre boet skattefrit ved “kun” at have lav nettoformue. Begge grænser skal være under beløbsgrænsen. Opgørelsen sker efter handelsværdi pr. skæringsdag. Det gælder også fast ejendom, hvor en dokumenteret salgspris, en aktuel vurdering eller en sagkyndig vurdering kan bruges som grundlag.
Hvis boet er skattefrit, betaler boet ingen indkomstskat af renteindtægter, aktieudbytter og kursgevinster frem til skæringsdagen. Er boet skattepligtigt, beskattes indkomsten efter særlige bo-regler – men her findes et såkaldt bofradrag, der vokser måned for måned og kulminerer efter 12 måneder. Derfor er det værd at overveje, om skæringsdag skal ligge sent i forløbet.
Bemærk, at aktiver og gæld i udlandet tæller med i grænserne. Og at ægtefællers valg (uskiftet bo, ægtefælleudlæg) kan flytte aktiver ud af boet – det kan ændre, om boet lander over eller under grænserne.
Hvilke aktiver og gældsposter tæller med – og hvilke gør ikke?
Som udgangspunkt tæller alt, der har en økonomisk værdi, med i opgørelsen: bankkonti, kontanter, værdipapirer, ejendomme, biler, virksomhed, tilgodehavender, kryptovaluta og værdifulde samlerobjekter. Gæld tæller også med, for eksempel realkreditlån, banklån, gæld til det offentlige og privat gæld dokumenteret ved gældsbrev.
Fast ejendom indgår til handelsværdi pr. skæringsdag. Er boligen solgt i bo-perioden, kan den faktiske salgspris være opgørelsesgrundlaget. Er den ikke solgt, kan en sagkyndig vurdering være nødvendig. Særlige forhold kan spille ind, for eksempel hvis ejendommen er udlejet, eller hvis der er større vedligeholdelsesbehov, der påvirker markedsprisen.
Nogle værdier ligger ofte uden for boet og tæller derfor ikke med i grænserne: livsforsikringer og visse pensioner med begunstiget udbetales typisk direkte til modtageren. Du kan dog stadig skulle forholde dig til afgift på udbetalingen, men det er normalt ikke boafgift. Desuden er personlige genstande uden væsentlig handelsværdi sjældent afgørende for grænseberegningen.
Indtægter og udgifter skæres over på dødsdagen. Indkomster, der vedrører tiden før dødsfaldet, beskattes hos afdøde i den afsluttende årsopgørelse. Indkomster efter dødsfaldet tilhører boet frem til skæringsdag. Det gælder også udgifter som renter og ejendomsskatter.
Har boet unoterede aktier, ejerandele i et selskab eller en personligt ejet virksomhed, kræver opgørelsen ofte en særlig værdiansættelse. Her kan handlemuligheder som succession ved arv eller overdragelse til nærtstående få betydning for både værdi og skat senere.
Hvordan beskattes renter, aktier og ejendom i et skattepligtigt bo?
Er boet skattepligtigt, beskattes indkomsten efter dødsboskatteloven fra dødsdagen til skæringsdagen. Renteindtægter og udbytter beskattes som i en almindelig personbeskatning, men med boet som skattesubjekt. Kursgevinster og -tab følger også de normale linjer, afhængigt af om der er tale om aktier, investeringsbeviser eller obligationer.
For aktier skelnes der mellem udbytter og avancer ved salg. Udbytter beskattes løbende. Ved salg beskattes gevinst eller tab efter de gældende aktieregler. Har afdøde haft særlige anskaffelsestidspunkter eller beholdninger, spiller det ind på opgørelsen. Investeringsbeviser kan være lagerbeskattede, så værdistigning i perioden kan blive beskattet, selv uden salg.
Fast ejendom følger de almindelige regler. Salg af helårsbolig kan være skattefrit efter parcelhusreglen, hvis betingelserne var opfyldt hos afdøde. Salg af sommerhus eller udlejningsejendom beskattes efter ejendomsavancebeskatningsloven. Her betyder valg af skæringsdag og tidspunkt for salg meget, fordi pris og fradrag kan flytte sig i perioden.
Boet har et bofradrag, som vokser i de første 12 måneder. Fradraget kan i praksis neutralisere skat af mindre indkomster. Det er en af grundene til, at skæringsdag ofte lægges tæt på 12 måneder efter dødsfaldet i skattepligtige boer. Det er samtidig værd at overveje omkostninger, risiko for kursudsving og praktikken i at holde boet åbent så længe.
Giver det mening at lade et privatskifte løbe i 12 måneder?
Ofte ja – men ikke altid. I et skattefrit bo bliver afkast i bo-perioden skattefrit frem til skæringsdagen. Lægger du skæringsdag tæt på 12 måneder efter dødsfaldet, kan du derfor “parkere” kontanter og investeringsmidler i boet og lade renter og udbytter løbe uden skat i boet. I skattepligtige boer giver en lang periode til gengæld fuldt bofradrag.
Samtidig er der praktiske hensyn. Det koster at holde boet åbent: bankaftaler, forsikringer, løbende regninger og måske en tom bolig, der skal passes. Markedsrisikoen på værdipapirer kan også arbejde imod dig, hvis kurserne falder. Det er derfor ikke et mekanisk ja – men en afvejning.
Det er værd at overveje:
- Er boet på vej til at blive skattefrit, hvis vi vælger sen skæringsdag?
- Hvor store renter og udbytter forventes i perioden?
