Når et ægteskab slutter, er to tidspunkter afgørende for jeres økonomi: skæringsdagen (ophørsdagen) og opgørelsesdagen. Her får du en klar og praktisk gennemgang af, hvad de betyder, hvordan værdier deles – og hvordan du undgår de dyreste faldgruber.
Hvornår stopper formuefællesskabet, og hvad er skæringsdagen?
Skæringsdagen er den dag, I stopper med at dele ny formue og ny gæld. Som udgangspunkt er det den dag, Familieretshuset modtager jeres ansøgning om separation eller skilsmisse. I kan aftale en anden skæringsdag, hvis det giver bedre mening – for eksempel den dag, I faktisk flyttede fra hinanden. Aftalen skal være tydelig og gerne skriftlig.
Skal boligen skifte ejer?
Skæringsdagen afgør, hvad der “kommer med” i delingen: Alt, hvad I ejede og skyldte på skæringsdagen, skal opgøres og fordeles. Det, der opstår efter skæringsdagen – fx løn, nye opsparinger, nye lån – bliver som udgangspunkt dit eget.
Et enkelt eksempel: Du har 120.000 kr. på din konto på skæringsdagen. De 120.000 kr. indgår i bodelingen. Får du måneden efter en bonus på 30.000 kr., hører den som udgangspunkt til din egen økonomi og deles ikke.
Et andet eksempel: Din ægtefælle køber en bil til 200.000 kr. tre uger efter skæringsdagen. Bilen og lånet følger ham eller hende alene. Har I derimod købt bilen en uge før skæringsdagen, indgår både bilens værdi og restgæld i bodelingen.
Det er også skæringsdagen, der afgør, om et kursfald eller kursstigning på jeres investeringer skal deles. Har du en aktieportefølje på 300.000 kr. på skæringsdagen, men 330.000 kr. på opgørelsesdagen, er de 30.000 kr. som udgangspunkt din egen gevinst, medmindre I aftaler noget andet.
Vil du dykke mere ned i helheden, kan du læse om forløbet ved bodeling efter separation.
Hvad er opgørelsesdagen – og hvad hvis I er uenige?
Opgørelsesdagen er den dag, hvor værdierne faktisk sættes i kroner og øre. Den falder ofte senere end skæringsdagen, fordi bolig, bil, virksomhed og andre aktiver først skal vurderes. Det kan tage tid – og i mellemtiden kan værdier stige eller falde. Derfor kan I aftale, at opgørelsesdagen skal være den samme som skæringsdagen for at “fryse” tallene og undgå usikkerhed.
Hvis I ikke kan blive enige om opgørelsesdagen, kan sagen overgå til skifteretten. Her vil en bobehandler typisk fastlægge en rimelig ramme: Enten en konkret dato (fx datoen for bodelingsaftalen) eller den dag, hvor et bestemt aktiv er solgt eller overtaget. Retten ser på, hvad der samlet set er mest fair – blandt andet hvor længe sagen har stået på, og hvem der har haft rådighed over hvilke aktiver.
Et enkelt forløb kan se sådan ud:
- I prøver først at aftale en fælles opgørelsesdag – evt. samme dag som skæringsdagen.
- Lykkes det ikke, kan bobehandleren foreslå en “statusdag” for værdiansættelserne.
- Er der stadig uenighed, træffer skifteretten afgørelse, ofte tæt på aftaletidspunktet eller realisationen (fx husets overtagelsesdag).
Efter vores faglige vurdering kan det i sager med store kurssving – fx aktier eller kryptovaluta – være klogt at lægge opgørelsesdagen tæt på skæringsdagen. Det giver ro, færre skænderier om kursudvikling og et hurtigere forløb.
Hvilke aktiver og lån indgår i bodelingen i praksis?
Grundreglen er enkel: Alt, der ikke er gjort til særeje, indgår. Det gælder både aktiver og gæld – fra bolig og bil til bankkonto, aktier og forbrugslån. Pengegaver og arv kan være særeje, hvis det er bestemt af gavegiver eller i testamente. Ellers indgår de også.
De mest almindelige poster er:
- Fast ejendom: bolig, sommerhus, byggegrund
- Opsparing og investeringer: bankindeståender, aktier, obligationer, fonde, kryptovaluta
- Løsøre: bil, båd, værdifuldt inventar
- Gæld: realkreditlån, banklån, kassekredit, forbrugslån og skat
Eksempel 1: På skæringsdagen har du 150.000 kr. på kontoen og en bil med markedsværdi 120.000 kr. og billån med restgæld 90.000 kr. Nettoværdi: 150.000 + 120.000 – 90.000 = 180.000 kr. Disse 180.000 kr. indgår i delingen.
Eksempel 2: Din ægtefælle har en aktieportefølje på 250.000 kr. og en kassekredit på –40.000 kr. Nettoværdi: 210.000 kr. På opgørelsesdagen er aktierne steget til 270.000 kr. Stigningen på 20.000 kr. tilhører ham eller hende, medmindre I har aftalt samme dag for skæring og opgørelse.
