Når et ægteskab opløses, opstår det praktiske spørgsmål: Hvem får hvad? Her får du en rolig, trin‑for‑trin forklaring af reglerne for bodeling, vurderingspris, særlige rettigheder, særeje, skatteforhold og aktiver i udlandet – med konkrete eksempler, så du kan træffe kloge valg.
Hvordan fungerer bodeling – og hvad deles egentlig?
Ved bodeling handler det ikke om at dele en samlet “pulje” penge. Det handler om at fordele konkrete ting: bolig, bil, konti, pensioner, virksomhed, indbo – og at afklare, hvem der overtager hvad, til hvilken værdi. Udgangspunktet er formuefællesskab, medmindre I har særeje. Det betyder, at alt, der ikke er særeje, som hovedregel indgår i delingen.
Skal boligen skifte ejer?
Hovedreglen er enkel: Den ægtefælle, hvis bodel aktivet tilhører, har første ret til at udtage det til vurderingspris (markedsværdi). Det gælder både for ting, du står på som ejer, og for aktiver, du bevisligt har betalt og ejet. Er I fælles ejere, og kan I ikke blive enige, ender aktivet i praksis med at blive solgt, så I hver får jeres andel i kontanter.
Ved boligen spiller særlige forhold ind. Den, der er bedst egnet til at overtage familieboligen, kan i nogle tilfælde få fortrinsret – også selvom huset står i den andens navn. Det vender vi tilbage til under reglerne om krydsende udtagelsesret.
Husk også tidslinjen: Ved separation stopper opsparing og gæld, der stiftes efter skæringsdagen, normalt med at indgå i delingen. Har I brug for overblik over forskellen på separation og skilsmisse, kan du læse mere om bodeling efter separation.
Resultatet af bodelingen er, at hver af jer ender med en boslod. Hvis du udtager aktiver for mere, end din boslod kan “bære”, skal du betale forskellen kontant (eller med et aftalt afdrag) til den anden.
Hvordan afgør du, hvem et aktiv tilhører?
Start med papirerne. Ejerskab følger som udgangspunkt registrering og dokumentation: Står du på skødet eller registreringen af bilen, peger det i retning af, at aktivet hører til din bodel. Men hvem der i sidste ende “har ret” til at udtage aktivet, kan også påvirkes af, hvem der faktisk har betalt, og hvad I har aftalt undervejs.
Når der er tvivl, er det ofte beviser, der afgør sagen. Disse kilder vægter mest i praksis:
- Skøde, tinglysning og andre ejerbeviser
- Betalingsspor (kontooverførsler, kvitteringer, lånedokumenter)
- Registreringer af biler, både, campingvogne og lignende
- Faktisk brug og indretning (fx arbejdsredskaber i din virksomhed)
- Aftaler mellem jer (mailkorrespondance, gældsbrev, samejeaftale)
Er I uenige, kan I forsøge en skriftlig aftale: Beskriv, hvem der udtager hvad, og til hvilken pris. Aftalen kan blive fundamentet for resten af bodelingen og et roligt videre forløb. Lykkes det ikke, kan I bede Skifteretten om et offentligt skifte. Her vil retten hjælpe med at få fastlagt, hvad der er hvem, og hvordan værdierne deles.
Det er klogt at reagere hurtigt, hvis der opstår uenighed om, hvem et aktiv tilhører. Jo længere tid der går, jo sværere kan det være at genskabe betalingsspor og indsamle beviser. Særligt for virksomheder, værdipapirer og større løsøre (kunst, urer, maskiner) er det en god idé at lave en liste med dokumentation fra start.
Hvordan fastsættes vurderingsprisen i praksis?
Vurderingspris er den værdi, der lægges til grund, når du udtager et aktiv. Den skal afspejle markedsprisen – altså hvad en uafhængig køber typisk ville betale. Metoden afhænger af aktivets type, og der er god fornuft i at vælge en ensartet og dokumenterbar praksis for alle aktiver.
Typiske metoder, der fungerer i bodeling:
- To uafhængige ejendomsmæglervurderinger som gennemsnit for boligen
- Seneste sammenlignelige salg i området, justeret for stand og beliggenhed
- For biler: skriftligt bud fra forhandler eller uafhængig onlineprisberegning
- For virksomheder: revisoropgjort værdi, fx baseret på indtjening og aktiver
- Indbo: kvitteringer, fotos og realistisk genanskaffelsespris
Eksempel: Huset vurderes til 3.600.000 kr. Restgæld er 2.800.000 kr. Friværdien er 800.000 kr. Hvis huset er fælleseje og den ene udtager boligen, skal friværdien som udgangspunkt deles. Halvdelen er 400.000 kr. Overtager du huset, kompenserer du derfor typisk din ægtefælle med 400.000 kr. (medmindre andre aktiver modregnes).
Et andet eksempel: En bil vurderes til 160.000 kr. Der er 40.000 kr. i restgæld, netto 120.000 kr. Udtager du bilen, og I deler lige, udgør din partners andel 60.000 kr. Beløbet kan modregnes i andre aktiver eller betales kontant.
Vi mener, at vurderingspris bør fastsættes ud fra dokumenterede markedsdata og ikke mavefornemmelser. Det giver færre konflikter – og et mere holdbart resultat, hvis noget senere bliver anfægtet.
Hvad er krydsende udtagelsesret – og hvornår gælder den?
Krydsende udtagelsesret betyder, at du i særlige situationer kan udtage et aktiv, selvom det formelt hører til din ægtefælles bodel. Tanken er at beskytte den mest nærliggende og rimelige løsning for familien.