- Hvad koster det at holde boet åbent i 12 måneder?
- Skal en bolig sælges, og hvordan er markedet lige nu?
- Vil arvingerne være enige om at vente på endelig fordeling?
Vores generelle vurdering er, at en 12-måneders strategi giver mest mening, når boet er overskueligt, og hovedværdien er kontanter eller likvide investeringer. Ligger værdien primært i en bolig eller virksomhed, er det ofte vigtigere at få solgt eller drevet videre rettidigt end at jage ekstra renteindtægter.
Hvilke frister, valg og erklæringer skal du holde styr på?
Forløbet begynder i skifteretten, som udsender en åbningsskrivelse med valg af skifteform og frister. Du får en skifteretsattest, når forholdene er på plads – læs mere om, hvad en skifteretsattest er, her: Hvad er en skifteretsattest?. Vælger I privat skifte, skal arvingerne være enige og tage ansvar for boets økonomi. Vælger I bobestyrer, står en beskikket bobestyrer for arbejdet.
Skæringsdag kan vælges indtil 12 måneder efter dødsfaldet. Valget bør tænkes sammen med, om boet kan blive skattefrit, og om bofradraget i et skattepligtigt bo ønskes udnyttet. Husk også de praktiske ting: skiftefuldmagter, bo-konto og budget for udgifter i perioden. Har boet fast ejendom, skal adkomst ændres – se, hvordan du håndterer tinglysning af skøde ved dødsfald.
Er afdødes ægtefælle længstlevende, kan der være særlige valg: uskiftet bo, ægtefælleudlæg eller et skattemæssigt valg om, at indkomsten i en periode beskattes efter bo-reglerne. Det kræver en rettidig erklæring. Læs om forskelle mellem privat skifte og uskiftet bo her: Uskiftet bo og se også om skifteretsattest og privat skifte.
Typiske frister i et privat skifte (kan variere efter skifterettens pålæg):
- Valg af skifteform og udstedelse af skifteretsattest kort efter dødsfaldet
- Valg af skæringsdag senest 12 måneder efter dødsfaldet
- Boopgørelse indsendes til skifteretten inden for den fastsatte frist
- Eventuel bo-selvangivelse til Skattestyrelsen, hvis boet er skattepligtigt
- Afgørelser om ejendom (salg/overførsel) gennemføres og tinglyses
Hvad betyder boafgift og tillægsboafgift for arvingerne?
Boafgift er ikke indkomstskat, men en afgift af arven. Ægtefælle betaler 0 %. Børn, børnebørn og visse nære arvinger betaler 15 % af boet efter et bundfradrag (beløbet reguleres årligt). Andre arvinger betaler som udgangspunkt 15 % plus en tillægsboafgift på 25 %.
Det er vigtigt at skelne mellem boets indkomstskat og arvingernes boafgift. Et skattefrit bo sparer indkomstskat på afkast i perioden frem til skæringsdag. Men boafgift beregnes stadig af arven (medmindre modtageren er ægtefælle). I praksis kan en skattefri bo-periode ofte være mere værd end boafgiften, især når der står mange kontanter eller investeringsmidler i boet.
Bundfradraget i boafgiften tilfalder boet, inden afgiften beregnes. I boer med flere arvinge deles nettoarven efter afgift efter arvebrøkerne, medmindre der er testamente, der bestemmer andet. Har afdøde fast ejendom, kan en fordeling mellem arvinger, salg eller udlæg af ejendom til én arving påvirke, hvordan boafgiften fordeles i praksis.
Pensioner og livsforsikringer, der udbetales til en begunstiget, ligger ofte uden for boet og rammes derfor ikke af boafgift. Her gælder i stedet særlige afgifter efter pensionsreglerne. Husk, at satser og bundfradrag reguleres årligt – tjek de gældende beløb, når du står i situationen.
Hvilke skifteformer kan du vælge – og hvornår er de kloge?
Du kan typisk vælge mellem: boudlæg (små boer), ægtefælleudlæg (hvor længstlevende kan udtage hele boet, hvis betingelserne er opfyldt), privat skifte, bobestyrerbo og uskiftet bo. Valget afhænger af boets størrelse, arvingernes enighed og boets indhold.
Boudlæg og ægtefælleudlæg er hurtige og enkle, men kræver, at værdierne er lave eller at ægtefællens betingelser er opfyldt. Privat skifte er ofte velegnet, når arvingerne er enige og kan løfte opgaven. Bobestyrerbo er klogt, når der er uenighed, komplekse aktiver (virksomhed, udlejningsejendom) eller et forventet skattepligtigt bo. Uskiftet bo kan give længstlevende ro og rådighed, men kræver blandt andet samtykke fra særbørn og overblik over økonomien – læs mere om fordele og faldgruber ved uskiftet bo.
Skattemæssigt kan privat skifte give fleksibilitet i valg af skæringsdag og udnyttelse af skattefri bo-periode eller bofradrag. Bobestyrerbo giver til gengæld styr på processer og dokumentation, hvilket kan være vigtigt, hvis der skal sælges ejendom, afvikles virksomhed eller håndteres mange værdipapirer.
Vi mener, at det vigtigste valgkriterium er overskuelighed: Er boet enkelt, og er arvingerne enige, peger pilen ofte mod privat skifte. Er boet komplekst, er bobestyrerbo som regel den bedste vej – den lidt højere omkostning opvejes typisk af færre fejl, hurtigere salg og bedre risikostyring.