Bemærk: Særlige aktiver som pensioner og visse forsikringer håndteres anderledes end almindelige investeringer. Dem tager vi særskilt nedenfor. Ligeledes kan erhvervsaktiver kræve en mere detaljeret opgørelse, herunder vurdering af goodwill og hensyn til fremtidig skat på et senere salg.
Hvordan håndteres renter, afkast og løbende boligudgifter?
Alt, der “vokser” eller “koster” efter skæringsdagen, følger som udgangspunkt den bodel, der har aktivet eller gælden. Renter fra opsparing, udbytte af aktier og kursgevinster efter skæringsdagen bliver dit eget. Omvendt hænger du selv på renter af din egen gæld.
Hus og lejlighed kræver særlig opmærksomhed. Fortsætter den ene med at bo i boligen efter skæringsdagen, gælder to ting:
For det første: Nettodriftsudgifter – ejendomsskat, forsikring, grundejerforening og almindelig drift – opgøres og fordeles typisk via en refusionsopgørelse, når I endeligt afregner. Betaler du for hele året, kan din ægtefælle skulle refundere sin andel for perioden efter skæringsdagen. Her kan du med fordel læse om udarbejdelse af refusionsopgørelse.
For det andet: Fiktiv leje. Bor du i en bolig, som egentlig “tilhører” jer begge indtil bodelingen, kan der regnes med en rimelig husleje for din brug af den andens andel. Den fastsættes ofte som et nøgternt skøn – for eksempel 6.000–8.000 kr. pr. måned for et almindeligt hus – alt efter beliggenhed og stand.
Et eksempel: Du bor i huset i 6 måneder efter skæringsdagen. Nettodriftsudgifterne er 3.500 kr. pr. måned (ejendomsskat, forsikring m.m.). Der beregnes fiktiv leje på 7.000 kr. pr. måned. Så kan regnestykket blive: Din “betaling” for brugen (6 × 7.000 = 42.000 kr.) modregnes i din andel af driftsudgifterne (6 × 3.500 = 21.000 kr.). Nettobeløbet på 21.000 kr. kan så indgå i jeres endelige afregning.
Hvad med pensioner – og kan der komme kompensation?
Pensioner behandles efter særlige regler. Udgangspunktet er, at rimelige pensioner – altså det, du har sparet op som led i dit arbejde – ikke skal deles ved skilsmisse. Det gælder typisk både ratepension og livrente samt aldersopsparing. Årsagen er, at pension er din fremtidige forsørgelse.
Men: Er forskellen på jeres pensioner meget stor, kan der komme tale om en udligning. Det kaldes ofte en “kompensation”. Den gives ikke automatisk, men hvis det er urimeligt, at den ene står med væsentligt mindre pension end den anden, kan der tilkendes et beløb for at rette op på skævheden.
Eksempel: Du har samlet pensionsopsparing på 2.000.000 kr., mens din ægtefælle har 400.000 kr. Retten kan – efter en samlet vurdering af ægteskabets længde, jeres indtjening og opsparingernes art – tilkende en kompensation, så forskellen bliver mindre. Kompensationen betales typisk kontant eller via andre aktiver i bodelingen, ikke ved at flytte pension direkte.
Private pensionsordninger, der ikke er led i job, og særligt store ekstraindbetalinger tæt på bruddet, kan blive vurderet skærpet. Her ser man på, om indbetalingerne reelt skulle “parkere” midler uden for delingen.
Skattemæssigt beskattes pensioner normalt først ved udbetaling. I bodelingen ser man derfor på forholdet mellem jer – ikke på at udløse skat her og nu.
Hvordan deles virksomhed, aktier og andre investeringer?
Virksomhed og investeringer kræver en grundig opgørelse. Driver du enkeltmandsvirksomhed, indgår aktiver og gæld normalt i bodelingen, hvis de ikke er særeje. Værdien fastsættes som “hvad kan virksomheden sælges for?” – typisk med udgangspunkt i lager, maskiner, kunder og indtjening (goodwill).
Vigtigt: Der tages ofte hensyn til fremtidig skat ved et salg, den såkaldte “latente skat”. I daglig tale: Hvis et senere salg med stor sandsynlighed vil udløse skat, reduceres virksomhedens værdi i bodelingen med et rimeligt skøn for den skat.
Eksempel: Din virksomhed har aktiver på 500.000 kr. og gæld på 200.000 kr. Realistisk “latente skat” vurderes til 80.000 kr. Nettoværdi til bodelingen: 500.000 – 200.000 – 80.000 = 220.000 kr.
Aktier og fonde opgøres til markedsværdi på opgørelsesdagen. Har du unoterede aktier i dit eget ApS, kan man bruge seneste regnskab og en forsigtig vurdering af indtjening og egenkapital. Har du fx 60% af et selskab til samlet værdi 1.000.000 kr., er din andel 600.000 kr., eventuelt justeret for latent skat ved en realistisk afhændelse.
Kryptovaluta behandles som andre investeringer: værdi på opgørelsesdagen. Har du 2 BTC på skæringsdagen, og kursen stiger fra 150.000 kr. til 180.000 kr. pr. BTC frem til opgørelsesdagen, er gevinsten på 60.000 kr. som udgangspunkt din egen – medmindre I har “frosset” værdierne ved at lade opgørelsesdag = skæringsdag.