Familieboligen er det klassiske eksempel. Har I fælles børn, og er du bedst egnet til at overtage huset – fx fordi børnene går i nærområdets skole, eller din økonomi bedre kan bære boligen – kan du få fortrinsret. Det kræver stadig, at du kan betale vurderingsprisen og få bankens ja til at stå alene på lånet.
Andre aktiver med særlig beskyttelse kan være:
Fritidsbolig, hvis den har en særlig tilknytning (fx bruges året rundt af børnene). Indbo til daglig brug, hvor den, der fortsætter som primær forælder, ofte udtager møbler, hvidevarer og børnenes ting. Erhvervsaktiver, som den selvstændige ægtefælle bruger til at tjene sin indkomst. Transportmidler, som er nødvendige for arbejde eller børnenes dagligdag.
Den krydsende udtagelsesret ændrer ikke på prisen: Udtagelsen sker stadig til vurderingspris. Og kan du ikke betale kompensationen, må aktivet som udgangspunkt sælges. Læg også mærke til, at særlige rettigheder som udgangspunkt ikke gælder, hvis aktivet er særeje – se næste afsnit.
Bliver I ikke enige om, hvem der er “bedst egnet” til at overtage et hjem eller et aktiv med krydsende udtagelsesret, kan spørgsmålet i sidste ende afgøres ved et offentligt skifte i Skifteretten.
Hvad gør særeje og ægtepagter ved bodelingen?
Særeje står uden for delingen. Det, I gyldigt har aftalt som særeje – eller det, du har fået som arv eller gave med krav om særeje – skal ikke deles ved skilsmisse. Derfor kan den anden som udgangspunkt ikke kræve at udtage et særejeaktiv, og krydsende udtagelsesret gælder normalt ikke for særeje.
Der findes flere former for særeje. Fuldstændigt særeje er særeje både ved skilsmisse og død. Skilsmissesæreje er særeje ved skilsmisse, men ikke ved død. Kombinationssæreje er en blanding, hvor noget bliver særeje i én situation og fælleseje i en anden. Hvilken model I har, står i ægtepagten eller i gave-/arvedokumentet.
Bolig og særeje kan give særlige dilemmaer. Hvis huset er særeje, kan du som udgangspunkt ikke bruge krydsende udtagelsesret til at overtage det – heller ikke selvom du er bedst egnet. Er der blandede midler, fx udbetaling fra særeje og afdrag fra fælleseje, kan der opstå “brøkdelseje”, hvor en del er særeje og en del er fælleseje. Her kræver bodelingen ofte en brøkdelskalkule og klar dokumentation.
Overvejer du at sikre boligen på forhånd, er det værd at kende mulighederne for at gøre huset til særeje. En gennemtænkt ægtepagt kan forebygge de fleste konflikter om, hvem der kan udtage hvad – og på hvilke vilkår.
Hvordan håndterer I sameje, gæld og uenighed om fordeling?
Når I ejer noget sammen, og den ene vil overtage, skal tre ting falde på plads: Enighed om prisen (vurderingspris), enighed om kompensationen (hvor meget den anden skal have), og bankens godkendelse af, at du kan stå alene med gælden. Kan en af delene ikke lande, er salget ofte den mest realistiske løsning.
For bolig ser processen typisk sådan ud: I bliver enige om vurderingspris og laver en opgørelse over friværdi og fordeling. I aftaler en overdragelsessum – ofte halvdelen af friværdien, justeret for andre aktiver og gæld. Banken vurderer din økonomi og godkender gældsovertagelsen, fx ved at omlægge lånene. Der udarbejdes en overdragelsesaftale og et bodelingsskøde, som tinglyses.
Er I i tvivl om rækkefølgen, kan du bruge denne guide til at få styr på dokumenterne og tinglysningen: Læs om overdragelse af bolig ved skilsmisse.
Gæld følger som udgangspunkt den, der hæfter. Står I begge på lånet, kan banken kræve, at I begge bliver, indtil et nyt lån er på plads. Bliver det et salg, lukkes lånene ved salget, og eventuel restgæld aftales særskilt, hvis provenuet ikke dækker.
For indbo er det pragmatik, der virker bedst: Fordel i hele “pakker” (fx soveværelse, stue, køkken), notér realistiske værdier, og lav en samlet balance, så ingen føler sig snydt. Ting med affektionsværdi kan være svære – her hjælper det at bytte jer frem til den mest rimelige helhed.
Hvilke skattemæssige og økonomiske følger skal du kende?
Selve delingen udløser normalt ikke skat. Når du betaler kompensation til din tidligere ægtefælle, betaler ingen skat af beløbet, når det sker som led i bodelingen. Det samme gælder typisk, hvis I bytter aktiver indbyrdes. Men sælger I til tredjemand, kan skatteregler spille ind.
Bolig: Sælger I huset i forbindelse med skilsmissen, er gevinsten ofte skattefri efter parcelhusreglen, hvis I har boet der hele tiden og grunden ikke er for stor. Overtager du boligen, udløser det ikke skat, men husk, at finansiering og fremtidig økonomi skal kunne bære det. Vær opmærksom på tinglysning ved overdragelsen – ved skilsmisseoverdragelser betales typisk kun den faste afgift.
Dokument- og tinglysningsomkostninger: Når et bodelingsskøde tinglyses, er afgiften som udgangspunkt den faste afgift (for tiden 1.850 kr.), hvis overdragelsen sker som led i separation/skilsmisse og ikke er et almindeligt køb. Detaljer og undtagelser kan du læse om her: tinglysningsafgift ved skilsmisse.
Virksomhed og værdipapirer: Overdragelse internt mellem jer i bodelingen er som hovedregel skattefri, men vær opmærksom på efterfølgende skat, fx når aktier senere sælges. For pensionsordninger gælder særlige regler – mange pensioner deles slet ikke, fordi de er personlige og reguleres af pensionslovgivningen.
