Boligkøb: 10 vigtige ting du skal huske

Vi har her samlet 10 ting, som du skal huske i forbindelse med boligkøb:

  1. Lav en grundig prisanalyse af boligen sammenholdt med andre lignende boliger. Det gælder både kontantprisen, men også ejerudgifter.
  2. Vær sikker på at der er et rådgiverforbehold i købsaftalen inden du underskriver. Dette kan formuleres således: ”Købers underskrift på denne købsaftale er betinget af, at (navn på rådgiver) kan godkende købsaftalen i dens helhed.”
  3. Få en uvildig gennemgang af ejendommen med egen bygningssagkyndig eller en håndværker. Du bør ikke blindt stole på tilstandsrapporten. Viser gennemgangen problemer med ejendommen som ikke har været nævnt i tilstandsrapporten, bør handelsprisen forhandles ned.
  4. Tjek alle ejendommens dokumenter grundigt igennem.
  5. Tegn udvidet ejerskifteforsikring (gælder normalt ikke ejerlejligheder).
  6. Undgå forbehold i den almindelige husforsikring (gælder normalt ikke ejerlejligheder).
  7. Sørg for at mundtlige aftaler indskrives i købsaftalen.
  8. Tjek økonomi og planlagte projekter i ejerforening/grundejerforening.
  9. Vær kritisk overfor bankens finansieringstilbud, særligt størrelsen på bidrag, men også hvorvidt banken kræver at du samtidig tegner forsikringer gennem banken.
  10. Tag stilling til kurssikring, hvilket er særligt relevant hvis der er lang tid til overtagelsesdagen.

Er du ved at købe bolig?

skøde og køberrådgivningVi kan hjælpe dig sikkert gennem boligkøbets juridiske faldgruber til en fast lav pris.

Læs mere


Om Skøde Centret

Skøde Centret har siden opstarten i 2003 hjulpet mere end 10.000 boligkøbere gennem deres boligkøb. Vi tinglyser årligt mellem 800 - 1200 skøder og andre dokumenter ved tinglysningsretten. Læs mere.